GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om at oversende talepapirer fra temamødet i Grønlandsudvalget den 28. april 2021 om Grønlands Politis indsats i forbindelse med overgreb mod børn og unge, til justitsministeren

Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del
Offentligt

Tale til temamøde i Folketingets Grønlandsudvalg onsdag den 28. april 2021

Mange tak Justitsminister og mange tak til Grønlandsudvalget. Jeg vil forsøge at give

udvalget en status over Grønlands Politis indsats vedrørende seksuelle overgreb og i

den forbindelse vil jeg bl.a. komme med en række uddybende kommentarer til nogle

af de emner justitsministeren har gennemgået.

Der er en risiko for, at jeg kommer til at springe emner over som I gerne vil høre om

–

eller der er emner I gerne vil have mere detaljeret belyst. Spørg derfor meget gerne

indtil dette. Af praktiske grunde vil jeg dog foreslå, at vi venter med spørgsmålene til

efter mit indlæg.

…………..

Grønlands Politi arbejder med udgangspunkt i vores strategi for 19-22 med navnet

”Sa

e skaber vi tryghed”. Strategie har hovedi dsatso råder:

1. Fokus på børn og unge

2. Forebyggelse

3. Personfarlig kriminalitet, og

4. Den gode arbejdsplads

Når vi i strategien taler om at skabe tryghed SAMMEN, så er det både for at

understrege, at det kun er et arbejde, der kan lykkes i samarbejde med andre

GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm. om at oversende talepapirer fra temamødet i Grønlandsudvalget den 28. april 2021 om Grønlands Politis indsats i forbindelse med overgreb mod børn og unge, til justitsministeren

myndigheder, NGO-organisationer, virksomheder og private borgere

–

og i et internt

samarbejde på tværs af afdelinger og uddannelsesretninger.

…………….

Der er ingen tvivl om, at

seksuelle overgreb mod børn

er Grønlands Politis absolutte

topprioritet. Hvis man ser på vores strategiske fokusområder, så kan man konstatere,

at emnet passer ind i samtlige 4 områder

– heru der ”de gode arbejdsplads”, hvor

vi bl.a. skal have særligt fokus på medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø, idet

overgrebssagerne virkeligt tærer på de involverede kolleger.

Anmeldelser om overgreb mod børn har vi navnlig set de sidste 20 år.

Anmeldelsestallet har været stigende siden det første gang kom grundigt på

dagsordenen for ca. 22 år siden. Inden da har jeg oplevet emnet som kraftigt

tabuiseret. Dette tabu er lige så stille ved at blive nedbrudt uden at vi er i mål endnu.

……………..

Politimæssigt har vi gennem mange år savnet fakta om overgrebene, hvilket førte til

den såkaldte

Tasiilaq-rapport,

hvor Grønlands Politi i slutningen af 2019 udgav den

første større rapport med en tilbundsgående analyse af karakteristika af seksuelle

overgreb mod børn og unge. Rapporten, der fik titlen

’Tasiilaq

- En kortlægning af

seksualforbrydelser mod børn og unge i Tasiilaq i perioden 2014

–

2018 samt

anbefalinger til forebyggende indsatser’,

blev udarbejdet af blandt andet politiets

kriminalpræventive medarbejder i Tasiilaq, og den satte særligt fokus på de

problemer, der var i den østgrønlandske by. Rapporten var med til at skabe omtale og

dermed stor politisk fokus på området. Selvom rapporten er udfærdiget med

udgangspunkt i sager fra Tasiilaq distriktet, så er der efter min opfattelse ingen grund

til at antage, at mønsteret skulle være væsentligt forskelligt andre steder i landet.

………………..

Vi har længe været bekymrede over, at vi ikke oplever at anmeldelsestallet

vedrørende seksuelle overgreb mod børn modsvarer omfanget af det antal overgreb

som

ekse

pelvis

befolk i gsu dersøgelser

Bør etals a de

MIO’s

rejserapporter beskriver. Vi har endvidere undret os over, at anmeldelsestallene i

nogle områder af landet er meget mindre pr. indbygger end i andre. Vi frygtede at

dette bl.a. kunne skyldes at tabuet på ingen måde var brudt alle steder, ligesom der

måske kunne være andre årsager til at man ikke anmelder seksuelle overgreb til

myndighederne.

Rapport om barrierer for anmeldelser

udkom på den baggrund i starten af i år som

Grønlands Politis anden større rapport om overgreb. Rapporten er en tilbundsgående

analyse af karakteristika ved særligt barrierer for anmeldelser af seksuelle overgreb

mod børn og unge. Nogle af rapportens hovedkonklusioner er:

- Der er en manglende viden i befolkningen om seksualitet og sund grænsesætning.

