GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om, hvor mange sager der på nuværende tidspunkt fortsat er ubehandlede børne- og ungesager i Grønland og om ministeren forventer, at alle sager vil være behandlet ved projektmidlernes udløb i 2023, til socialministeren

Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del
Offentligt

Grønlandsudvalget 2020-21

GRU Alm.del - Bilag 58

Offentligt

Status på målopfølgning og

implementering

3.1

3.2

3.3

4.1

4.2

4.3

Indledning ........................................................................................................................... 2

Data og metode .................................................................................................................. 2

Kriterier knyttet til implementering af initiativer ................................................................... 3

Udviklingen i antal underretninger ...................................................................................... 3

Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes forvaltninger ..................... 5

Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser . 10

Opfølgning på indikatorer vedr. den samlede indsats ...................................................... 10

Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod barnet ..... 11

Udviklingen i antal anbringelser ....................................................................................... 11

Selvmordsraten blandt børn og unge ............................................................................... 13

Sammenfatning ................................................................................................................ 14

Litteraturliste ................................................................................................................................ 15

GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om, hvor mange sager der på nuværende tidspunkt fortsat er ubehandlede børne- og ungesager i Grønland og om ministeren forventer, at alle sager vil være behandlet ved projektmidlernes udløb i 2023, til socialministeren

1. Indledning

Denne målopfølgning har til formål at følge initiativerne og den samlede indsats i grønlandsk-

dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for udsatte børn og unge i Grønland.

Naalakkersuisut og den danske regering blev i oktober 2019 enige om at styrke samarbejdet

om indsatsen for udsatte børn og unge i Grønland. Formålet med samarbejdet er at udarbejde

og implementere langsigtede forslag, der kan styrke indsatsen for de udsatte børn og unge,

herunder bekæmpe seksuelle krænkelser og forebygge omsorgssvigt.

Arbejdsgruppen bag det samlede initiativ har i 2020 givet 16 anbefalinger, som tilsammen skal

bidrage til en større trivsel og en sundere udvikling for udsatte børn og unge i Grønland samt

sikre, at barnets tarv altid sættes først.

Der følges løbende og systematisk op på tre kriterier knyttet til implementeringen af de

foreslåede initiativer samt på tre indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge:

Kriterier knyttet til implementeringen af de foreslåede initiativer:



Udvikling i antal underretninger

Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunernes forvaltninger

Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser

Indikatorer for trivsel blandt udsatte børn og unge:



Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod barnet

Udviklingen i antal anbringelser

Selvmordsraten blandt børn og unge

Resultaterne af målopfyldningen formidles to gange årligt i perioden 2021 til 2023.

Formålet med målopfølgningen er på politisk-strategisk niveau løbende at kunne følge det

tværgående arbejde med en styrket indsats samt betydningen heraf for de udsatte børn og

unge samt deres familier.

Dette er første status på de seks kriterier og indikatorer i rapporten for 1. halvår 2021. Status er

udarbejdet i samarbejde mellem Departementet for Sociale Anliggender, Familie og

Justitsområdet i Grønland, Socialstyrelsen, Grønland og Socialstyrelsen, Danmark.

2. Data og metode

Afrapporteringen skal belyse implementeringen af initiativerne og den samlede indsats, jf.

ovenstående kriterier og indikatorer. Et væsentligt formål med målopfyldningen er at styrke

grundlaget og mulighederne for at indsamle data for forhold, der vedrører udsatte børn og unge

i Grønland, herunder fx underretninger, for at kunne følge udviklingen på centrale kriterier og

indikatorer. Målopfyldningen kan ikke sige noget direkte om virkningen af initiativerne, og de

indsatser der igangsættes herunder, da en eventuel udvikling i tallene også kan skyldes et øget

fokus på data og/eller øvrige forhold, som ligger uden for de enkelte initiativer. Ligeledes

foretages målopfyldningen sideløbende med initiativerne, som skal styrke forholdene for udsatte

børn og unge i Grønland, og som eventuelt først vil kunne afspejles i tallene på lang sigt efter

projektperioden.

De væsentligste forbehold vedrørende kilder og opgørelsesmetoder er beskrevet i boks 1.

Side

Boks 1: Kilder og opgørelse af data

Kilderne til målopfyldningen omfatter såvel data fra kommunerne, Grønlands Statistiks databank og andre relevante

undersøgelser. Særligt for data indsamlet i kommunerne er der usikkerheder i forhold til opgørelserne, da data herfra

er indsamlet manuelt, og der kan være forskel på, hvordan man opgør de enkelte sager på tværs af kommunerne.

Derfor skal der tages særligt forbehold i forhold til at tolke på en eventuel udvikling i tallene baseret på data fra

kommunerne. Datakvaliteten fra kommunerne forventes forbedret i løbet af projektperioden ved implementering af et

ESDH-system. Usikkerheder vedrørende kilderne er yderligere uddybet under de enkelte kriterier og indikatorer.

Opgørelserne baseres på de senest tilgængelige tal og kan derfor være forsinkede i forhold til perioden for

afrapporteringen. Hvor muligt opgøres tallene halvårligt. For at etablere et udgangspunkt, som ligger inden

igangsættelse af initiativerne, indsamles der også data vedrørende fx underretninger i kommunerne i årene forud for

initiativernes opstart.

