Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del
Offentligt
2446317_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 5962
Doknr.
457388
Dato
16-09-2021
Folketingets Grønlandsudvalg har 19. august 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 108 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 108:
”Hvad
er hindringen for at børneloven, som vil sikre opdateret rettigheder i
forhold til medforældreskab, kan fremsættes af Regeringen på nuværende
tidspunkt?”
Svar:
Regler om faderskab for Grønland findes i lov for Grønland om børns
retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 30. juni 2015.
For Danmark findes reglerne om faderskab i børneloven, jf. lov nr. 460 af 7.
juni 2001, med senere ændringer. Ved lov nr. 652 af 12. juni 2013 blev
anvendelsesområdet for børneloven udvidet til også at omfatte medmoderskab.
Ikraftsættelse for Grønland af reglerne om medmoderskab forudsætter
således, at børneloven fra 2001 med senere ændringer sættes i kraft for
Grønland.
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af GRU alm. del, spørgsmål nr.
106, er det materiale, der er nødvendigt for at sætte børneloven i kraft for
Grønland, under udarbejdelse. Ved ikraftsættelsen for Grønland af børneloven
vil lov for Grønland om børns retsstilling blive ophævet.
Der er dog naturligvis ikke noget til hinder for at ændre lov for Grønland om
børns retsstilling og udvide dens anvendelsesområde til også at omfatte
medmoderskab. Dette vil imidlertid kræve, at der udarbejdes et lovforslag, der
både indeholder de nødvendige ændringer af børneloven for Grønland samt
konsekvensændringer af anden lovgivning for Grønland. Et sådant lovforslag
vil først skulle forelægges for Inatsisartut og derefter vedtages af Folketinget.
Det vil ikke være muligt at have et sådant lovforslag klar til forelæggelse for
Inatsisartut før Efterårssamlingen 2022, dvs. det tidspunkt hvor forslaget om
ikraftsættelse for Grønland af børneloven forventes forelagt for Inatsisartut. Da
lovforslaget vil skulle behandles på samme måde som forslaget om
ikraftsættelse for Grønland af børneloven, vil lovforslaget ikke kunne træde i
kraft på et tidligere tidspunkt end ikraftsættelsen af børneloven.
Jeg arbejder derfor videre med forslaget om ikraftsættelse for Grønland af
børneloven.
1
GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvad der er hindringen for at børneloven, kan fremsættes af Regeringen på nuværende tidspunkt, til social- og ældreministeren
2446317_0002.png
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at et lesbisk par i Grønland, der sammen ønsker
at blive forældre til et barn, som den ene af dem skal føde, kan opnå dette
gennem stedbarnsadoption. Efter § 7 i adoptionsanordningen for Grønland, der
svarer til § 5 a i adoptionsloven for Danmark, kan en ægtefælle således
adoptere den anden ægtefælles barn, og en samlever kan adoptere den anden
samlevers barn. I den omhandlede situation er adoptionen navnlig betinget af,
at adoptionen er bedst for barnet, og at barnets mor og hendes partner har haft
et stabilt familieliv inden barnets fødsel. Jeg henviser til mit svar af 25. maj
2021 på B 28
spørgsmål nr. 2.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag 1: Besvarelse af GRU alm. del, spørgsmål nr. 106
Bilag 2: Besvarelse af B 28
spørgsmål nr. 2
2