Udenrigsministeriet
Folketingets Grønlandsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2020-6318
ANA/SP/JTFM
23. november 2020
GRU alm. del
–
svar på spørgsmål 15 fra Grønlandsudvalget
stillet den 2. november 2020 til udenrigsministeren.
Spørgsmål 15
Som det fremgår af artiklen ”USA
er med på sidelinjen, når Danmark
opruster i Arktis” i Jyllands-Posten den 29. oktober 2020 er man fra
amerikansk side i gang med en markant oprustning i Arktis. Vil ministeren
oplyse, om det er relateret til det nyligt indgået aftalekompleks med USA
og vil ministeren oplyse, om Regeringen vurderer, at der vil være en
permanent udvidet amerikansk militær tilstedeværelse i Arktis?
Svar
Den 28. oktober 2020 blev regeringen sammen med Naalakkersuisut enig
med USA’s regering om fire dokumenter –
en såkaldt aftalepakke
–
som
markerer afslutningen af forhandlingerne om servicekontrakten på
Thulebasen.
Et af dokumenterne i pakken er en fælleserklæring, hvoraf det fremgår, at
aftaleparterne forpligter sig til at styrke samarbejdet, herunder inden for
politik og økonomi samt fred og sikkerhed. I den forbindelse anerkendes
også relevansen af at arbejde videre med et strategisk partnerskab om
Arktis og Nordatlanten.
Aftalepakken indeholder ikke elementer, som er udtryk for konkret øget
amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland. Fokus er derimod på en
række tiltag, som sigter på at skabe civil og samfundsøkonomisk nytte for
Grønland.
Det er min vurdering, at afslutningen af servicekontraktforhandlingerne er
et resultat af det vedholdende, tætte og gode samarbejde mellem
regeringen og Naalakkersuisut. Vi har i fællesskab rejst sagen over for den
amerikanske udenrigsminister Pompeo i Washington D.C. i november
2019 og i København i juli 2020.