Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del
Offentligt
2339154_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Aaja Chemnitz Larsen (IA) har den 5. februar
2021 stillet følgende spørgsmål nr. 59, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 59:
I Grønland er et opdateret og stærkt beredskab essentielt, når der skal
varetages SARhændelser på et geografisk meget stort område. Rele-
vant og opdateret udstyr kan i nogle tilfælde endda betyde forskellen
mellem liv og død. I den sammenhæng er brugen af FLIR
et infrarødt
kamera der kan opfange varme
en relevant mulighed at afsøge til de
grønlandske redningshelikoptere, for at styrke SAR-beredskabet i Grøn-
land. Vil ministeren oplyse, om Regeringen er villig til at afsøge mulig-
heden for at benytte FLIR udstyr i det grønlandske beredskab?
Svar:
Det er selvsagt vigtigt, at den samlede redningstjeneste i Grønland
bidrager til grønlændernes tryghed. Jeg er derfor også enig i vigtighe-
den af et opdateret og stærkt redningsberedskab.
En række af Forsvarets kapaciteter i Grønland, herunder Challenger-fly,
inspektionsskibe, inspektionsfartøjer og maritime helikoptere, kan ind-
sættes til redningstjeneste, ligesom Forsvarsministeriet har ansvaret
for opstilling af det landbaserede helikopterberedskab i Grønland.
Den nye kontrakt med Air Greenland vedrørende det landbaserede he-
likopterberedskab gældende fra den 1. januar 2021 betyder anvendelse
af nye og bedre helikoptere. Desuden bidrager aftalen med Air Green-
land til en fastholdelse af lokale kompetencer til gavn både for opgave-
løsningen og det grønlandske samfund.
Den nye Arktis-kapacitetspakke indeholder samtidig kapaciteter, der på
sigt vil bidrage yderligere til overvågning og robusthed til gavn for
blandt andet redningsberedskabet.
Jeg er tilfreds med, at redningstjenesten i Grønland lever op til kravene
fastsat af Skibsfartens og Luftfartens Redningsråd, herunder med en
redningsprocent over kravet på 94 pct. I forbindelse med indgåelse af
kontrakten med Air Greenland har Forsvaret vurderet, at Air Green-
lands tilbudte kapacitet for det landbaserede helikopterberedskab i
Grønland opfylder kravene for eftersøgning og redning.
Samtidig skal vi løbende være opmærksomme på, om der er forhold,
som det kan være relevant at styrke. Jeg har bedt Forsvarskommando-
en følge udviklingen i redningstjenesten i Grønland tæt, herunder i for-
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
22. februar 2021
SFS
2021/001104
199551
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om Regeringen er villig til at afsøge muligheden for at benytte FLIR udstyr i det grønlandske beredskab, til forsvarsministeren
hold til spørgsmålet om Forward Looking Infrared System (FLIR) og har
selv en tæt og god dialog med Naalakkersuisut om redningsindsatsen i
Grønland.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Sagsnr.: 2021/001104
Dok.nr.: 199551
Side 2 af 2