Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
Medlem af Grønlandsudvalget Aaja Chemnitz Larsen (IA) har den 15.
juni 2021 stillet følgende GRU spørgsmål nr. 91, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 91:
Af Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarets fraflytning af
Grønnedal fra december 2020, hvor den seneste handle- og tidsplan for
miljøoprydning i Grønnedal af 29. oktober 2020 omtales, fremgår det,
at miljøoprydningen af olieforurening iværksættes i juni 2021 med ud-
gangspunkt i en plan for håndtering af olieforureninger, der skal drøf-
tes mellem selvstyret og Forsvarsministeriet i starten af 2021. Herud-
over fremgår det, at den samlede oprydning forventes at strække sig
over en længere årrække. Vil ministeren oplyse, hvorvidt miljøopryd-
ningen i Grønnedal fortsat forventes iværksat i juni 2021 samt oplyse,
hvornår arbejdet forventes afsluttet?
Svar:
Miljøoprydning i Grønnedal er en prioriteret, men også kompliceret op-
gave. Ikke mindst håndteringen af olieforureningerne. Dertil kommer,
at restriktionerne forbundet med Covid-19 har vanskeliggjort arbejdet
det seneste år.
Jeg har fået oplyst, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er i gang
med at udarbejde en konkret handleplan for håndteringen af olieforu-
reningerne. Heri inddrages resultatet af de moniteringer og undersø-
gelser, der er gennemført over en længere årrække, herunder også et
pilotprojekt i Grønnedal med termisk jordrensning. Handleplanen for-
ventes at blive fremlagt for selvstyrets Departement for Landbrug,
Selvforsyning, Energi og Miljø og Kommuneqarfik Sermersooq i efter-
året 2021.
Som også anført i Rigsrevisionens beretning vil miljøoprydningen i
Grønnedal strække sig over en årrække. Således er den handle- og
tidsplan, der refereres til, et planlægningsværktøj, som løbende opda-
teres.
Den seneste status for den samlede miljøoprydningsindsats vedlægges.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
5. juli 2021
PIM
2021/003993
249994
1
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35