GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om at give en status på arbejdet med at opdatere lovgivningen om medforældreskab i Grønland, så den kommer på niveau med den danske, til social- og ældreministeren

Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del
Offentligt

Enhed

Familier

Sagsbehandler

Lars Thøgersen

Sagsnr.

2020 - 847

Doknr.

456748

Dato

13-09-2021

Notat om ajourføring af den familieretlige lovgivning for

Grønland

1. Indledning

Social- og Ældreministeriet arbejder på ajourføring af den familieretlige

lovgivning for Grønland med henblik på at gennemføre ajourføringen inden for

de nærmeste år.

Dette notat indeholder en status for ajourføringen (punkt 2), oversigt over

afsluttede sager i 2020-2021 (punkt 3), oversigt over igangværende sager

(punkt 4) og Social- og Ældreministeriets forslag til en plan for det videre

arbejde med ajourføringen (punkt 5).

Planen for ajourføringen er udarbejdet ud fra dels ministeriets vurdering af

fordelene for borgere og myndigheder af ajourføringen og dels ministeriets

ressourcemæssige rammer.

Planen opdateres en gang årligt, næste gang august 2022.

Som det fremgår af det følgende, kræver beslutning om ajourføring af enkelte

lovgivningsområder nærmere analyser. Det tilstræbes, at disse analyser

færdiggøres sådan, at de kan indgå i den opdaterede plan for ajourføringen pr.

august 2022.

Ministeriet anmoder om bemærkninger fra Naalakkersuisut til denne plan.

Social- og Ældreministeriet står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for

uddybning af de enkelte punkter i dette notat.

2. Status for ajourføringen

Følgende familieretlige love er grundlæggende blevet ajourført for Grønland,

dvs. at hovedloven og hovedparten af de efterfølgende ændringslove er sat i

kraft for Grønland:



Adoptionsloven



Forældreansvarsloven



Børnebortførelsesloven



Haagerbørnebeskyttelsesloven

På følgende familieretlige lovgivningsområder er enten den gældende hovedlov

ikke sat i kraft for Grønland, eller der mangler ikraftsættelse af en række

ændringslove:



Børneloven/børnebidragsloven



Ægteskabslovgivningen



Opkrævnings/inddrivelseslovgivningen



Navneloven



Familieretshusloven



Bestemmelser i den familieretlige lovgivning om digital selvbetjening

GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om at give en status på arbejdet med at opdatere lovgivningen om medforældreskab i Grønland, så den kommer på niveau med den danske, til social- og ældreministeren



Adoptionsloven

–

adoption uden samtykke, adoptionsforberedende

kurser og international adoption

3. Afsluttede lovgivningssager i 2020-2021

Ved anordning nr. 188 af 9. februar 2021 om ikrafttræden for Grønland af en

række ændringer af adoptionsloven og forældreansvarsloven (Barnets bedste,

adgang for samlevende til at adoptere sammen, Ankestyrelsen som

klagemyndighed m.v. på adoptionsområdet og forældremyndighed ved død

m.v.) blev en række ændringslove vedrørende adoptionsloven og

forældreansvarsloven sat i kraft for Grønland pr. 1. april 2021.

Samtidig blev følgende bekendtgørelser sat i kraft for Grønland:



Bekendtgørelse nr. 555 af 25. marts 2021 for Grønland om adoption



Bekendtgørelse nr. 523 af 25. marts 2021 for Grønland om godkendelse

som adoptant



Bekendtgørelse nr. 522 af 25. marts 2021 for Grønland om

forældremyndighed m.v.

4. Igangværende sager

4.1. Børneloven/børnebidragsloven

Social- og Ældreministeriet er i færd med at udarbejde udkast til de

anordninger m.v., der er nødvendige for ikraftsættelse af børneloven m.v. for

Grønland. Det er vurderingen af denne ajourføring vil omfatte følgende:



Anordning, der sætter børneloven i kraft for Grønland.



Anordning, der sætter børnebidragsloven i kraft for Grønland.



Anordning, der sætter lov om anerkendelse af nordiske afgørelser om

faderskab og medmoderskab i kraft for Grønland.



Anordning, der indeholder ikraftsættelse af konsekvensændringer af

dansk lovgivning for Grønland som følge af ikraftsættelsen af

børneloven og børnebidragsloven.



