Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del
Offentligt
2402499_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 808
Doknr.
426958
Dato
26-05-2021
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 21. januar 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 52 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 52:
”Det grønlandsk-danske
tværgående arbejde for en styrket indsats for børn og
unge i Grønland anbefaler
i rapporten ”Grønlandsk-dansk
tværgående arbejde
for en styrket indsats for børn og unge i Grønland”, at der etableres et
behandlingscenter til voksne personer med seksuelt krænkende adfærd mod
børn og unge under 18 år. I den sammenhæng skal Sexologisk Klinik og
Psykiatrisk Center København bistå med uddannelse, supervision og
rådgivning i opstartsfasen. Vil ministeren oplyse hvornår behandlingscenteret
forventes etableret og hvilke eventuelle forberedende tiltag der igangsat?”
Svar:
Spørgsmålet vedrører det grønlandsk-tværgående arbejde for en styrket
indsats for børn og unge i Grønland. I denne indsats indgår en række initiativer,
hvoraf en række af dem er et samarbejde mellem Grønland og Danmark og en
række af dem er initiativer, som Grønland alene står for. Derfor har
besvarelsen krævet bidrag for Grønland.
Departementet for Børn, Unge, Familier og Justitsområde oplyser, at initiativ
om etablering af et behandlingscenter til voksne personer med seksuelt
krænkende adfærd mod børn og unge under 18 år, har til formål at etablere et
behandlingscenter med støtte- og behandlingstilbud til voksne personer med
seksuel krænkende adfærd mod børn og unge under 18 år. Formålet er at
stoppe og forebygge fremtidige seksuelle overgreb begået mod børn og unge.
Der skal udvikles en model for en helhedsorienteret indsats målrettet
krænkere, da der ikke i dag eksisterer et tilbud med fokus på at hjælpe
krænkere til at stoppe krænkelserne.
Det er planen, at der kan tilbydes behandling til voksne personer med seksuelt
krænkende adfærd mod børn og unge under 18 år i slutningen af 2021.
Der pågår rekruttering til enheden. En chefpsykolog er ansat. For nuværende
rekrutteres øvrige medarbejdere, hvorfor fuld besætning af centeret forventes
ultimo 2021.
Konceptudvikling og samarbejdsaftaler med sexologisk klinik,
kriminalforsorgen, kommuner mv. forventes på plads i løbet af 2021.
1
GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om, hvornår behandlingscenteret forventes etableret og hvilke eventuelle forberedende tiltag der igangsat, til social- og ældreministeren
2402499_0002.png
Behandlingscenteret forventes formelt etableret og klar til at behandling ultimo
2021.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2