Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del
Offentligt
2336373_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Dato: 16-02-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 2102852
Dok. nr.: 1595720
Folketingets Grønlandsudvalg har den 22. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
53 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 53:
”For
Grønland er skibstrafikken kritisk infrastruktur, der med faste forbindelser til
bl.a. Sverige, Danmark, Færøerne og Island sikrer essentielle faste forsyningskæder
og kontinuerlig handel og eksport, der holder hånden under Grønlands økonomi. Det
betyder også, at der er en stor gruppe sømænd og andre søfarende, hjemmehørende
i enten Danmark, Færøerne eller Grønland, der grundet deres kritiske funktion med
flere årlige udmønstringer og mange rejser mellem landene i Rigsfællesskabet og
Norden, i højere grad end den øvrige befolkning bliver udsat for fare for corona-
smitte. Vil ministeren oplyse, om Regeringen anerkender, at denne faggruppe vareta-
ger en kritisk funktion, samt oplyse hvorledes denne gruppe prioriteres m.h.t. covid
19 vaccination og hvor deres vaccinationer skal foregå?”
Svar:
Målet er, at alle personer i Danmark og Rigsfællesskabet, som covid-19 vaccinerne er
godkendt til, bliver tilbudt vaccination.
I forhold til vaccinationsindsatsen i Danmark har Sundhedsstyrelsen prioriteret, at
vaccination overordnet bliver tilbudt i prioriteret rækkefølge til 12 forskellige person-
grupper. Prioriteringen bygger på en sundhedsfaglig vurdering af, hvordan man bedst
beskytter de mest sårbare borgere og frontpersonale og samtidig sikrer, at smitte-
spredningen bremses. I prioriteringen indgår personale, der varetager
såkaldt ”øvrige
samfundskritiske funktioner”,
so
målgruppe nr. 11 ud af de 12.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside, at samfundskritiske funktioner i
Danmark omfatter personer, der arbejder med opgaver, som sikrer samfundets stabi-
litet og funktion. Der vil derfor være tale om funktioner, som varetages af én eller få
personer, der ikke umiddelbart kan erstattes inden for et givent område på grund af
ekspertviden og/eller lang oplæringstid.
Styrelsen giver desuden nogle eksempler på, hvad samfundskritiske funktioner kan
være, herunder et eksempel vedrørende transport af fødevarer. Her vurderer styrel-
sen, at funktionen er vigtig for at opretholde forsyningen af fødevarer, men at den
enkelte chauffør kan erstattes, og at oplæring i funktionen er begrænset, da det pri-
mært er adgangen til stort kørekort, som er essentiel. Den enkelte chauffør skønnes
derfor ikke at være en kritisk nøgleperson.
Hvorvidt eksemplet kan overføres til skibstrafikken mellem Danmark, Færøerne og
Grønland må bero på en konkret vurdering af den funktion og oplæringstid, som den
GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om Regeringen anerkender, at den faggruppe som varetager skibstrafikken i bl.a. Grønland, er en kritisk funktion, samt oplyse hvorledes denne gruppe prioriteres m.h.t. covid 19 vaccination og hvor deres vaccinationer skal foregå, til sundhedsministeren
enkelte søfarende har i udførelsen af sit erhverv og evt. af særlige Færøske og Grøn-
landske forhold.
Af Su dhedsstyrelse s ’Retningslinje
for håndtering af vaccination mod COVID-19’
fremgår det bl.a., at afgrænsningen af personer inden for vaccinationsmålgruppe 11 i
Danmark defineres af Sundhedsstyrelsen efter rådgivning fra Den Nationale Opera-
tive Stab (NOST). Det er som udgangspunkt arbejdsgiveren, der på baggrund af Sund-
hedsstyrelsens definition vil skulle foretage den konkrete vurdering af sine arbejdsta-
geres funktion og herefter eventuelt indstille arbejdstageren til vaccination på et regi-
onalt vaccinationscenter.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender (pr. 4. februar 2021) forventes vacci-
nation af gruppe 11 i Danmark at foregå i perioden fra ultimo april til ultimo maj
2021. Vaccinationskalenderen opdateres dog løbende i takt med leverancen af vacci-
ner til Danmark, og den angivne periode kan derfor ændre sig.
Vaccinationsindsatsen i Grønland varetages af Departementet for Sundhed og på
Færøerne af det færøske sundhedsministerium og følger ikke nødvendigvis samme
principper og kadence som i Danmark.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Rosengaard Villumsen
Side 2