Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del
Offentligt
2401316_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
25. maj 2021
Kontor:
Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Amanda Alberte Heino
Stilling
Sagsnr.: 2021-0032/09-0134
Dok.:
1964527
Besvarelse af spørgsmål nr. 80 (Alm. del) fra Folketingets Grønlands-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 80 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. april 2021.
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/5
GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvor mange yderligere juridiske anklagere i Grønland, der vurderes at være behov for, hvad der skal til ressourcemæssigt for at få flere juridiske anklagere i Grønland og hvad det vil betyde for Politiets muligheder for at udføre sine øvrige opgaver, hvis der ansættes flere juridiske anklagere i Grønland, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 80 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Under
mødet i Grønlandsudvalget den 28. april 2021 blev bl.a.
drøftet behovet for flere juridiske anklagere i Grønland og kan
ministeren uddybe, hvor mange yderligere juridiske anklagere i
Grønland, der vurderes at være behov for, hvad der skal til res-
sourcemæssigt for at få flere juridiske anklagere i Grønland og
hvad det vil betyde for Politiets muligheder for at udføre sine
øvrige opgaver, hvis der ansættes flere juridiske anklagere i
Grønland, som kan frigøre politifolk fra anklageropgaven?”
Svar:
1.
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at et af de mest markante kendetegn
ved den grønlandske retspleje er, at kredsretterne er beklædt af lægfolk. Der-
ved er udgangspunktet, at alle professionelle parter i en kriminalsag i 1. in-
stans er lægfolk. Det fremgår af betænkning nr. 1442/2004 om det grønland-
ske retsvæsen, at lægmandsprincippet navnlig har været begrundet i kvali-
teten ved lokal indsigt og sprogkundskab (side 51, side 77 og side 142).
Lægmandssystemet indebærer som udgangspunkt, at hverken dommer, for-
svarer eller anklager i kredsretten er juridisk uddannede. Dette udgangs-
punkt kan dog bl.a. fraviges i sager af særlig alvorlig karakter, hvor retten,
hvis hensynet til forsvaret gør det påkrævet, beskikker en advokat som for-
svarer. Omvendt kan der også være et begrænset antal sager, hvor en juridisk
uddannet anklager møder i kredsretten, herunder for at undgå aflysninger,
hvis den politiuddannede anklager er syg eller på anden måde forhindret i at
møde i sagen. Udgangspunktet er dog, at politiuddannede anklagere møder
på anklagemyndighedens vegne i stort set alle kredsretssager. Dette gælder
også, når forsvareren er juridisk uddannet.
Generel brug af juridisk uddannede anklagere i kredsretterne kan grundet
brugen af ikke-juridiske forsvarere anses for at medføre ubalance i forholdet
mellem forsvarer og anklager og dermed være retssikkerhedsmæssigt be-
tænkeligt. Brug af juridisk uddannede anklagere kan dog ikke antages at
medføre ubalance mellem forsvarer og anklager, hvis der tillige møder en
juridisk uddannet forsvarer.
Det fremgår således af Justitsministeriets besvarelse af 9. februar 2021 af
spørgsmål nr. 35 (Alm. Del) fra Folketingets Grønlandsudvalg, at det kan
være hensigtsmæssigt, at der i sager, hvor der møder en juridisk uddannet
Side 2/5
GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvor mange yderligere juridiske anklagere i Grønland, der vurderes at være behov for, hvad der skal til ressourcemæssigt for at få flere juridiske anklagere i Grønland og hvad det vil betyde for Politiets muligheder for at udføre sine øvrige opgaver, hvis der ansættes flere juridiske anklagere i Grønland, til justitsministeren
forsvarer, også møder en juridisk uddannet anklager, hvorfor Rigsadvokaten
er blevet bedt om at undersøge dette spørgsmål nærmere.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål indhentet
en udtalelse fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet.
Rigsadvokaten har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug
for udtalelsen indhentet en udtalelse
fra Politimesteren i Grønland.
Politimesteren i Grønland har til brug for besvarelsen af spørgs-
mål nr. 80 oplyst, at anklagemyndigheden med den nuværende
bemanding alene har mulighed for at møde ved juridisk uddan-
nede anklagere i kredsretterne i et beskedent antal af de sager,
hvor der i dag møder en juridisk uddannet forsvarer.
Politimesteren har i forhold til spørgsmålet om, hvor mange
yderligere juridiske anklagere, der vurderes at være behov for,
blandt andet oplyst følgende:
”Politimesteren har skønnet, at en tilførsel af 4 juristårs-
værk (fire nye fuldmægtige til Grønland) samt tilførsel
af ressourcer til en senioranklagerstilling (delt mellem to
medarbejdere halvtid, geografisk placeret i Danmark) i
vidt omfang vil gøre det muligt for politikredsen at møde
med juridisk uddannede anklagere i de sager i kredsret-
terne, hvor der beskikkes juridisk uddannede forsvarere.
Politimesteren har imidlertid understreget, at der er en
betydelig usikkerhed forbundet med dette skøn. Dette
skøn er under forudsætning af, at kriminalsagerne i
kredsretterne kan berammes på en hensigtsmæssig
måde.”