Tallene opgøres som udgangspunkt på landsplan, alternativt på kommuneniveau hvis der ikke er tilgængelige tal for

samtlige kommuner. Tallene rapporteres ikke særskilt for byer eller bygder for at sikre anonymiteten. Desuden vises

tallene separat for aldersgrupperne 0-17 år og 18-23 år hvor muligt og relevant.

3. Kriterier knyttet til implementering af

initiativer

I det følgende præsenteres opfølgningen på kriterier relateret til implementeringen af udvalgte

initiativer, der skal styrke indsatsen på området for udsatte børn og unge i Grønland.

3.1 Udviklingen i antal underretninger

Kriteriet knytter sig til anbefaling 1-3 om tidlig indsats og forebyggelse samt anbefaling 5 og 6

vedrørende hhv. nedbringelse af ubehandlede børne- og ungesager og understøttelse af den

kommunale sagsbehandling.

Opgørelse:

Udviklingen i antal underretninger opgøres som antal underretninger i alt, antal børn med en

underretning og andel børn med en underretning ud af det samlede antal børn i alderen 0-17 år.

Der er usikkerhed mht. validiteten af de indsamlede data vedrørende underretninger, da der

ikke er et centralt system, som kommunerne kan bruge til indrapportering. Dette afventer

etablering af et ESDH-system, som over tid forventes at mindske usikkerheden ved de opgjorte

tal. Data vedrørende underretninger stammer derfor fra indberetninger, som er kommet til

kommunerne pr. brev, pr. mail, eller på anden vis.

For denne afrapportering er det kun muligt at opgøre udviklingen i antal underretninger for to

kommuner:



Kommune Kujalleq (inkluderer Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik)

Kommuneqarfik Sermersooq (inkluderer Nuuk, Paamiut, Ittoqqortoormiit og Tasiilaq).

For de øvrige tre kommuner er der ikke indkommet data, som kan indgå i denne statusrapport.

Side

3.1.1. Kommune Kujalleq, udvikling i antal underretninger på børn og unge

Tabel 3.1.1a viser antal underretninger i alt omhandlende børn i alderen 0-17 år, antal børn i

alderen 0-17 år med en underretning og antal børn i alt i alderen 0-17 år i Kommune Kujalleq i

2020.

Tallene viser, at der i alt var 376 underretninger i Kommune Kujalleq i 2020, der omhandlede

børn i alderen 0-17 år, herunder 147 underretninger i perioden januar-juni og 229 i perioden

august-december. Der er kommet underretninger ind om i alt 227 børn, hvilket svarer til, at der i

gennemsnit var 1,7 underretninger pr. underrettet barn i 2020. I forhold til det samlede antal

børn i kommunen svarer det til, at der er indkommet en underretning på 15 pct. af børnene i

alderen 0-17 år i 2020.

Tabel 3.1.1a

Antal underretninger, antal børn med underretning, antal børn og andel med underretning i

kommunen, 2020

1. halvår 2020

Underretninger i alt

Antal børn med underretning

Antal børn i kommunen

Andel børn med underretning

147

2. halvår 2020

229

I alt, 2020

376

227

1.533

15 pct.

Anm.:

Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort per 1. januar

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq og Grønlands Statistik

Tabel 3.1.1b viser antal underretninger i alt omhandlende unge i alderen 18-23 år, antal unge i

alderen 18-23 år med en underretning og antal unge i alt i alderen 18-23 år i Kommune Kujalleq

i 2020.

Tallene viser, at der i alt var 22 underretninger i Kommune Kujalleq, der omhandlede unge i

alderen 18-23 år. Der er kommet underretninger ind om i alt 12 unge, hvilket svarer til, at der i

gennemsnit var 1,8 underretninger pr. underrettet ung. I forhold til det samlede antal unge i

kommunen svarer det til, at der er indkommet en underretning på 2 pct. af de unge i alderen18-

23 år i 2020.

Tabel 3.1.1b

Antal underretninger, antal unge med underretning, antal unge og andel med underretning i

kommunen, 2020

2020

Underretninger i alt

Antal unge med underretning

Antal unge i kommunen

Andel unge med underretning

Anm.:

Antal unge i alderen 18-23 år i kommunen opgjort per 1. januar

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq og Grønlands Statistik

551

2 pct.

3.1.2. Kommuneqarfik Sermersooq, udvikling i antal underretninger på børn

Nedenstående tabel viser antal underretninger i alt, antal børn med en underretning og antal

børn i alt i alderen 0-17 år i 2019 og 2020 i Kommuneqarfik Sermersooq.

Side

Tallene viser, at der i alt var 2.656 underretninger i 2019 og i alt 2.068 underretninger i 2020.

Det har ikke været muligt at se, hvordan antallet fordeler sig på hhv. 1. halvår og 2. halvår i

hverken 2019 eller 2020. I 2019 var der i alt 1.087 børn med en underretning, svarende til at der

var 2,4 underretninger pr. underrettet barn. Det har ikke været muligt at opgøre antal

underretninger pr. underrettet barn for 2020, da vi ikke kender det samlede antal børn med en

underretning for hele året.