- Der mangler viden blandt fagpersoner om håndteringen af sager om seksuelle

overgreb

–

herunder procedurer for underretning af socialforvaltningen og

anmeldelse til politiet.

- Ofre savner viden om, hvad der sker når man anmelder en sag

- Seksuelle overgreb er stadig tabuiseret i store dele af befolkningen

Rapporten fremkommer endvidere med en række anbefalinger. Bl.a.:

- Oplysning til børn og unge om seksualitet og seksuelle overgreb i form af

undervisning.

- Der bør udarbejdes tværfaglige beredskabsplaner

- Politiet bør fokusere på uddannelse af medarbejderne til at tage hånd om ofrene i

enig højere grad

–

dette er iværksat

- Der skal skabes en styret offentlig debat om seksuelle overgreb

…………….

Mere operativt kan jeg nævne, at den

særlige enhed i Grønlands Politi, der skal

arbejde med overgrebssager,

som Justitsministeriet og Grønlands Politi fremsatte

forslag om i forbindelse med flerårsaftaleforhandlingerne om politiets og

anklagemyndighedens økonomi, er i fuld gang med at blive etableret.

Overgrebssektionen er en dedikeret sektion i Grønlands Politi for sager om seksuelle

overgreb mod børn. Sektionen skal sikre en hurtig, korrekt og effektiv sagsbehandling

i politiet samt en bedre håndtering af de børn og unge, som har været udsat for

seksuelle overgreb.

Sektionens primære opgaver vil være:

Sikre rettidig gennemførelse af videoafhøringer

Efterforske og sagsbehandle overgrebssager

Håndtere de anklagerfaglige og andre juridiske aspekter af sager og generelle

problemstillinger

Rådgive politikredsens øvrige sagsbehandlere, videoafhørere og anklagere og

assistere dem i nødvendigt omfang

Koordinere samarbejde med eksterne partnere på overgrebsområdet

Overgrebssektionen består lige nu af en politikommissær, en fagkoordinator og tre

politiuddannede medarbejdere. Der er et jobopslag på en administrativ medarbejder,

som skal besættes snarest muligt. Pr. 1. juli skal sektionen desuden tilføres en

politiuddannet medarbejder mere og en juridisk anklager.

Pr. 1. januar 2022 skal overgrebssektionen være fuldt bemandet og bestå af en

politikommissær,

politiuddannet

fagkoordinator,

otte

politiuddannede

medarbejdere, en administrativ medarbejder, en juridisk anklager og en akademisk

medarbejder.

Oprettelse af sektionen er

i overe sste

eldelser” sa t a befali g

else

ed a befali g

i ”Barrierer for

fra det ”Grø la dsk-dansk

tværgående arbejde for

e styrket i dsats for udsatte bør og u ge i Grø la d”.

……………..

Efterforskningen i sager om seksuelle overgreb følger i princippet de helt almindelige

procedurer og standarder for efterforskning, hvor man naturligvis tager et særligt

hensyn til forurettedes alder. Efterforskningen skiller sig dog ud på mindst et

væsentligt punkt

–

der anvendes videoafhøring af barnet.

Hvis Grønlands Politi, efter den indledende efterforskning, stadig mener, at der er

hold i anmeldelsen, vurderer vi, om der skal foretages

videoafhøring

af barnet. Dette

er en mulighed for børn under 15 år, således at man undgår, at barnet senere skal

møde op i retten. Videoafhøring foretages inden for 7 dage, så vidt det er muligt.

1. Forud for videoafhøringen foretager den politiassistent, der skal foretage

videoafhøringen, et hjemmebesøg hos familien, oftest dagen før afhøringen.

Dette gøres med henblik på at få skabt kontakt med barnet, så han eller hun

kan føle sig trygge ved videoafhøreren den efterfølgende dag. Her tales der ikke

om selve sagen.

2. Det

politiet,

som

indkalder

til

videoafhøring,

orienterer

forældremyndighedsindehaveren.

Hvis

forældremyndighedsindehaveren

modsætter sig afhøringen, kan den gennemføres ved rettens beslutning herom.

Hvis en eller begge forældre er mistænkte i sagen, kan afhøringen gennemføres

ved rettens beslutning og en dommers tilstedeværelse.

