Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del
Offentligt
2337158_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. februar 2021
Nordatlantkontoret
Frederik Plesner
2021-0032/09-0127
1809971
Besvarelse af spørgsmål nr. 50 (Alm. del) fra Folketingets Grønlands-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 50 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. januar 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om, hvornår denne anbefaling forventes implementeret og hvornår den akkumulerede viden, som oparbejdes i Anstalten i Nuuk forventes udbredt og anvendt i de øvrige anstalter, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 50 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Det
grønlandsk-danske tværgående arbejde for en styrket ind-
sats for børn og unge i Grønland anbefaler i rapporten
”Grøn-
landsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for børn
og unge i Grønland”, at der etableres 8-12 behandlingspladser
for personer dømt for seksualforbrydelser i den åbne del af An-
stalten i Nuuk. I forvejen er anstalten i Nuuk præget af plads-
mangel og lange ventelister. Vil ministeren oplyse, hvornår
denne anbefaling forventes implementeret og hvornår den akku-
mulerede viden, som oparbejdes i Anstalten i Nuuk forventes
udbredt og anvendt i de øvrige anstalter, så anstalterne på kysten
ligeledes får gavn af denne styrkede indsats?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen
indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen i Grønland, og di-
rektoratet kan bl.a. på den baggrund oplyse følgende:
Behandlingspladserne i Anstalten i Nuuk forventes at være etab-
leret i midten af 2022. Det bemærkes i den forbindelse, at ikke
alle indsatte dømt for seksualforbrydelser vil kunne placeres på
behandlingspladserne i Anstalten i Nuuk, og den samlede viden,
som oparbejdes i anstalten, vil således skulle udbredes til de øv-
rige anstalter. Det forventes derfor, at der vil blive udarbejdet
planer for, hvordan det relevante personale i Anstalten i Nuuk
kan vejlede og bidrage til arbejdet i de øvrige anstalter og til-
synsvirksomheden. Udbredelsen af den samlede viden, som op-
arbejdes i Anstalten i Nuuk, forudsætter, at tiltagene vedrørende
behandlingspladser og programindsatser har været i drift i en
periode. Det forventes på den baggrund, at den nævnte udbre-
delse af viden kan ske i løbet af 4. kvartal 2023 og ind i 2024.”
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at ministeriet har udarbejdet udkast til
lov om ændring af kriminallov for Grønland og retsplejelov for Grønland
(Indførelse af behandlingspladser for seksualforbrydere i Anstalten i Nuuk,
forhøjelse af foranstaltningsniveauet for voldtægt af mindreårige, tiltag mod
indtagelse af alkohol og euforiserende stoffer i anstalterne, betinget offentlig
påtale af grove ærefornærmelser, kriminalisering af selvhvidvask, udvidelse
af adgangen til at foretage udbyttekonfiskation og pålæg af psykologbe-
handling i forbindelse med afsigelse af domme til tilsyn).
Side 2/3
GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om, hvornår denne anbefaling forventes implementeret og hvornår den akkumulerede viden, som oparbejdes i Anstalten i Nuuk forventes udbredt og anvendt i de øvrige anstalter, til justitsministeren
Lovforslaget har bl.a. til formål at skabe hjemmel til at overføre seksualfor-
brydere til Anstalten i Nuuk, således at initiativet om behandlingspladser for
at forebygge yderligere seksuelle overgreb kan gennemføres.
Udkastet til lovforslag blev sendt i høring den 22. januar 2021 med henblik
på behandling på Inatsisartuts forårssamling 2021. Lovforslaget blev i den
forbindelse sendt til henholdsvis Grønlandsudvalget (Alm. del
bilag 25)
og Retsudvalget (Alm. del
bilag 152) til orientering. Det er forventningen,
at lovforslaget kan fremsættes for Folketinget i den kommende folketings-
samling.
Side 3/3