Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del
Offentligt
2458810_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 6590
Doknr.
468952
Dato
08-10-2021
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 20. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 120 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 120:
”I
forlængelse af svar på GRU alm. del - spm. 40, hvor ministeren udtaler, at
det på det pågældende tidspunkt og grundet covid-19 situationens
uforudsigelighed var umuligt at vurdere, hvorvidt situationen med covid-19 ville
påvirke arbejdet med initiativerne fremadrettet, bedes ministerens give
udvalget sin holdning, til hvorvidt covid-19 situationen påvirker arbejdet med en
styrket indsats for børn og unge i Grønland, nu hvor sygdommen ikke længere
kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.”
Svar:
Spørgsmålet referer til tidligere besvarelse af GRU alm. del
spm. 40, om det
grønlandsk-tværgående arbejde for en styrket indsats for børn og unge i
Grønland. I denne indsats indgår en række initiativer, hvoraf en række af dem
er et samarbejde mellem Grønland og Danmark og en række af dem er
initiativer, som Grønland alene står for. GRU alm. del
spm. 40 blev derfor
besvaret med bidrag fra Grønland.
Det opfølgende GRU alm. spm. 120 kræver derfor ligeledes bidrag fra
Grønland.
Departementet for Børn, Unge og Familier oplyser:
”Corona
epidemien kategoriseres fortsat som en samfundskritisk sygdom i
Grønland.
Grundet Covid-19 situationens uforudsigelighed kan det derfor fortsat ikke
vurderes, i hvilken udstrækning covid-19 situationen vil påvirke udviklingen og
implementeringen af initiativerne i Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for
en styrket indsats for børn og unge i Grønland fremadrettet.
Initiativerne i Grønlandsk-dansk tværgående arbejde for en styrket indsats for
børn og unge i Grønland har været påvirket af covid-19 situationen. Visse
aktiviteter har været præget af, at flere byer på forskellige tidspunkter i løbet af
foråret og sommeren 2021 har været lukket for ud- og/eller indrejse. Derudover
er tjenesterejser ud af landet fortsat ikke tilladt, hvilket også er en følge af
covid-19 situationen. Samtidig har det påvirket situationen, at kun personer
som er fuldt ud vaccineret, må rejse til Grønland.”
1
GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om, hvorvidt covid-19 situationen påvirker arbejdet med en styrket indsats for børn og unge i Grønland, nu hvor sygdommen ikke længere kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, til socialministeren
2458810_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2