I forhold til det samlede antal børn i alderen 0-17 år i kommunen svarer det til, at der er kommet

en underretning på 19 pct. i 2019 (det er ikke muligt at opgøre andelen for 2020, da antal børn

med en underretning ikke er opgjort i 2020). Det er dog usikkert om tallene på underretninger i

2019 og 2020 udelukkende vedrører aldersgruppen 0-17 år, da det ikke fremgår af data fra

Kommuneqarfik Sermersooq.

Tabel 3.1.2

Antal underretninger, antal børn med underretning, antal børn og andel med underretning i

kommunen, 2019 og 2020

2019

Underretninger i alt

Antal børn med underretning

Antal børn i kommunen

Andel børn med underretning

2.656

1.087

5.640

19 pct.

2020

2.068

5.547

Anm.:

Antal børn i alderen 0-17 år i kommunen opgjort per 1. januar jf. Grønlands Statistik.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Kommuneqarfik Sermersooq og Grønlands Statistik.

Det har ikke været muligt at opgøre antal underretninger omhandlende unge i alderen 18-23 år

for Kommuneqarfik Sermersooq.

3.2 Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i

kommunernes forvaltninger

Indikatoren knytter sig til anbefaling 5 om nedbringelse af ubehandlede børne- og ungesager og

på længere sigt anbefaling 6 om øget kvalitet i sagsbehandlingen.

Opgørelse:

Ubehandlede sager for udsatte børn og unge i kommunerens forvaltninger opgøres som antal sager,

hvor der ikke er taget beslutning om eller igangsat relevant støtte (indsats, behandling, anbringelse etc.), i sager hvor

der er grundlag for dette.

Desuden opgøres varigheden af sagsbehandlingen, fra hvornår underretningen er indkommet til støtten iværksættes,

hvilket siger noget om, hvor længe en sag er ubehandlet. På den baggrund vurderes det, om sagsbehandlingen

lever op til tidfristerne for igangsættelse af relevant støtte (indsats, behandling, anbringelse etc.)

For at kunne opgøre ubehandlede sager er der brug for en række oplysninger fra kommunerne,

der kan afspejle sagsbehandlingen fra underretningen indkommer, til der er igangsat relevant

støtte, jf. myndighedsvejledningen:



hvornår underretningen er indkommet

hvornår der er truffet afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at igangsætte en social

faglig undersøgelse

hvornår er der gennemført en socialfaglig undersøgelse

hvornår er udarbejdelse af handleplan igangsat og færdig

Side



hvornår der igangsættes støtte på baggrund af handleplanen

hvornår der er truffet afgørelse om en indsats, herunder fx anbringelse uden for

hjemmet eller familiebehandling

Det vil også være relevant at kigge på det samlede antal børne- og ungesager for hver

kommune samt sagernes tyngde, idet kommunerne arbejder ud fra et bekymringsbarometer fra

Socialstyrelsen Grønland ift. graden af omsorgssvigt. Bekymringsbarometret tager afsæt i

Janus Centrets bekymringsbarometer, men bruges af kommunerne til allerede i

sagsbehandlingen at kategorisere mht. graden af risiko for barnet:



Grøn

–

lav risiko:

I disse sager udvikler barnet sig almindeligt, følelsesmæssigt,

adfærdsmæssigt og socialt. Disse sager klares i det daglige rum, hvor forældre kan

søge råd og vejledning fra daginstitution eller skole.

Orange

–

risiko:

I disse sager udviser barnet lettere tegn på, at noget er galt. Disse

sager kræver handling, hvor daginstitution, skole, forebyggelse eller socialforvaltning

indgår i et samarbejde med forældrene.

Rød

–

høj risiko:

I disse sager er barnet udsat for langvarig tung belastning og viser

tydelige tegn på, at noget er galt. Disse sager kræver handling straks.

Socialforvaltningen og andre instanser som Politiet, Sundhedsvæsenet, døgninstitution

og andre er involveret i disse sager.

Alle tre farver kræver handling, blot i forskellig grad. Opgørelsen over sagstyngden kan ikke

sige noget om, hvilken handling der eventuelt er igangsat, men udviklingen i antal grønne,

orange og røde sager kan på sigt sige noget om, hvorvidt andelen af de alvorligste sager er

faldende.

Aktuel status for opgørelse af ubehandlede sager

Til brug for denne statusrapport har det været muligt at opgøre det samlede antal børn- og

ungesager for hver kommune, samt i hvor mange af kommunernes børn- og ungesager der er

vurderet behov for en socialfaglig undersøgelse. I de sager hvor der er vurderet behov for en

socialfaglig undersøgelse, har det været muligt at opgøre, i hvor mange af sagerne der er

gennemført en socialfaglig undersøgelse. Det har også været muligt at opgøre, i hvor mange af

det samlede antal sager der er blevet udarbejdet en handleplan. Det er på nuværende tidspunkt

ikke muligt at opgøre, om der er igangsat støtte, behandling eller truffet afgørelse om

anbringelse uden for hjemmet. Det er derfor heller ikke muligt at opgøre antallet af ubehandlede

sager eller varigheden af sagsbehandlingen, men det forventes at kunne indgå i de fremtidige

statusrapporter.

Ud over opgørelser over kommunernes sagsmængde har det også været muligt at opgøre

sagernes tyngde, jf. bekymringsbarometeret, til denne statusrapport.

