Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt
2405363_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 3. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 109 (alm.
del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Andreas Steenberg (RV) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 109:
Vil ministeren oplyse, om børn af en dansk far og en udenlandsk mor automatisk
opnår dansk statsborgerskab, hvis forældrene indgår ægteskab, og om der stilles
andre betingelser end at børnene er under 18 år og ugifte, jf. artiklen "Julie, Tony
og Bryan fra Rødovre fik et brev i e-Boks: Du har aldrig været dansk statsborger",
fra dr.dk, den 18. marts 2021?
Svar:
1.
Jeg kan ikke kommentere på konkrete sager, men jeg vil gerne oplyse om de ge-
nerelle regler.
2.
Hvorvidt dansk indfødsret kan afledes af enten barnets mor, medmor eller far,
og hvorvidt erhvervelsen er betinget af forældrenes indgåelse af ægteskab, fremgår
af den indfødsretslov, der var gældende på tidspunktet for barnets fødsel.
Det fremgår af den gældende indfødsretslovs § 1, stk. 1, at et barn erhverver dansk
indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.
Det fremgår af den gældende indfødsretslovs § 2, at hvis et barn, som er født inden
den 1. juli 2014 af en dansk far og en udenlandsk mor, ikke har erhvervet dansk
indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgå-
else af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets
indgåelse er ugift og under 18 år.
Formålet med bestemmelsen i indfødsretslovens § 2 er at sikre, at børn, som ville
have erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, hvis forældrene havde været gift,
sidestilles med børn født i ægteskab, hvis forældrene indgår ægteskab, og barnet
er ugift og under 18 år.
28. maj 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 8007
1615355
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 111: MFU spm. om korrekt fortolkning af lovgivning om statsborgerskab for børn, til udlændinge- og integrationsministeren
Det bemærkes i den forbindelse, at et barn af ugifte forældre indtil ikrafttrædelsen
den 1. juli 2014 af den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 1, stk. 1, kun
erhvervede dansk statsborgerskab efter sin far, hvis barnet blev født her i riget. Et
barn, der blev født i udlandet erhvervede kun dansk statsborgerskab efter sin far,
hvis forældrene var gift, og faren var dansk statsborger på fødselstidspunktet.
Henset til ovenstående og til det forhold, at det klart fremgår af indfødsretslovens
§ 1, stk. 1, at én af forældrene på fødselstidspunktet skal være dansk statsborger,
for at barnet erhverver dansk statsborgerskab ved fødslen, er det Udlændinge- og
Integrationsministeriets opfattelse, at indfødsretslovens § 2 skal fortolkes på den
måde, at det er en forudsætning, at barnets far var dansk statsborger ved barnets
fødsel.
Et barn af udenlandske forældre vil således ikke erhverve dansk indfødsret ved
fødslen eller ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, selvom faren
efter barnets fødsel og inden forældrenes indgåelse af ægteskab har erhvervet
dansk statsborgerskab.
Det bemærkes endelig, at indfødsretslovens § 2 skal ses i sammenhæng med de
regler, der gælder for børn, der opnår statsborgerskab ved naturalisation sammen
med en forælder, hvor der ifølge indfødsretslovens § 5, jf. § 6, stk. 2, stilles visse
krav til børns erhvervelse af dansk statsborgerskab.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
2/2