Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 314
Offentligt
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 23. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 314
(alm. del) efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 314:
Kan udlændinge- og integrationsministeren redegøre for, hvordan man i dag sikrer
sig, at tilflyttende EU-borgere ikke er efterlyste for kriminalitet i et andet land
samt hvordan man sikrer, at der er tale om ægte EU-identitetsdokumenter og at
disse i øvrigt ikke er bortkomne eller stjålne?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved besvarelsen lagt til grund, at
spørgsmålet alene er stillet i relation til unionsborgere, der indrejser med henblik
på længerevarende ophold i Danmark som f.eks. økonomisk aktive eller selvfor-
sørgende i henhold til EU-reglerne om fri bevægelighed, samt deres familiemed-
lemmer.
Ministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der behandler sager
om opholdsret i Danmark i henhold til EU-reglerne om fri bevægelighed. SIRI har i
den forbindelse oplyst følgende:
”SIRI
behandler bl.a. ansøgninger om registreringsbeviser fra unions-
borgere, der gør brug af retten til fri bevægelighed i Danmark. Udste-
delsen af et registreringsbevis er konstaterende, idet det bekræfter
den opholdsret, som unionsborgeren allerede har, når vedkommen-
de opfylder betingelserne for et gyldigt opholdsgrundlag efter EU-
reglerne som f.eks. arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, per-
son med tilstrækkelige midler, studerende eller familiemedlem.
SIRI behandler ligeledes ansøgninger om opholdskort fra tredjelands-
statsborgere, der søger om ret til ophold efter EU-retten som udsta-
tionerede eller som familiemedlem til en unionsborger.
Inden der udstedes et registreringsbevis eller et opholdskort efter
EU-reglerne, foretager sagsbehandleren i SIRI et samlet registerop-
20. oktober 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
EU-ophold
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 17490
1401594
Side
1/3