Tallene er opgjort manuelt ud fra kommunernes sags- og tyngdelister, som Socialstyrelsen

Grønland har udarbejdet i forbindelse med initiativ 5 i de tre kommuner, som har modtaget

hjælp fra danske kommuner til sagsbehandling og familiebehandling. Tallene vil løbende blive

opdateret og udbygget med tal fra de øvrige kommuner til de fremtidige statusrapporter.

For denne opgørelse indgår sags- og tyngdelister for tre kommuner:



Kommune Kujalleq (inkluderer Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik)

Qeqqata Kommunia (inkluderer Sisimiut og Maniitsoq)

Avannaata Kommunia (inkluderer Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq og Ilulissat)

Indsatsen i Kommune Qeqertalik begynder først i efteråret 2021 efter kommunens eget ønske.

Socialstyrelsen Grønland vil dog, som i de øvrige kommuner, lave en manuel oversigt over

Side

sager i kommunen, inden projektet starter op. Denne sags- og tyngdeliste vil derfor kunne

bidrage til fremtidige statusrapporter.

Kommuneqarfik Sermersooq har foreløbigt meldt, at de ikke har ressourcer til at opgøre sags-

og tyngdelister, og har derfor ikke bidraget til denne statusrapport.

3.2.1. Kommune Kujalleq, antal ubehandlede sager

Tabel 3.2.1a viser antallet af sager per ultimo 2020 i Kommune Kujalleq for børn og unge i

alderen 0-17 år og 18-23 år, herunder i hvor mange af sagerne der er behov for samt

gennemført en socialfaglig undersøgelse, og i hvor mange af sagerne der er udarbejdet en

handleplan.

For de 0-17-årige viser tallene, at der var 396 børnesager i Kommune Kujalleq per ultimo 2020.

I 261 sager var der behov for en socialfaglig undersøgelse, og ud af disse var der gennemført

en socialfaglig undersøgelse i 31 af sagerne, svarende til 12 pct. Ud af det samlede antal

børnesager var der udarbejdet en handleplan i 81 sager.

For de 18-23-årige viser tallene, at der var 12 sager i Kommune Kujalleq per ultimo 2020. I 5

sager var der behov for en socialfaglig undersøgelse, og ud af disse 5 sager var der gennemført

en socialfaglig undersøgelse i 2 af sagerne, svarende til 40 pct. Ud af det samlede antal sager

var der udarbejdet en handleplan i 5 sager.

Sagslisterne, som opgørelserne er lavet på baggrund af, dækker perioden 2011-2020 for

tidligste henvendelse og perioden 2016-2020 for seneste henvendelse.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre, om der er igangsat støtte, behandling

eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Det er derfor heller ikke muligt at

opgøre antallet af ubehandlede sager eller varigheden af sagsbehandlingen ift. iværksættelse af

eventuel støtte.

Tabel 3.2.1a: Kommune Kujalleq

Antal sager hvor alderen er 0-17 år og 18-23 år per ultimo 2020

Sager i

alt

Behov for

socialfaglig

undersøgelse

261

Socialfaglig

undersøgelse

gennemført

Handleplan

udarbejdet

Igangsat

støtte el

anbringelse

Antal, 0-17 år

Antal, 18-23 år

396

Anm.:

Antallet af sager med behov for en socialfaglig undersøgelse er blevet opgjort som antallet af sager, hvor der er

svaret ”Ja” til, at der er behov for en socialfaglig undersøgelse. De resterende sager rummer derfor både sager, hvor

der er svaret ”Nej” til

behov for en socialfaglig undersøgelse samt sager, hvor det er ukendt om der er behov for en

socialfaglig undersøgelse.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq.

Tabel 3.2.1b viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til

bekymringsbarometeret for de 0-17-årige og 18-23-årige.

For de 0-17-årige viser tallene, at 26 pct. af sagerne var grønne, 25 pct. var orange og 34 pct.

var røde. Derudover var 59 sager, svarende til de resterende 15 pct., ikke blevet vurderet i

henhold til bekymringsbarometeret.

For de 18-23-årige viser tallene, at 33 pct. af sagerne var grønne. For at sikre anonymitet har

det ikke været muligt at rapportere, hvor mange af sagerne der var orange og røde. Det har

ligeledes heller ikke været muligt at rapportere, hvor mange af sagerne der ikke er blevet

vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.

Side

Tabel 3.2.1b: Kommune Kujalleq

Antal sager hvor alderen er 0-17 år og 18-23 år vurderet i henhold til bekymringsbarometeret, per

ultimo 2020

År

Antal (andel af sager i alt), 0-17 år

Antal (andel af sager i alt), 18-23 år

Sager i alt

396

grøn

103 (26 pct.)

4 (33 pct.)

orange

98 (25 pct.)

rød

136 (34 pct.)

Anm.:

59 sager for 0-17-årige er ikke blevet opgjort efter bekymringsbarometeret, svarende til de resterende 15 pct. For

de 18-23-årige er der også et antal sager, der ikke er blevet opgjort efter bekymringsbarometeret. Antallet af orange og

røde sager samt antallet af sager, hvor farven ikke kendes, rapporteres ikke for at sikre anonymitet.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Kommune Kujalleq.

3.2.2. Qeqqata Kommunia, antal ubehandlede sager

Tabel 3.2.2a viser antallet af sager per ultimo 2020 i Qeqqata Kommunia for børn og unge i

alderen 0-17 år og 18-23 år, herunder i hvor mange af sagerne der er udarbejdet en

handleplan.