3. Under videoafhøringen bestræber man sig på at skabe trygge rammer for

barnet. Den mistænktes beskikkede forsvarer er til stede under

videoafhøringen. Den mistænkte er ikke tilstede. Ved videoafhøring er der to

lokaler i brug

–

afhøringslokalet og et monitorrum. I afhøringslokalet er kun

videoafhøreren, en eventuel tolk og eventuel neutral tryghedsperson til stede

sammen med barnet. I monitorrummet er forsvareren, en sagsbehandler fra

politiet, en repræsentant fra socialforvaltningen samt eventuelt en bisidder til

stede.

4. Efter videoafhøringen har den mistænkte mulighed for at se videoen sammen

med sin forsvarer. Forsvareren kan, på vegne af den sigtede, begære

genafhøring.

………………

I forbindelse med et møde i Rådet for Grønlands Retsvæsen i september 2017 blev

det besluttet, at der skulle sikres

bedre rammer for videoafhøring af børn,

hvorfor

der i 2018 blev anskaffet 17 mobile enheder

–

såkaldte børneafhøringskufferter - til

videoafhøring af børn.

Vi har gennem en årrække været i dialog med kommunerne om muligheden for at

låne lokaler til afhøringsbrug, da vi ikke selv råder over egnede lokaler. Det er primært

lykkedes at indgå aftaler om at benytte lokaler i regi af familiecentre o. lign. i enkelte

byer.

Grønlands Politi er derefter i samarbejde med de lokale myndigheder gået i gang med

at indrette lokalerne. Lokalerne vil typisk skulle bruges til andre formål end alene

videoafhøringer. Dette arbejde sker i Nuuk, Ilulissat, Aasiaat og Tasiilaq.

I de resterende byer har det været svært at finde lokaler, da de lokale myndigheder

ikke har kunne stille egnede lokaler til rådighed. Der er både generelt et problem med

at finde frem til ledige lokaler man kan tilbyde Grønlands Politi, og så er flere af de

mulige lokaler i meget dårlig stand og dermed ikke egnede til afhøringer.

De steder, hvor Grønlands Politi ikke har en permanent aftale, vil afhøringer foregå i

de bedste lokaler vi kan finde på tidspunktet.

Vi fortsætter dialogen med de lokale myndigheder om at få stillet egnede lokaler til

rådighed. Jeg skal samtidig understrege, at manglen på faste egnede lokaler IKKE er

et forsinkende led i sagsbehandlingen.

……………….

Grønlands Politi er i samarbejde med Rigspolitiets Kommunikationsafdeling i gang

med en kampagne, der skal oplyse befolkningen om forskellige emner vedrørende

seksuelle overgreb med særligt fokus på ofrene. I mangel af et bedre ord kalder vi det

for e ”anmeldelseskampagne”. De første del,

der startede op i februar 2020,

handlede særligt om vigtigheden af at anmelde et seksuelt overgreb. Denne del

bestod af en animationsfilm på de tre grønlandske dialekter, som blev suppleret af

besøg på skoler i hele Grønland, hvor politiet viste film og talte med skolebørnene i

samarbejde med kommunerne. Denne del af kampagnen var en stor succes, og vi ser

det som en af de primære grunde til, at anmeldelsestallene i 2020 vedrørende

seksualforbrydelser er steget markant. I 2016 modtog vi således 381 anmeldelser, i

2019 559 og i 2020 748.

I år er vi fortsat med kampagnen, hvor der i marts er lanceret to nye animationsfilm.

Den ene har fokus på, hvad der sker, når man anmelder et seksuelt overgreb til

politiet, mens den anden har et specifikt fokus på processen, når der skal foretages

videoafhøring af et barn. De to nye animationsfilm tager dermed fat i og oplyser om

politiets interne processer i sager om seksuelle overgreb mod børn og unge. Både

børn og voksnes manglende viden om, hvad der sker, når man anmelder et seksuelt

overgreb til politiet, var en af de barrierer, der stod tydeligt frem i vores rapport om

barrierer for anmeldelser af seksuelle overgreb mod børn og unge.

Planlægningen af næste del af kampagnen er allerede i gang, og her vil fokus være på

fagpersoner samt tryghedspersoner omkring barnet. De konkrete tiltag i denne del af

kampagnen er dog ikke fastlagt endnu.

…………………..

