Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del
Offentligt
2402453_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 808
Doknr.
426958
Dato
26-05-2021
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 21. januar 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 41 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 41:
”Det
grønlandsk-danske tværgående arbejde for en styrket indsats for børn og
unge i Grønland anbefaler i rapporten
”Grønlandsk-dansk
tværgående arbejde
for en styrket indsats for børn og unge i Grønland” bl.a. at udvide den
eksisterende indsats til opbygning af forældrekompetencer (MANU) via en
række forskellige tiltag. Herunder ved, at Styrelsen for Forebyggelse og Sociale
Forhold udvikler et kursusforløb målrettet de særligt udsatte familier. Vil
ministeren oplyse, hvor mange familier og forældre der indtil videre har haft
gavn af denne udvidelse af MANU?”
Svar:
Spørgsmålet vedrører det grønlandsk-tværgående arbejde for en styrket
indsats for børn og unge i Grønland. I denne indsats indgår en række initiativer,
hvoraf en række af dem er et samarbejde mellem Grønland og Danmark og en
række af dem er initiativer, som Grønland alene står for. Derfor har
besvarelsen krævet bidrag for Grønland.
Departementet for Børn, Unge, Familier og Justitsområde oplyser, at det
gælder for alle anbefalinger i rapporten
”Grønlandsk-dansk
tværgående
arbejde for en styrket indsats for børn og unge i Grønland” at de implementeres
og udmøntes i perioden 2020-2023.
Der skal udvikles kursusforløb målrettet sårbare familier (med udgangspunkt i
eksisterende MANU). Kursusforløbet skal adskille sig fra de øvrige MANU-
kurser ved i højere grad at fokusere på læring om basale færdigheder og
dermed være mere ’hands on’. Kurset skal have en praktisk og
handlingsorienteret karakter. Kursusforløbet henvender sig til forældre fra
graviditet til barnet er tre år. Til særligt udsatte familier skal der være mulighed
for at få intensiv støtte i tilknytning til MANU.
Arbejdet med initiativ om styrkelse af forældrekompetencer med fokus på
særligt sårbare familier og initiativ om styrket tværfagligt samarbejde mellem de
kommunale sagsbehandlere, sundhedsplejersker og jordemødre har endnu
ikke materialiseret sig i nyt MANU-materiale. Ingen familier har derfor på
nuværende tidspunkt haft gavn af det nye materiale.
1
GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om, hvor mange familier og forældre der indtil videre har haft gavn af udvidelselsen af MANU, til social- og indenrigsministeren
2402453_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2