For de 0-17-årige viser tallene, at der var 483 børnesager i Qeqqata Kommunia per ultimo

2020. Ud af disse var der i 58 sager udarbejdet en handleplan, svarende til 12 pct. af sagerne.

For de 18-23-årige viser tallene, at der var 15 ungesager i alt per ultimo 2020. Ud af disse var

der i 8 sager udarbejdet en handleplan, svarende til 53 pct. af sagerne.

I sags- og tyngdelisten fra Sisimiut er det ikke muligt at se, hvor mange af sagerne der

omhandler hhv. 0-17-årige og 18-23-årige. Alle sager fra Sisimiut er medtaget i antallet af sager

for 0-17-årige i Qeqqata Kommunia. Dette betyder, at der er mulighed for, at antallet af sager

for børn i alderen 0-17 år i Qeqqata Kommunia er overestimeret samtidig med at der er

mulighed for, at antallet af sager for unge i alderen 18-23 år er underestimeret.

For Qeqqata Kommunia er det ikke muligt at opgøre, i hvor mange af sagerne der er behov for

en socialfaglig undersøgelse, samt i hvor mange af disse sager der er gennemført en

socialfaglig undersøgelse. Det er på nuværende tidspunkt heller ikke muligt at opgøre, om der

er igangsat yderligere støtte eller truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.

Tabel 3.2.2a: Qeqqata Kommunia

Antal sager hvor alderen er 0-17 år og 18-23 år per ultimo 2020

Sager i alt

Behov for

socialfaglig

undersøgelse

Socialfaglig

undersøgelse

gennemført

Handleplan

udarbejdet

Igangsat

støtte el

anbringelse

Antal, 0-17 år

Antal, 18-23 år

483

Anm.:

For Qeqqata Kommunia er det ikke muligt at opgøre, i hvor mange af sagerne der er behov for samt gennemført

en socialfaglig undersøgelse. For Sisimiut er det ikke muligt at fordele sagerne på hhv. 0-17-årige og 18-23-årige. Alle

sager fra Sisimiut er medtaget i antallet af sager for børn i alderen 0-17 år i Qeqqata Kommunia.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Qeqqata Kommunia.

Tabel 3.2.2b viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til

bekymringsbarometeret for de 0-17-årige og 18-23-årige.

For de 0-17-årige viser tallene, at 39 pct. af sagerne var grønne, 30 pct. var orange og 19 pct.

var røde. Derudover var 57 sager, svarende til de resterende 12 pct., ikke blevet vurderet i

henhold til bekymringsbarometeret.

Side

For de 18-23-årige viser tallene, at 20 pct. af sagerne var grønne og 40 pct. var orange. For at

sikre anonymitet har det ikke været muligt at rapportere, hvor mange af sagerne der var røde,

og hvor mange af sagerne der ikke er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.

Tabel 3.2.2b: Qeqqata Kommunia

Antal sager hvor alderen er 0-17 år og 18-23 år vurderet i henhold til bekymringsbarometeret, per

ultimo 2020

År

Antal (andel af sager i alt), 0-17 år

Antal (andel sager i alt), 18-23 år

Sager i alt

483

grøn

188 (39 pct.)

3 (20 pct.)

orange

144 (30 pct.)

6 (40 pct.)

rød

94 (19 pct.)

Anm.:

I Maniitsoq opgøres sager på myndighedsområdet i følgende: Grønne sager, orange sager, røde sager,

efterværn og behandlingskrævende sager. For de 0-17-årige var der 45 behandlingskrævende sager, der ikke var

blevet opgjort efter bekymringsbarometeret. Derudover var der for de 0-17-årige i Qeqqata Kommunia yderligere 12

sager, som ikke var blevet opgjort efter bekymringsbarometeret. For at sikre anonymitet har det ikke været muligt at

rapportere, hvor mange af sagerne for de 18-23-årige der var røde og hvor mange af sagerne, der ikke var blevet

vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Qeqqata Kommunia.

3.2.3. Avannaata Kommunia, antal ubehandlede sager

Tabel 3.2.3a viser antallet af sager per ultimo 2020 i Avannaata Kommunia for børn og unge i

alderen 0-17 år og 18-23 år, herunder i hvor mange af sagerne der er behov for samt

gennemført en socialfaglig undersøgelse, og i hvor mange af sagerne der er udarbejdet en

handleplan.

For de 0-17-årige viser tallene, at der var 525 børnesager i Avannaata Kommunia per ultimo

2020. I 340 sager var der behov for en socialfaglig undersøgelse, og ud af disse var der

gennemført en socialfaglig undersøgelse i 13 sager, svarende til 4 pct. Ud af det samlede antal

sager var der udarbejdet en handleplan i 148 sager.

For de 18-23-årige viser tallene, at der var 21 sager i Avannaata Kommunia per ultimo 2020. I 3

sager var der behov for en socialfaglig undersøgelse. For at sikre anonymitet har det ikke været

muligt at rapportere, i hvor mange af de 3 sager der var gennemført en socialfaglig

undersøgelse. Ud det samlede antal sager var der udarbejdet en handleplan i 15 sager.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre, om der er igangsat yderligere støtte eller

truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, og derfor heller ikke det samlede antal

ubehandlede sager eller varigheden fra underretning til iværksættelse af støtte.