Jeg har nævnt de to rapporter om hhv. seksuelle overgreb og anmeldelsesbarrierer.

tredje

større

analysearbejde

kortlægning

evaluering

forebyggelsesindsatsen i Grønlands Politi,

hvor vi i 2017 foretog en intern

kortlægning og evaluering af den forebyggende indsats i politiet. Kortlægningen og

evalueringen blev igangsat ud fra et ønske hos os selv om at opprioritere det

forebyggende arbejde. Arbejdet førte til en intern rapport, der pegede på, at vi godt

kunne få et mere strategisk fokus på vores forebyggelsesarbejde, samtidig med at vi

burde skærpe bemandingen og ledelsen på det forebyggende område. På denne

måde skulle det forebyggende arbejde forankres dybere i organisationen og være

baseret på en helhedsorienteret indsats, hvor der var sammenhæng mellem det

strategiske fokus, den ledelsesmæssige prioritering og de metoder og værktøjer, der

blev benyttet i det forbyggende arbejde. Dette har bl.a. ført til en særlig

forebyggelsesafdeling ledet af en vicepolitiinspektør. Denne afdeling har bl.a. stået

for de nævnte rapporter og arbejder ihærdigt med at skabe et effektivt samarbejde

mellem alle parter på forebyggelsesområdet.

……………….

Grønlands Politi satte fra starten af 2019 skub i

opprioriteringen af den forebyggende

indsats

med ansættelse af kriminalpræventive medarbejdere. Først i Tasiilaq og

senere i Ilulissat og Qaqortoq. I 2020 fulgte ansættelsen af en sektionsleder og en

kriminalpræventiv medarbejder i Aasiaat.

Opprioriteringen blev gjort mulig med puljemidler fra Finansloven for 2019 og egne

midler tilført området.

…………………….

Grønlands Politi har et

tæt samarbejde med de øvrige myndigheder i Grønland.

Særligt kan det fremhæves, at vi i Tasiilaq og Nuuk er i gang med at lave

tværsektorielle

overe sste

handlevejledninger

til

fagpersonale.

Dette

arbejde

else a befali g

i ”Barrierer for a

eldelser” sa t

ålet o

’Tværfagligt sa arbejde’ i Naalakkersuisuts strategi

od seksuelle overgreb

2022, Killiliisa. Grønlands Politi vil meget gerne være med til at sikre, at lignende

handlevejledninger udarbejdes i hele landet og så ensartet som muligt.

I forlængelse heraf er vi i tæt dialog med Socialstyrelsen om et generelt samarbejde i

forhold til at forebygge og bekæmpe seksuelle overgreb mod børn og unge. Der er

startet en dialog op, hvor der blandt andet udveksles viden om den nye

overgrebssektion og det forebyggende arbejde i Grønlands Politi, sagsbehandlingen i

kommunernes socialforvaltninger, Socialstyrelsens forebyggelsesafdeling Paarisa og

Socialstyrelsens rejsehold af psykologer. I dette forum, samt i øvrigt i andre relevante

fora, tales der også om en mulig model for en lokalt tilpasset version af Børnehusene.

Arbejdet sker i overensstemmelse med anbefaling

i ”Barrierer for a

…………………

eldelser”.

En grønlandsk model for

Børnehuse

er et stort ønske i Grønlands Politi. Dette hænger

sammen de store udfordringer for socialt udsatte børn generelt og med

problematikken om overgreb og videoafhøringslokaler specifikt. Desuden ville en

Børnehus-model give mulighed for at sikre en mere koordineret indsats

myndighederne imellem, hvor man sikrer sig, at barnet er i fokus, og at der med de

rette kompetencer og rammer tages hensyn til barnets behov.

………………

Videre er Grønlands Politi ved at starte et samarbejde op med Foreningen

Grønlandske Børn om en

bisidder-ordning for forurettede i kriminalsager under 15

år.

Foreningen Grønlandske Børn har i dag en ordning med bisiddere i sociale sager,

kaldet Najorti. Det er denne ordning, som Grønlands Politi og Foreningen Grønlandske

Børn har dialog om at kunne udvide til også at omfatte videoafhøringer. En

samarbejdsaftale om en pilotperiode er ved at blive udarbejdet, og vi og foreningen

håber at kunne have aftalen på plads i løbet af en måneds tid. Udover at sikre

børnenes tarv i forbindelse med kriminalsagen og videoafhøringen endnu bedre, så

er et sekundært mål med ordningen, at man på sigt skaber et bedre forløb for

børnene, når sagen overgår fra kriminalsagssystemet til det sociale system. Her er

tanken, at en gennemgående bisidder vil være med til at skabe kontinuitet for barnet,

og risikoen for at barnets sag falder mellem to stole mindskes.

………………..

Mange tak for ordet. Jeg svarer meget gerne på spørgsmål vedrørende de emner jeg

lige har talt om eller helt andre emner som Grønlandsudvalgets medlemmer kan have

interesse i.