GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 35: MFU spm. om, i hvor mange sager en betjent har stået over for en juridisk uddannet forsvarer i retten i 2018, 2019 og 2020, og hvorvidt ministeren anser dette som et problem for behandlingen af kriminalsager i Grønland, til justitsministeren

Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Grønlandsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

9. februar 2021

Kontor:

Nordatlantkontoret

Sagsbeh: Martine Cecilie Lund Fre-

deriksen

Sagsnr.: 2021-0032/09-0120

Dok.:

1793698

Besvarelse af spørgsmål nr. 35 (Alm. del) fra Folketingets Grønlands-

udvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 35 (Alm. del), som Folketingets

Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. januar 2021. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).

Nick Hækkerup

Marie Mølsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 35: MFU spm. om, i hvor mange sager en betjent har stået over for en juridisk uddannet forsvarer i retten i 2018, 2019 og 2020, og hvorvidt ministeren anser dette som et problem for behandlingen af kriminalsager i Grønland, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 35 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:

”Kan ministeren oplyse, i hvor mange sager en betjent har stået

over for en juridisk uddannet forsvarer i retten i 2018, 2019 og

2020, og hvorvidt ministeren anser dette som et problem for be-

handlingen af

kriminalsager i Grønland?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et

bidrag fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

har til brug for besvarelsen indhentet en udta-

lelse fra Politimesteren i Grønland.

”Politimesteren

i Grønland har oplyst, at Grønlands

Politi ikke er i besiddelse af opgørelser over de øn-

skede oplysninger. Politimesteren har endvidere op-

lyst, at kredsretterne muligvis er i besiddelse af op-

lysninger, der kan belyse spørgsmålet.

Politimesteren har skønnet, at en politianklager har

stået over for mindst én juridisk uddannet forsvarer

i op mod 30 pct. af de afviklede sager (kriminalsager

(ikke bødesager) og grundlovsforhør) i perioden

2018-2020. Politimesteren har bemærket, at skønnet

er behæftet med en betydelig usikkerhed, eftersom

det ikke har været muligt at basere et skøn på valide

tal. Politimesteren har oplyst, at procentsatsen for

skønnet er drøftet blandt de juridisk uddannede an-

klagere i den lokale anklagemyndighed, som alle i

den daglige drift har løbende kontakt med politiet

om de sager, der føres i kredsretten af politiuddan-

nede anklagere, og som kontaktes med henblik på

en drøftelse af ankespørgsmål m.v.

Politimesteren har endvidere bemærket, at andelen

af sager, hvor der beskikkes en juridisk uddannet

forsvarer, må antages at være stigende

–

henset til,

at der er etableret en juridisk bacheloruddannelse på

Grønlands Universitet.”

Rigsadvokaten kan henholde sig til det af politimesteren oply-

ste.”

Side 2/3

Justitsministeriet skal i forlængelse heraf bemærke, at Domstolsstyrelsen

har oplyst, at kredsretterne ikke er i besiddelse af oplysninger om, i hvor

mange sager en betjent har stået over for en juridisk uddannet forsvarer i

retten i 2018, 2019 og 2020.

Justitsministeriet kan mere generelt oplyse, at et af de mest markante ken-

detegn ved den grønlandske retspleje er, at kredsretterne er beklædt af læg-

folk. Det fremgår af betænkning nr. 1442/2004 om det grønlandske retsvæ-

sen, at systemet med lægmænd kendes helt tilbage fra forstanderskaberne i

år 1862 og 1863 (s.17). Det fremgår endvidere af betænkningen, at juridisk

uddannede anklagere tidligere har givet møde i kredsretten, når der bl.a. var

tale om særligt komplicerede sager. Dette gik man i begyndelsen af

1990’erne bort

fra, idet den juridisk uddannede anklager gav ubalance i for-

holdet mellem på den ene side den læge kredsret og bisidder og på den anden

side anklageren (s. 497).

Lægmandssystemet indebærer, at hverken dommer, forsvarer eller anklager

i kredsretten i udgangspunktet er juridisk uddannede. Dette udgangspunkt

kan dog bl.a. fraviges i sager af ganske særlig alvorlig karakter, hvor retten

beskikker en advokat som forvarer, hvis hensynet til forsvaret gør det på-

krævet, jf. retsplejelovens § 322, stk. 2. Omvendt kan der også være et be-

grænset antal sager, hvor en juridisk uddannet anklager møder i kredsretten,

herunder for at undgå aflysninger, hvis den politiuddannede anklager er syg

eller på anden måde forhindret i at møde i sagen.

Udgangspunktet er således, at politiuddannede anklagere møder på ankla-

gemyndighedens vegne i stort set alle kredsretssager. Dette gælder også, når

forsvareren er juridisk uddannet.

Det ligger mig meget på sinde, at retssystemet fungerer optimalt og med en

høj retssikkerhed for aktørerne i kriminalretsplejen. Derfor kan det være

hensigtsmæssigt, at der i sager, hvor der møder en juridisk uddannet forsva-

rer også møder en juridisk uddannet anklager. På den baggrund har jeg bedt

Rigsadvokaten om at undersøge spørgsmålet nærmere, hvorefter det vil

blive drøftet med Naalakkersuisut og i givet fald i Rådet for Grønlands Rets-

væsen.

Side 3/3