Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 9885
Doknr.
319739
Dato
02-11-2020
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 9. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 11
(alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 11:
”Vil ministeren oplyse, hvordan der skelnes mellem at være
bopælsforælder og sam-
værsforælder i forhold til beslutningsbeføjelser overfor fælles børn?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at forældreansvarsloven har regler om, hvem der kan træffe beslutnin-
ger om barnet, når forældrene har fælles forældremyndighed.
Fælles forældremyndighed betyder, at forældrene skal være enige om alle væsentlige
beslutninger vedrørende barnet. Det omfatter f.eks. flytning til udlandet, flytning mel-
lem Danmark, Færøerne og Grønland, barnets religion, væsentlige lægelige indgreb og
risikobetonede fritidsaktiviteter.
Bopælsforælderen, som er den forælder, som barnet har bopæl hos, kan tage stilling til
større spørgsmål af dagligdags karakter vedrørende barnet uden at skulle inddrage
den anden forælder. Dette gælder f.eks. beslutninger vedrørende barnets daginstituti-
on og spørgsmål om barnets daglige velbefindende, eksempelvis om barnet skal gå til
skolepsykolog, i en børnegruppe m.v. Det er også bopælsforælderen, der bestemmer,
hvor i Grønland eller Danmark barnet skal bo.
En forælder, der har forældremyndigheden alene, kan på egen hånd træffe afgørelse
om alle barnets personlige forhold.
Uanset om der er fælles forældremyndighed eller eneforældremyndighed, er det den
forælder, som barnet opholder sig hos, der træffer beslutninger af mere dagligdags
karakter. Dette omfatter bl.a. beslutninger om sengetider, mad, venner m.v. Beslut-
ninger af mere dagligdags karakter omfatter også, hvilke fritidsaktiviteter barnet skal
gå til, når barnet opholder sig hos den pågældende forælder, dog ikke risikobetonede
fritidsaktiviteter.
Forældreansvarsloven indeholder kun de generelle regler om forældres beslutnings-
kompetence. Andre love kan på bestemte områder fastlægge forældrenes mulighed for
at træffe beslutninger vedrørende barnet anderledes
Reglerne om forældres beslutningskompetence er de samme i Grønland og Danmark.
Med venlig hilsen
Astrid Krag