Lov om ikraftsættelse af børneloven for Grønland, der bl.a. vil

indeholde ophævelse af lov for Grønland om børns retsstilling samt

ændring af reglerne i retsplejeloven for Grønland om domstolenes

behandling af faderskabs- og bidragssager.



Ikraftsættelse for Grønland af Europarådets konvention om barnets

retsstilling.

Ikraftsættelsen af børneloven m.v. for Grønland vil kunne medføre behov for

ændring af lovgivning for Grønland på områder, som de grønlandske

myndigheder har overtaget.

Positive effekter af ikraftsættelsen af børneloven m.v.



Der indføres mulighed for, at to kvinder kan aftale at få et barn

sammen således, at den ikke-fødende kvinde bliver medmor til barnet.

Medmoderskab vil have samme retsvirkninger som faderskab.



Der indføres mulighed for at etablere faderskab og medmoderskab på

skriftligt grundlag, selvom forældrene ikke er gift med hinanden.



Kompetencen til at behandle sager om faderskab og medmoderskab

tillægges Rigsombudsmanden. Rigsombudsmanden vil kunne

foranstalte retsgenetiske undersøgelser, hvilket kan danne grundlag for

anerkendelse af faderskab. Disse ændringer forventes at ville forkorte

sagsbehandlingstiden i visse faderskabssager. Sager, der indeholder

tvist om faderskab eller medmoderskab vil dog fortsat skulle afgøres af

domstolene.



Anerkendelse af nordiske afgørelser om faderskab og medmoderskab

lovfæstes.

Positive effekter af ikraftsættelsen af børnebidragsloven



Kompetencen til at træffe afgørelse om børnebidrag ændres fra at

være delt mellem Rigsombudsmanden og domstolene til alene at

tilkomme Rigsombudsmanden.

Behandlingen af bidragssager forenkles, bl.a. fordi der ikke længere

skal indhentes oplysninger om bidragsmodtagerens økonomiske

forhold.

Der etableres hjemmel til uden samtykke at indhente økonomiske

oplysninger om bidragsbetaleren fra skattemyndighederne. Dette

forudsætter dog, at skattemyndighederne i Grønland har hjemmel at

udlevere oplysningerne.

Disse ændringer forventes at ville forkorte sagsbehandlingstiden i de

fleste bidragssager.

Social- og Ældreministeriet forventer at kunne sende udkast de nævnte

anordninger m.v. i offentlig høring i foråret 2022 med henblik på forelæggelse

for Inatsisartut på Efterårssamlingen 2022.

Vedtager Inatsisartut anordningerne m.v. på Efterårssamlingen 2022, forventes

lovforslag vedrørende ikraftsættelse af børneloven for Grønland at kunne

fremsættes for Folketinget foråret 2023. Vedtager Folketinget lovforslaget

inden sommerferien 2023, forventes anordningerne og lovforslaget at kunne

træde i kraft for Grønland efteråret 2023.

4.2. Navneloven

Departementet for Uddannelse, Kultur, Sport og Kirke har anmodet om, at

navneloven sættes i kraft for Grønland som afløsning for lov om personnavne,

der er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 549 af 21. august 1986.

Social- og Ældreministeriet har forelagt et notat om ikraftsættelsen for

Grønland af navneloven for Departementet. Formålet med notatet er at få

afklaret nogle problemstillinger inden udarbejdelsen af et udkast til anordning

om ikraftsættelsen af loven.

Departementet har oplyst, at der er nedsat et udvalg med henblik på at

overveje behov for tilpasning af navneloven ved ikraftsættelsen af den for

Grønland.

Når Social- og Ældreministeriet har modtaget udvalgets overvejelser,

udarbejdes en plan for ikraftsættelse af navneloven for Grønland.

5. Plan for det videre arbejde med ajourføringen af den familieretlige

lovgivning for Grønland

5.1. Ægteskabslovgivningen

Ægteskabslovgivningen omfatter navnlig lov om indgåelse og opløsning af

ægteskab (ægteskabsloven) og lov om ægtefællers økonomiske forhold

(ægtefælleloven). Ægteskabsloven indeholder navnlig regler om vielse,

skilsmisse og ægtefællebidrag, og ægtefælleloven navnlig indeholder regler om

deling af ægtefællernes formue ved skilsmisse og død.

