Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
Sagsnr.
2021 - 808
Doknr.
381786
Dato
12-02-2021
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 21. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 46
(alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares foreløbigt. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 46:
”Det
grønlandsk-danske tværgående arbejde for en styrket indsats for børn og unge i
Grønland anbefaler i rapporten ”Grønlandsk-dansk
tværgående arbejde for en styrket
indsats for børn og unge i Grønland” at fordoble det eksisterende børnerejsehold, at
Den Centrale Rådgivningsenhed, bistået af JanusCentret København, styrkes og at der
iværksættes tiltag i forhold til rekruttering og fastholdelse af psykologer. Vil ministe-
ren oplyse, om der er igangsat initiativer på alle tre nævnte områder?”
Svar:
Spørgsmålet vedrører det grønlandsk-tværgående arbejde for en styrket indsats for
børn og unge i Grønland. I denne indsats indgår en række initiativer, hvoraf en række
af dem er et samarbejde mellem Grønland og Danmark og en række af dem er initiati-
ver, som Grønland alene står for.
Dette spørgsmål vedrører et initiativ, hvor Danmark ikke bistår. Derfor forudsætter
besvarelse af udvalgsspørgsmålet indhentelse af bidrag fra Grønland, hvilket desværre
ikke kan nås inden for den fastsatte tidsfrist.
Når bidraget fra Grønland foreligger, vil spørgsmålet blive besvaret endeligt.
Med venlig hilsen
Astrid Krag