Tabel 3.2.3a: Avannaata Kommunia

Antal sager hvor alderen er 0-17 år og 18-23 år per ultimo 2020

Sager i alt

Behov for

socialfaglig

undersøgelse

340

Socialfaglig

undersøgelse

gennemført

Handleplan

udarbejdet

Igangsat

støtte el

anbringelse

Antal, 0-17 år

Antal, 18-23 år

525

148

Anm.:

Antallet af sager med behov for en socialfaglig undersøgelse er blevet opgjort som antallet af sager, hvor der er

svaret ”Ja” til, at der er behov for en socialfaglig undersøgelse. De resterende sager rummer derfor både sager, hvor

der er svaret ”Nej” til

behov for en socialfaglig undersøgelse samt sager, hvor det er ukendt om der er behov for en

socialfaglig undersøgelse. For at sikre anonymitet har det ikke været muligt at rapportere, i hvor mange af sagerne for

de 18-23-årige der var gennemført en socialfaglig undersøgelse.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Avannaata Kommunia.

Tabel 3.2.3b viser, hvordan antallet af sager er blevet vurderet i henhold til

bekymringsbarometeret for de 0-17-årige og 18-23-årige.

Side

For de 0-17-årige viser tallene, at 17 pct. af sagerne var grønne, 38 pct. var orange og 40 pct.

var røde. Derudover var 29 sager, svarende til de resterende 5 pct., ikke blevet vurderet i

henhold til bekymringsbarometeret.

For de 18-23-årige viser tallene, at 62 pct. af sagerne var grønne. For at sikre anonymitet har

det ikke været muligt at rapportere, hvor mange af sagerne der var røde, og hvor mange af

sagerne der ikke er blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.

Tabel 3.2.3b: Avannaata Kommunia

Antal sager hvor alderen er 0-17 år og 18-23 år vurderet i henhold til bekymringsbarometeret, per

ultimo 2020

År

Antal (andel af sager i alt), 0-17 år

Antal (andel af sager i alt), 18-23 år

Sager i alt

525

grøn

87 (17 pct.)

13 (62 pct.)

orange

197 (38 pct.)

5 (24 pct.)

rød

212 (40 pct.)

Anm.:

Blandt sagerne for de 0-17 årige er der 29 sager, hvor farven på bekymringsbarometeret er ukendt, svarende til

de resterende 5 pct. For at sikre anonymitet har det ikke været muligt at rapportere, hvor mange af sagerne for de 18-

23-årige der var røde og hvor mange af sagerne, der ikke var blevet vurderet i henhold til bekymringsbarometeret.

Kilde:

Egne beregninger baseret på data fra Avannaata Kommunia.

3.3 Adgang til behandling for børn og unge, der har været

udsat for seksuelle krænkelser

Kriteriet knytter sig til anbefaling 10 om behandlingstilbud til udsatte børn og unge, som er ofre

for seksuelle overgreb.

Opgørelse:

Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for udsat for seksuelle krænkelser, opgøres

som antal unge som har modtaget behandling ved børnerejseholdets behandlingstilbud.

Adgang til behandling for børn og unge, der har været udsat for seksuelle krænkelser vurderes

ud fra anvendelse af børnerejseholdets behandlingstilbud, som varetages af psykologer, som

har de faglige kompetencer til at varetage opgaven. Evt. behandlingskapacitet for børn og unge,

der har været udsat for seksuelle krænkelser, ved familiecentre, døgninstitutioner, etc.

medtages ikke i opgørelsen. Antallet af børn og unge, som har modtaget et behandlingstilbud

ved børnerejseholdet, siger dog ikke noget om, hvor mange børn og unge, der samlet set har

været udsat for seksuelle krænkelser, og som har

behov

for behandling.

Der eksisterer pt. ikke data om anvendelse af børnerejseholdets behandlingstilbud, og kriteriet

er derfor ikke opgjort i denne rapport.

4. Opfølgning på indikatorer vedr. den

samlede indsats

I det følgende præsenteres opfølgningen på en række indikatorer, der skal skabe bredere viden

om den samlede indsats for udsatte børn og unge i Grønland, herunder trivsel blandt de udsatte

børn og unge.

Side

4.1 Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle

overgreb/krænkelser mod barnet

Indikatoren kan opgøres ud fra eksisterende indberetninger fra Grønlands Politi.

Opgørelse:

Indikatoren opgøres som antal anmeldelser om vold mod børn under 15 år, husspektakler med børn

under 18 år og seksualforbrydelser mod børn under 15 år.

Tabel 4.1 viser, at der på landsplan var 114 anmeldelse om vold mod børn under 15 år, 391

husspektakler i husstande med børn under 18 år, og 225 seksualforbrydelser mod børn under

15 år i 2019. Der findes endnu ikke tal for 2020.

Tabel 4.2

Anmeldelser om vold, husspektakler og seksuelle overgreb/krænkelser mod børn, 2019

I alt

Vold mod børn under 15 år

Husspektakler med børn under 18 år

Udvalgte seksualforbrydelser mod børn under 15 år

114

391

225

Anm.:

Seksualforbrydelser mod børn, som på anmeldelsestidspunktet er under 15 år, dækker over voldtægt, kønsligt

forhold til et barn under 15 år og blufærdighedskrænkelser.

