Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del
Offentligt
2421377_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 4969
Doknr.
438368
Dato
25-06-2021
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 16. juni 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 97 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 97:
”For
et ugift par i Grønland er det nødvendigt at møde fysisk op hos Politiet i
Grønland for at rejse en faderskabssag og på sigt få anerkendt sit faderskab.
En proces der på mange måder ikke flugter med det moderne familieliv anno
2021, både hvad angår at få barn som ugift par og hvad angår den digitale
udvikling, hvor mange sager i dag behandles digitalt ved brug af NemID. Er
Regeringen villig til at foretage en lovændring vedr. faderskabssager, således
at der sikres en nemmere og mere tidssvarende proces i Grønland vedr.
faderskab? Vil ministeren herudover oplyse, hvorvidt Regeringen er åben for,
at denne del af forældreansvarsloven overgår til Naalakkersuisut under
sundhedsområdet, således at faderskab behandles sammen eller sideløbende
med f.eks. registreringen af graviditet eller barnets fødsel og tildeling af
personnummer?”
Svar:
Jeg er helt enig i, at det også i Grønland skal være muligt for ugifte par at
anerkende faderskab på skriftligt grundlag. Denne mulighed vil blive indført, når
børneloven sættes i kraft for Grønland.
Det følger af børneloven, at når et barn fødes af en ugift kvinde, anses en
mand som far til barnet, hvis han og moderen skriftligt erklærer, at de sammen
vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Registrering af faderskabet
foretages af personregisterføreren i forbindelse med registrering af barnets
fødsel. Når faderskabet på denne måde fastslås ved en omsorg- og
ansvarserklæring, får forældrene automatisk fælles forældremyndighed over
barnet.
Endvidere kan en mand over for Familieretshuset anerkende faderskabet til et
barn. En sådan anerkendelse medfører som udgangspunkt ikke fælles
forældremyndighed, men forældrene kan efterfølgende aftale fælles
forældremyndighed ved at indsende aftalen til Familieretshuset.
Omsorgs- og ansvarserklæringer og anerkendelser af faderskab skal som
udgangspunkt indgives gennem en digital løsning, hvor erklæringen og
anerkendelsen underskrives digitalt med NemID.
1
GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om regeringen er villig til at foretage en lovændring vedr. faderskabssager, således at der sikres en nemmere og mere tidssvarende proces i Grønland vedr. faderskab, til social- og ældreministeren
2421377_0002.png
Udkast til anordning om ikraftsættelse af børneloven for Grønland er under
udarbejdelse.
Efter lov om Grønlands Selvstyre kan Grønlands Selvstyre bestemme, at en
række sagsområder skal overgå til selvstyret. Dette omfatter bl.a. sagsområdet
”familieretten”. Loven giver imidlertid ikke selvstyret ret til alene at overtage
delelementer af sagsområdet ”familieretten”.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2