Folketingets Grønlandsudvalg
Aaja Chemnitz Larsen
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 9512
14. januar 2021
Grønlandsudvalget har i brev af 26. november 2020 stillet følgende spørgsmål nr.
32 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja
Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 32:
”
Vil ministrene bekræfte, at muligheden for at få udbetalt indefrosne feriemidler
også gælder for statsansatte i Grønland? Og vil Regeringen sikre, at der sker en til-
svarende hurtig udbetaling som for øvrige danske statsborgere? Der henvises i den
forbindelse til svar på § 20 spørgsmål S 133, hvor det fremgår, at der for statsan-
satte skal foregå en manuel opgørelse m.h.t. udbetaling af indefrosne feriemidler.
Hertil kommer, at Grønland og Færøerne ikke er undtaget i lovforslaget L 207 (fol-
ketingsåret 2019-20) og det skaber tvivl om, hvorvidt indefrosne feriemidler gæl-
der for statsansatte i Grønland.”
Svar:
Statens ansatte i Grønland med fast tjenestested i Danmark, er omfattet af dansk
lovgivning, herunder den danske ferielov. Jeg kan bekræfte, at denne gruppe som
udgangspunkt vil have optjent tilgodehavende feriemidler.
Arbejdsgiverne har haft indtil 31. december 2020 til at indberette de tilgodeha-
vende feriemidler for den enkelte lønmodtager, hvorfor Lønmodtagernes Feriemid-
ler i forbindelse med den førtidige udbetaling ikke har kendt det konkrete beløb,
den enkelte lønmodtager vil have i tilgodehavende feriemidler.
Derfor baseredes den førtidige udbetaling af feriemidler på oplysninger i eInd-
komst, men da hverken oplysning om tjenestested eller indkomsten for statens an-
satte i Grønland med fast tjenestested i Danmark nødvendigvis fremgår af de dele
af indkomstregisteret, som Lønmodtagernes Feriemidler har adgang til, kan der
ikke foretages en automatisk udbetaling. Hertil kommer, at den enkelte lønmodta-
gers beskatningsforhold skal afklares. På den baggrund skal sagsbehandlingen for
denne gruppe foretages manuelt på baggrund af en blanketansøgning og af doku-
mentation, som lønmodtageren indsender til Lønmodtagernes Feriemidler. Dette
gælder ligeledes for en række øvrige lønmodtagergrupper såsom søfarende, mv.
Jeg kan derudover oplyse, at L 207 i forhold til spørgsmålet om lovens territoriale
virkning er udarbejdet i overensstemmelse med Justitsministeriets lovkvalitetsvej-