Kilde:

Grønlands Politis sagssystem og Årsstatistik 2019.

4.2 Udviklingen i antal anbringelser

Indikatoren kan opgøres ud fra eksisterende opgørelser fra Grønlands Statistik.

Et anbringelsessted for et barn kan være en kommunalt arrangeret plejefamilie, en

døgninstitution, en sikret afdeling på døgninstitution eller eget værelse, lejlighed, bofællesskab,

efterskole eller lignende. Sidstnævnte typer anbringelser medtages ikke i indikatoren, da der

ikke findes oplysninger herom, jf. nedstående definition.

Opgørelse:

Udviklingen i antal anbringelser opgøres som antal børn og unge anbragt hos plejefamilier (professionel

og almindelig plejefamilie) samt på døgninstitutioner (Selvstyrets, kommunal eller selvejende døgninstitution).

I 2019 var der i Grønland 22 døgninstitutioner for børn og unge anbragt af sociale årsager

–

ikke handicap. Af disse drives 11 af Selvstyret, 8 er selvejende, mens 3 er kommunale. Blandt

Selvstyrets 11 institutioner ligger 4 i Nuuk, mens de resterende er fordelt i resten af landet.

Blandt de selvejende institutioner ligger 3 i Nuuk, 3 i andre byer, mens 2 har afdelinger i både

Nuuk og andre byer.

Opgørelsen baseres på data fra Grønlands Statistik om beboere på selvstyrets

døgninstitutioner og opgørelser af børn og unge anbragt i almindelig plejefamilie. I denne

statusrapport suppleres tallene yderligere med data for de selvejende institutioner og de

kommunale døgninstitutioner fra VIVEs kortlægning over døgninstitutionsområdet i Grønland.

Grønlands Statistik kan i princippet også opgøre antallet af anbringelser gennem udbetalinger til

døgninstitutioner og plejefamilier. Mangelfulde oplysninger i forbindelse med udbetalingerne

giver imidlertid et upræcist billede, særligt ved kommunale døgninstitutioner, akut og

Side

professionel plejefamilie. Privat arrangeret plejefamilie uden ret til vederlag kan ikke følges ved

denne metode, og data skal derfor suppleres med manuelt opgjort data fra kommunerne.

Tabel 4.3 viser, at der er sket en stigning i antal af anbragte børn i alderen 0-17 år i plejefamilie

fra 2018 til 2019 (opgjort som hhv. antal anbragte i løbet af året og antal anbragte i december).

Opgjort i helårspersoner er antallet i plejefamilie steget fra 329 til 331 for de 0-17-årige. Det

svarer til at 2,4 pct. af samtlige børn i alderen 0-17 år i Grønland i begge år.

Tabel 4.3

Børn i alderen 0-17 år anbragt i almindelig plejefamilie, 2018-2019

2018

Antal (andel) i løbet af året

Antal (andel) i december

Antal (andel) helårspersoner

Antal børn, 0-17 år

429 (3,1)

325 (2,3)

329 (2,4)

13.832

2019

451 (3,6)

336 (2,4)

331 (2,4)

13.838

Anm.:

Akut plejefamilie er ikke medtaget, selvom det hører under almindelig plejefamilie. For at indgå i antal anbragte i

løbet af året kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af året. For at indgå i antal anbragte i december

kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af december måned. Antal anbragte i løbet af året vil derfor

som udgangspunkt være højere end antal i december.

Kilde:

Grønlands Statistik.

Tabel 4.4 viser, at der også er sket en stigning i antal anbragte i plejefamilie i alderen 18+ år fra

2018 til 2019 (opgjort i løbet af året og i december). Opgjort i helårspersoner er antallet steget

markant fra 20 til 34 helårspersoner for unge 18+ år. Det svarer til hhv. 0,4 og 0,7 pct. af alle

unge i alderen 18-23 år i Grønland.

Tabel 4.4

Unge i alderen 18+ år anbragt i almindelig plejefamilie, 2018-2019

2018

Antal (andel) i løbet af året

Antal (andel) i december

Antal (andel) helårspersoner

Antal unge, 18-23 år

34 (0,7)

18 (0,4)

20 (0,4)

4.933

2019

44 (0,9)

26 (0,5)

34 (0,7)

4.797

Anm.:

Akut plejefamilie er ikke medtaget, selvom det hører under almindelig plejefamilie. For at indgå i antal anbragte i

løbet af året kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af året. For at indgå i antal anbragte i december

kræves, at barnet har været anbragt mindst én dag i løbet af december måned. Antal anbragte i løbet af året vil derfor

som udgangspunkt være højere end antal i december. Det er ikke opgjort, hvad den øvre alder for anbragte er, så der

er derfor usikkerhed ift. andelene, som er opgjort ud af antal unge i alderen 18-23 år i befolkningen.

Kilde:

Grønlands Statistik.

Tabel 4.5 viser, at der er sket en stigning i antal børn og unge på selvstyrets døgninstitutioner

fra 177 per 1. december 2018 til 188 per 1. december 2019. Det svarer til at ca. 1 pct. af alle

børn og unge i Grønland. Kortlægningen fra VIVE vedrører kun 2019, og her angives, at der var

ca. 130 børn og unge på selvejende døgninstitutioner og ca. 25 børn på kommunale

døgninstitutioner.

