Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 808
Doknr.
426958
Dato
26-05-2021
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 21. januar 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 40 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 40:
”Det grønlandsk-danske
tværgående arbejde for en styrket indsats for børn og
unge i Grønland anbefaler i rapporten
”Grønlandsk-dansk
tværgående arbejde
for en styrket indsats for børn og unge i Grønland” en lang række initiativer til
en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland. Vil ministeren oplyse,
om den nuværende covid-19 situation betyder, at nogle af indsatserne relateret
til de 16 anbefalinger er udskudt, og om der er fundet alternative eller
midlertidige løsninger indtil initiativerne kan realiseres
permanent?”
Svar:
Spørgsmålet vedrører det grønlandsk-tværgående arbejde for en styrket
indsats for børn og unge i Grønland. I denne indsats indgår en række initiativer,
hvoraf en række af dem er et samarbejde mellem Grønland og Danmark og en
række af dem er initiativer, som Grønland alene står for. Derfor har
besvarelsen krævet bidrag for Grønland.
Departementet for Børn, Unge, Familier og Justitsområde oplyser, at som
oplyst ved præsentationen til Grønlandsudvalget den 21. januar 2021, er
størstedelen af initiativerne fortsat i den indledende udviklingsfase.
Udviklingsfasen er i mindre grad præget af rejseaktivitet, hvorfor covid-19
situationen på nuværende tidspunkt ikke forsinker arbejdet med initiativerne
markant. Dog er visse rejseaktiviteter og planlagte seminarer blevet udsat.
Grundet covid-19 situationens uforudsigelighed kan det på nuværende
tidspunkt ikke vurderes, hvorvidt situationen med covid-19 vil påvirke arbejdet
med initiativerne fremadrettet. Både grønlandske og danske myndigheder
planlægger aktiviteter med særligt hensyn til covid-19s begrænsninger af
medarbejdernes mobilitet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1