Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Dato: 07-04-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 2106232
Dok. nr.: 1666002
Folketingets Grønlandsudvalg har den 10. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
67 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 67:
”Angiveligt
har Danmark betalt for Covid-19 vacciner i Grønland og Arktisk Kom-
mando har stået for fragt af vaccinerne til de forskellige bosteder. Hvad er årsagen til,
at Danmark, og ikke Grønland selv, har betalt vaccinerne på trods af, at Grønland selv
har hjemtaget størstedelen af sundhedsområdet? Er der tale om et område, som ikke
er hjemtaget og hvis ikke, har Naalakkersuisut da ikke tilbudt at betale for vaccinerne
selv? Hvad har vaccinerne i Grønland kostet den danske stat?”
Svar:
Alle indbyggere i Danmark, Grønland og Færøerne vil få tilbudt en vaccine mod CO-
VID-19. Vaccinen bliver frivillig og gratis for borgerene. Regeringen besluttede derfor
allerede i december 2020, at Grønland såvel som Færøerne ekstraordinært skulle til-
bydes deres proportionelle andel af vaccinerne gratis. Beslutningen blev ikke truffet
pba. en anmodning herom fra Grønland, men ud fra en vurdering af, at det er vigtigt,
at flest mulige får gavn af de kommende vacciner mod COVID-19.
Danmark har indkøbt og indkøber fortsat COVID-19-vacciner med henblik på, at alle
borgere i rigsfællesskabet
ka va i eres. Ge e EU’s fælles i dkø saftale ka Da -
mark købe 1,3 pct. af de vacciner, som er tilgængelige for EU. Det betyder, at Grøn-
land ud fra en prorata-fordeling modtager 0,94 pct. af den samlede leverance til Dan-
mark svarende til landets befolkningsstørrelse.
Der er alene tale om, at vaccinedoserne tilbydes uden afregning. Øvrige udgifter, her-
under f.eks. transport, opbevaring, distribution og selve vaccinationshandlingen mv.,
afholdes fortsat af Grønland selv. Omkostningerne til indkøb af vacciner afhænger af,
hvilken vaccinetype der anvendes, da prisen på de forskellige vacciner varierer.
Grønland har fremsat ønske om at ombytte flest muligt af de tildelte vacciner fra Bio-
NTech-Pfizer med vacciner fra Moderna, fordi sidstnævnte er lettere at distribuere
under grønlandske forhold. Dette ønske søges i videst muligt omfang imødekommet
fra dansk side. Dog er der allerede en del borgere i især de større byer i Grønland,
som allerede har modtaget 1. stik med vaccinen fra BioNTech-Pfizer, og som derfor
også skal have 2. stik med denne vaccine. Det betyder, at det på nuværende tids-
punkt er vanskeligt at give et præcist tal for omkostningerne til den samlede vaccina-
tionsindsats i Grønland.
Hertil kommer, at oplysninger om den pris, som regeringen og EU har forhandlet sig
frem til med producenten af de indkøbte vacciner, som udgangspunkt er underlagt