Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Grønlandsudvalg
Dato: 17-02-2021
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 2103299
Dok. nr.: 1604178
Folketingets Grønlandsudvalg har den 20. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
39 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 39:
”Regeringen
afsøger forskellige muligheder for at begrænse smitte af covid-19 i Dan-
mark, herunder at isolation bliver et krav og ikke en anbefaling for rejsende til Dan-
mark. Vil ministeren oplyse, hvorvidt dette også vil gøre sig gældende for rejsende, der
ankommer til Danmark fra Grønland? I og med, at man i Grønland har en meget stramt
styret inddæmningsstrategi og kontrol over smitten i Grønland, synes det unødvendigt
at lade en eventuel skærpet regel som selvisolation gælde for borgere, der rejser fra
Grønland til Danmark.
”
Svar:
Sundhedsministeriet kan oplyse, at epidemilovens § 16 a blev indført ved lov nr. 160
af 3. februar 2021 om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme
og andre overførbare sygdomme, sundhedsloven og retsplejeloven (Yderligere
foran-
staltninger for at forebygge og inddæmme nye virusvarianter af covid-19 og udvidet
adgang til kommunale isolationsfaciliteter).
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, der dannede grundlag for loven, at be-
stemmelsen (§ 16 a) ikke indeholder mulighed for at fastsætte krav til personer, der
ankommer til landet fra Grønland og Færøerne.
./.
Sundhedsministeriet kan i øvrigt henvise til sundhedsministerens besvarelse af spørgs-
mål nr. 22 vedrørende lovforslaget til ovennævnte ændringslov (lovforslag nr. L 152).
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Annette Baun Knudsen