Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 808
Doknr.
426958
Dato
26-05-2021
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 21. januar 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 42 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 42:
”Det grønlandsk-danske
tværgående arbejde for en styrket indsats for børn og
unge i Grønland anbefaler i rapporten
”Grønlandsk-dansk
tværgående arbejde
for en styrket indsats for børn og unge i Grønland” et styrket tværfagligt
samarbejde på tværs af sektorområder. Herunder social-, skole-, førskole- og
sundhedsområdet lokalt i kommunerne via lokale tværgående samarbejdsfora
faciliteret og koordineret af Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold. Vil
ministeren oplyse, om disse samarbejdsfora er etableret og om retningslinjerne
for rolle, ansvars- og opgavefordeling mellem de forskellige myndigheder er
klarlagt?”
Svar:
Spørgsmålet vedrører det grønlandsk-tværgående arbejde for en styrket
indsats for børn og unge i Grønland. I denne indsats indgår en række initiativer,
hvoraf en række af dem er et samarbejde mellem Grønland og Danmark og en
række af dem er initiativer, som Grønland alene står for. Derfor har
besvarelsen krævet bidrag for Grønland.
Departementet for Børn, Unge, Familier og Justitsområde oplyser, at formålet
med initiativ om styrket tværfagligt samarbejde mellem kommunale
sagsbehandlere, sundhedsplejersker og jordemødre er, at flere udsatte familier
opdages så tidligt som muligt, og at der hurtigere sættes ind med hjælp til dem.
Dette skal sikre, at udsatte børn eller familier ikke falder mellem to stole,
ligesom det skaber en tværfaglig dialog, hvor medarbejdere og ledere på tværs
af fagligheder kan drøfte støttebehovet hos de enkelte børn og deres familier.
Arbejdet med tværfaglige samarbejdsfora er fortsat i udviklingsfasen. Til
orientering bliver der i udviklingen af disse samarbejdsfora lagt særligt vægt på
retningslinjerne for rolle, ansvars- og opgavefordeling mellem de forskellige
myndigheder. Tværfagligt samarbejde lokalt og nationalt er ligeledes et særskilt
fokus i arbejdet med det kommende nationale sagsbehandlingssystem.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1