Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del
Offentligt
2410542_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 26. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 100 (alm.
del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 100:
Vil ministeren kommentere artiklen "Antallet af fængslede i terrorsager er rekord-
højt” i Jyllands-Posten
den 19. april 2021 og redegøre for, hvor mange af de 27 sig-
tede/tiltalte der er henholdsvis danske og udenlandske statsborgere, herunder
hvor mange der har fået dansk indfødsret ved et lovforslag i Folketinget enten som
ansøgere, bipersoner eller efterkommere heraf, samt i hvor mange af sagerne der
er nedlagt påstand om frakendelse af dansk indfødsret og udvisning?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger til grund, at der med spørgsmålet
sigtes til sager, hvori personer aktuelt er varetægtsfængslet i Danmark for overtræ-
delse af straffelovens bestemmelser om terrorrelaterede forbrydelser. Besvarelsen
vil således ikke omfatte sager, hvori personer er varetægtsfængslet in absentia eller
frihedsberøvet i udlandet, eller afsluttede sager, hvor der er afsagt endelig dom.
For så vidt angår rejste tiltaler kan det oplyses, at der aktuelt er rejst tiltale mod ni
personer for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om terrorrelaterede for-
brydelser. Seks af disse ni personer har ifølge oplysninger i Det Centrale Personre-
gister (CPR) dansk indfødsret.
To af de seks personer har fået dansk indfødsret som ansøgere på lovforslag om
dansk indfødsret, to har fået dansk indfødsret som bipersoner i forbindelse med en
eller begge forældres naturalisation ved lov, og to har fået dansk indfødsret ved
fødslen som efterkommere af en forælder med dansk indfødsret og udenlandsk
herkomst.
Der er i anklageskriftet vedrørende to af de seks personer, der har dansk indfødsret,
nedlagt påstand om frakendelse af dansk indfødsret og påstand om udvisning med
indrejseforbud for bestandigt. Herudover er der i anklageskriftet for yderligere to
Side
1/2
4. juni 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 7611
1607440
IFU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 100: MFU spm. om kommentar til artiklen i Jyllands-Posten den 19/4-2021 "Antallet af fængslede i terrorsager er rekordhøjt og om hvor mange af de 27 sigtede/tiltalte der er henholdsvis danske og udenlandske statsborgere, til udlændinge- og integrationsministeren
personer med dansk indfødsret taget forbehold for påstand om frakendelse af
dansk indfødsret og for påstand om udvisning.
Ud over de rejste tiltaler er der rejst sigtelse mod yderligere 22 personer, hvoraf 16
ifølge oplysninger i CPR har dansk indfødsret.
Fire af disse 16 personer har fået dansk indfødsret som ansøgere på lovforslag om
dansk indfødsret, otte har fået dansk indfødsret som bipersoner i forbindelse med
en eller begge forældres naturalisation ved lov, to har fået dansk indfødsret ved
fødslen som efterkommere af en eller begge forældre med dansk indfødsret og
udenlandsk herkomst, og to har fået dansk indfødsret som efterkommere af en for-
ælder med dansk indfødsret og dansk herkomst.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for denne besvarelse været i
dialog med Justitsministeriet med henblik på at kunne fastslå identiteten på de
ovennævnte personer.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
2/2