Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del
Offentligt
2436060_0001.png
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Den 24. august 2021
Hermed følger endelig besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 99
(Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg. Spørgsmålet er stillet den 18. juni 2021 efter ønske fra Aaja
Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 99
”Vil ministeren oplyse, om Regeringen er åben for, at Grønland helt hjemtager fødevareområdet samt
sende et estimat over, hvilke økonomiske konsekvenser der er forbundet med en fuldstændig
hjemtagelse eller løbende hjemtagelse af området over f.eks. 3-4
år?”
Svar
Regeringen er positivt indstillet i forhold til, at Grønland helt hjemtager fødevareområdet.
Fødevarestyrelsen bidrager gerne med vurderinger om hensigtsmæssige løsninger med afsæt i de
grønlandske prioriteringer samt Fødevarestyrelsens nationale og internationale erfaringer.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, som oplyser:
”Fødevarestyrelsen har,
efter henvendelse fra Grønland, afholdt møde den 24. januar 2020 med
Departementet for Fiskeri, og Fangst, vedrørende Grønlands ønske om at hjemtage fødevare- og
veterinærområdet. Fødevarestyrelsen har efterfølgende leveret information vedrørende nødvendige
forudsætninger og data (årsværk, økonomi mv.) til Departementet for Fiskeri og Fangst, Veterinær- og
fødevaremyndigheden i Grønland. På baggrund af disse oplysninger har
Veterinær- og
fødevaremyndigheden i Grønland udarbejdet et udkast til en hjemtagelsesredegørelse. Redegørelsen
skal overordnet afklare Grønlands prioritering af ønskede hjemtagelsesområder, omfanget af
hjemtagelsen for de enkelte områder, ressource- og økonomiske overvejelser, forhold vedr.
tilstedeværende myndighedsinfrastruktur (f.eks. myndighedskontrol og laboratoriefaciliteter, mv.)
samt
forhold
vedrørende
fornyet
godkendelse
fra
eksportmarkeder.
Veterinær-
og
Fødevaremyndigheden i Grønland har sendt hjemtagelsesredegørelsen i intern og ekstern
myndighedshøring, og Fødevarestyrelsen har leveret høringssvar den 16. august 2021.
Fødevarestyrelsen bekræfter i høringsvaret at ville bidrage med faglig sparring og høringsbesvarelser til
de detaljerede projektbeskrivelser med eksakte ressourcebehov, der skal udarbejdes som første trin i
redegørelsens beskrevne hjemtagelsesproces, og som forventes at give et mere detaljeret overblik over
den ønskede proces og indhold samt evt. konsekvenser af en hjemtagelse. Ligeledes kan detaljerede
projektbeskrivelser tydeliggøre grønlandsk erhvervs ønsker, prioriteringer, forventninger og
forpligtelser i forbindelse med en kommende hjemtagelsesproces. Fødevarestyrelsen kan derfor ikke på
nuværende tidspunkt give et estimat over de økonomiske konsekvenser ved hel eller delvis hjemtagelse
af området.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
CVR 41956011
EAN 5798000880016
[email protected]
www.fvm.dk
GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om regeringen er åben for, at Grønland helt hjemtager fødevareområdet samt om ministeren vil sende et estimat over, hvilke økonomiske konsekvenser der er forbundet med en fuldstændig hjemtagelse eller løbende hjemtagelse af området over f.eks. 3-4 år, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Endelig kan Fødevarestyrelsen ikke forudse økonomiske konsekvenser af evt. reaktioner fra tredjelande
ved hel eller delvis overtagelse af området. Fødevarestyrelsen har i høringssvaret gjort opmærksom på,
at overtagelsesprocessen derfor bør tilrettelægges således, at disse risici minimeres mest muligt.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2