Transportministeren
Grønlandsudvalget
Folketinget
2. december 2021
2021-210
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 16. juni 2021 stillet mig følgende
spørgsmål (GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 94:
Vil ministeren oplyse, hvilke krav og regler borgere skal leve op til
for at erhverve sig et grønlandsk kørekort af typen ”Kategori B - al-
mindelig bil” i Grønland, herunder om det kræver grønlandsk bo-
pælsadresse, da det ikke fremgår direkte af loven? Såfremt bopæls-
adresse er et krav, er Regeringen så villig til at foretage lovændringer
på området, så f.eks. grønlandske studerende på midlertidigt ophold
i Danmark har mulighed for at erhverve sig et kørekort, når de op-
holder sig i Grønland? Dette skal ses i lyset af, at det styrker de stu-
derendes tilknytning til Grønland.
Svar:
Indledningsvist skal jeg beklage den lange svartid, som skyldes, at
flere myndigheder har været inddraget i besvarelsen af spørgsmålet.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der oplyser føl-
gende om regelgrundlaget på området:
”Reglerne om erhvervelse af kørekort til kategori B i Grønland er
fastsat ved flere regelsæt. De grundlæggende krav for udstedelse af
et kørekort til kategori B er, at man er fyldt 18 år, at man opfylder
helbredsbetingelserne for udstedelse af kørekort, samt at man be-
står en køreprøve.
I bekendtgørelse om kørekort for Grønland stilles der blandet andet
krav om, at borgere, der ønsker at erhverve kørekort til kategori B i
Grønland, skal indgive en ansøgning til politiet eller kommunefoge-
den på en godkendt ansøgningsblanket. Til ansøgningen skal der
vedlægges et foto, lægeattest samt offentligt udstedt legitimations-
papir, hvoraf ansøgers personnummer fremgår. Ansøgeren skal her-
efter have gennemført køreuddannelsen og bestå en teoretisk og