Side

Tabel 4.5

Antal børn og unge på døgninstitutioner, 2018-2019

2018

Antal (andel) børn og unge på

selvstyrets døgninstitutioner, per

1. december

Antal (andel) børn og unge på

selvejende døgninstitutioner,

forår 2019

Antal (andel) børn og unge på

kommunale døgninstitutioner

Antal børn og unge, 0-23 år

18.765

177 (0,9)

2019

188 (1,0)

Ca. 130 (0,7)

Ca. 25 (0,01)

18.635

Anm.:

Beboere på selvejende og kommunale institutioner er ikke medregnet i antal beboere på selvstyrets institutioner.

For børn og unge på hhv. selvstyrets døgninstitutioner og de selvejende institutioner kan antallet kun opgøres for børn

og unge samlet. Da der ikke er opgjort alder for børn og unge på døgninstitutioner, er der usikkerhed ift. andelene, som

er opgjort ud af antal børn og unge i alderen 0-23 år i befolkningen.

Kilde:

Grønlands Statistik og

”Kortlægning

af døgninstitutionsområdet i Grønland”

VIVE, 2020.

Det er ikke muligt at lave en samlet opgørelse af antal børn og unge anbragt i plejefamilie eller

på døgninstitutioner i alt, da opgørelsesmetoderne og aldersgrupperne ikke er ens på tværs af

kilderne, jf. ovenstående.

4.3 Selvmordsraten blandt børn og unge

Forekomsten af selvmord registreres af Landslægen og viderebringes til Grønlands Statistik. Da

det samlede antal selvmord blandt børn og unge er lavt, rapporteres tallene over en længere

periode for at se evt. udsving.

Opgørelse:

Selvmodsraten blandt børn og unge opgøres som antal selvmord og antal per 100.000 unge i Grønland.

Tabel 4.6 viser, at antallet af selvmord blandt børn i alderen 0-17 år ligger mellem mindre end 3

og 8 årligt i perioden 2015-2018. Selvmordsraten er ikke beregnet for aldersgruppen 0-17 år, da

selvmordsrisikoen vil være forskellig inden for denne aldersgruppe. Alderen for den yngste

person med dødsårsagen selvmord og selvmordsforsøg spænder fra 14-16 år i perioden.

Tabel 4.6

Antal døde

med dødsårsagen ”selvmord og selvmordsforsøg”,

0-17 år, 2015-2018

2015

Antal selvmord, 0-

17 år

2016

2017

2018

Anm.:

Observationer mindre end 3 er blevet fjernet for at sikre anonymitet.

Kilde:

Landslægeembedet

Tabel 4.7 viser, at antallet af selvmord blandt unge i alderen 18-23 år ligger mellem 5 og 15

årligt. Det svarer til en selvmordsrate på 99-304 årligt per 100.000 indbyggere i alderen 18-23 år

i perioden (højest i 2018).

Side

Tabel 4.7

Antal døde med dødsårsagen ”selvmord og selvmordsforsøg” og antal unge i alt, 18-23

år, 2015-

2018

2015

Antal selvmord,

18-23 år

Antal unge, 18-23

år

Antal per 100.000,

18-23 år

2016

2017

2018

5.256

5.198

5.076

4.933

247

270

304

Anm.:

Antal børn og unge er opgjort per 1. januar

Kilde:

Grønlands Statistik, Landslægeembedet

5. Sammenfatning

Denne afrapportering viser status på de seks udvalgte kriterier og indikatorer for opfølgning på

initiativerne per primo 2021. Grundet store udfordringer med dataindsamling i kommunerne er

der store usikkerheder i forhold til tallene, særligt vedrørende underretninger og ubehandlede

sager som er indhentet i kommunerne, og hvor der heller ikke er tilgængelige data for alle fem

kommuner. Der bliver arbejdet på at forbedre datagrundlaget i løbet af projektperioden på kort

sigt ved hjælp af bedre dataindsamling og på mellemlang sigt ved etablering af et ESDH-system

for alle kommuner.

For de øvrige kriterier og indikatorer indsamles og opdateres data løbende fra de eksisterende

kilder (Grønlands Statistik, Grønlands Politi etc.).

Fremover kan målingerne udvides med yderligere data fra nogle af de 16 initiativer samt

igangværende undersøgelser samt etableringen af en grønlandsk børnedatabase. Formålet

med børnedatabasen er at skabe et samlet overblik over tilgængelige data for børns sundhed

og trivsel i alderen 0-18 år. En samlet oversigt over disse data vil gøre det muligt i langt højere

grad at få et overblik over, hvilke indikatorer, der kan monitoreres på årligt med henblik på at

følge udviklingen i børns sundhed og trivsel. Det forventes, at der fremadrettet kan indhentes

data vedr. børns trivsel fra dagtilbudsområdet og skoler samt i højere grad fra kommunerne i

takt med, at nye systemer implementeres.

Næste statusrapport vedrørende opfølgning og implementering på initiativerne udarbejdes i

efteråret 2021.

Side

Litteraturliste

Grønlands Statistik:

Familiepleje 2018-2019.

VIVE (2020):

Kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland.

Grønlands Politi:

Årsstatistik 2019.

Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold (2020):

Myndighedsvejledning til lov om

støtte til børn.

Statistikbanken: https://bank.stat.gl/pxweb/da/Greenland/

Side