Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Aaja Chemnitz Larsen (IA) har den 4. februar
2021 stillet følgende spørgsmål nr. 58, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 58:
M.h.t. beredskabet i Grønland er der et bredt samarbejde mellem grøn-
landske og danske myndigheder, herunder det grønlandske brandvæ-
sen, det grønlandske politi, sundhedsvæsenet i Grønland og JRCC un-
der Arktisk Kommando, i forhold til at håndtere SAR og MEDEVAC
hændelser. Vil ministeren oplyse, hvad status er på etableringen af et
fysiskberedskabscenter, der giver ovenstående myndigheder mulighed
for yderligere at styrke deres samarbejde omkring beredskabet i Grøn-
land?
Svar:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er i dialog udviklingsselskabet
Nuuk City Development A/S om muligheden for etablering og leje af
faciliteter til Arktisk Kommando i Beredskabscenter Nuuk. Dialogen
omfatter Arktisk Kommandos nærmere behov for faciliteter, vilkårene
for leje m.v.
Forsvarsministeriet er bekendt med, at der pågår en tilsvarende dialog
mellem Nuuk City Development A/S og andre enheder i Nuuk, der ind-
går i det samlede beredskab i Grønland.
Da det er Nuuk City Development A/S, der står for projektet, er det
ikke muligt for Forsvarsministeriet at give en samlet status herfor.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
23. februar 2021
PIM
2021/001072
199160
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Side 1 af 1