Politimesteren har i forhold til spørgsmålet om, hvad der skal til
ressourcemæssigt for at få flere juridiske anklagere i Grønland
blandt andet oplyst følgende:
”Politimesteren har oplyst, at der p.t. ikke opleves van-
skeligheder med at rekruttere yngre anklagerfuldmæg-
tige med Grønlands Politi som første tjenestested, og
selvom det ikke vil være muligt at rekruttere 4 nye an-
klagerfuldmægtige fra den ene dag til den anden, skøn-
nes det muligt i løbet af en periode på ca. 1 år at øge
medarbejderstaben med yderligere 4 anklagerfuldmæg-
tige. Udfordringen med at tilrettelægge arbejdet vil pri-
mært bestå i sammensætningen af medarbejdergruppen,
idet anklagemyndigheden ved Grønlands Politi gennem
Side 3/5
GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvor mange yderligere juridiske anklagere i Grønland, der vurderes at være behov for, hvad der skal til ressourcemæssigt for at få flere juridiske anklagere i Grønland og hvad det vil betyde for Politiets muligheder for at udføre sine øvrige opgaver, hvis der ansættes flere juridiske anklagere i Grønland, til justitsministeren
længere tid ikke har været i stand til at rekruttere et til-
strækkelig antal senioranklagere og således i 2 år har
haft en vakance på en ud af to senioranklagerstillinger.
Politimesteren har i forlængelse heraf påpeget, at sam-
mensætningen af medarbejdergruppen og fraværet af
anklagere, der har gennemført turnus, medfører en risiko
for, at oplæringen og den faglige supervision af unge an-
klagerfuldmægtige ikke vil kunne gennemføres tilfreds-
stillende, medmindre der tages effektive skridt til at imø-
degå en situation, hvor en eller to erfarne medarbejdere
skal supervisere et stort antal unge medarbejdere.
Politimesteren har i forlængelse heraf peget på, at der i
flerårsaftalen for politi- og anklagemyndighed er afsat
midler til fastholdelse og rekruttering af medarbejdere
til anklagemyndigheden i Nordatlanten, og at det i sam-
arbejde med den centrale anklagemyndighed vil kunne
overvejes, om den lokale anklagemyndighed i Grønland
skal organiseres på en anden måde. Politimesteren har i
den forbindelse peget på, at en model kunne være at til-
knytte erfarne medarbejdere med grønlandserfaring men
med bopæl i Danmark til anklagemyndigheden i Grøn-
land, således at disse erfarne medarbejdere har tjeneste-
sted ved en dansk politikreds eller statsadvokatur, men i
en del af deres tjenestetid foretager relevant sagsbehand-
ling på elektronisk grundlag og med telefonisk/ITV-
kontakt til Grønlands Politi, ligesom de vil kunne løse
mentoropgaver i forhold til anklagerfuldmægtige dels på
distancen dels under tjenesterejser til
Grønland.”
Rigsadvokaten kan henholde sig til det af Politimesteren i Grøn-
land anførte, herunder det foretagne skøn.
Det er Rigsadvokatens vurdering, at det vil være muligt at re-
kruttere 4 anklagerfuldmægtige til Grønland, og at det herud-
over vil være muligt at foretage en reorganisering, hvor to er-
farne anklagere med grønlandserfaring med bopæl i Danmark
tilknyttes Anklagemyndigheden i Grønland efter en model, hvor
de dels udfører opgaver for Grønlands Politi på elektronisk
grundlag samt ved tjenesterejser til Grønland og dels udfører
opgaver for den politikreds i Danmark, hvor de er placeret.”
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har
indhentet en udtalelse fra Grønlands Politi i re-
lation til delspørgsmålet om frigørelse af politifolk fra anklager-
opgaver.
Side 4/5
GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvor mange yderligere juridiske anklagere i Grønland, der vurderes at være behov for, hvad der skal til ressourcemæssigt for at få flere juridiske anklagere i Grønland og hvad det vil betyde for Politiets muligheder for at udføre sine øvrige opgaver, hvis der ansættes flere juridiske anklagere i Grønland, til justitsministeren
Grønlands Politi oplyser, at såfremt der bliver frigjort politires-
sourcer fra anklageropgaver, så vil Grønlands Politi få mulighed
for at prioritere ressourcerne til andre opgaver i politikredsen.
Grønlands Politi nævner i den forbindelse forebyggelsesområ-
det, området for personfarlig kriminalitet, vold mv. Politikred-
sen anfører samtidig, at en del af de frigjorte ressourcer forven-
tes prioriteret til det lokale samarbejde med civilsamfundet, her-
under fx forløbere til kommende kredsråd og lokalråd, der ind-
føres i forbindelse med den kommende politireform.”
3.
Justitsministeriet skal bemærke, at Justitsministeriet til brug for Justits-
ministeriets besvarelse af 9. februar 2021 af spørgsmål nr. 35 (Alm. Del) fra
Folketingets Grønlandsudvalg havde indhentet et bidrag fra Rigsadvokaten,
hvoraf det fremgik, at Grønlands Politi skønnede, at en politiuddannet an-
klager havde stået over for en juridisk uddannet forsvarer i 30 pct. af krimi-
nalsagerne ved kredsretterne i årene 2018-2020. Justitsministeriet har efter-
følgende modtaget et bidrag fra Domstolsstyrelsen, der viser, at 25 pct. af
kriminalsagerne i 1. kvartal af 2021 var berammet til en juridisk uddannet
forsvarer. Justitsministeriet kan dog oplyse, at Grønlands Politis skøn over
behovet for tilførsel af anklagerressourcer til brug for besvarelsen af dette
spørgsmål fortsat baserer sig på, at der møder juridisk uddannede forsvarere
i 30 pct. af sagerne, bl.a. fordi Grønlands Politi på baggrund af et stigende
antal af uddannede forsvarere i Grønland
herunder i en retskreds, hvor der
ikke tidligere har været autoriseret en forsvarer med en juridisk uddannelse
forventer, at der vil blive beskikket juridisk uddannede forsvarere i et vist
yderligere omfang.
Side 5/5