Ægteskabsloven blev sat i kraft for Grønland i 1993. Senere ændringer af loven

er ikke sat i kraft for Grønland, bortset fra reglerne om registreret partnerskab

(1996), ægteskab mellem to personer af samme køn (2016) og konsekvenser

af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven (2016).

Ægtefælleloven fra 2017 er ikke sat i kraft for Grønland, hvor deling af

ægtefællernes formue ved skilsmisse og død er reguleret af lov om

ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger.

Ikraftsættelse af de manglende ændringer af ægteskabsloven og ikraftsættelse

af ægtefælleloven vil have følgende positive effekter:



Forenkling af betingelserne for vielse.



Forenkling af reglerne om separation og skilsmisse, herunder mulighed

for skriftlig sagsbehandling og direkte skilsmisse.



Kompetencen til at træffe afgørelse om størrelsen af ægtefællebidrag

ændres fra at være delt mellem Rigsombudsmanden og domstolene til

alene at tilkomme Rigsombudsmanden.



Udvidet adgang til at indgå aftaler om fravigelse af reglerne om

formuedeling ved skilsmisse og død.



Ens regler for ægtefællers økonomiske forhold i begge dele af riget.

Det er vurderingen, at ikraftsættelse af ægteskabslovgivningen for Grønland vil

kræve ikraftsættelse af et større lovkompleks:



Anordning, der sætter ægteskabsloven i kraft.



Anordning, der sætter ægtefælleloven i kraft.



Anordning, der sætter ægtefællepensionsloven i kraft.



Anordning, der indeholder ikraftsættelse af konsekvensændringer af

dansk lovgivning for Grønland som følge af ikraftsættelsen af

ægteskabslovgivningen, bl.a. arveloven og ægtefælleskifteloven.



Lov om ikraftsættelse af ægteskabslovgivningen for Grønland, der bl.a.

indeholder ophævelse af retsvirkningsloven for Grønland og ændring af

reglerne i retsplejeloven for Grønland om domstolenes behandling af

ægteskabssager.

Ikraftsættelsen af ægteskabslovgivningen for Grønland vil kunne medføre

behov for ændring af lovgivning for Grønland på områder, som de grønlandske

myndigheder har overtaget.

Hvis Naalakkersuisut ønsker ægteskabslovgivningen sat i kraft for Grønland,

udarbejder Social- og Ældreministeriet de nødvendige anordninger m.v. med

henblik på offentlig høring foråret 2023, forelæggelse for Inatsisartut på

Efterårssamlingen 2022, fremsættelse af lovforslag for Folketinget foråret 2024

og ikrafttræden efteråret 2024.

5.2. Opkrævnings/inddrivelseslovgivning

Lov om inddrivelse af underholdsbidrag, senere ændret til lov om opkrævning

af underholdsbidrag, indeholder regler om administrative myndigheders

behandling af sager om opkrævning og inddrivelse af danske og udenlandske

krav på underholdsbidrag, dvs. børne- og ægtefællebidrag.

Med hjemmel i loven har Danmark bl.a. tilsluttet sig Haagerkonventionen af

2. oktober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om

underholdspligt, der bl.a. giver mulighed for at søge bidrag, der er fastsat i

Danmark inddrevet i andre konventionslande.

Inddrivelsesloven er ikke sat i kraft for Grønland, hvor inddrivelsen i Grønland

først og fremmest varetages af skatteforvaltningen (pantefogederne).

Bidrag fastsat i Grønland kan også inddrives i Danmark og på Færøerne efter

den der gældende lovgivning, men der ses ikke at være grundlag for at søge

bidragene inddrevet i udlandet.

Hvis Naalakkersuisut ønsker det, udarbejder Social- og Ældreministeriet til

brug for beslutningen herom en analyse af behovet for at sætte

inddrivelsesloven i kraft for Grønland.

5.3. Ikraftsættelse af ændringer af ajourført lovgivning

I det følgende redegøres for de vedtagne eller planlagt ændringer af de

ajourførte love (punkt 2), som efter ministeriets vurdering umiddelbart helt eller

delvist vil kunne sættes i kraft for Grønland.

I det omfang Naalakkersuisut ønsker disse lovændringer sat i kraft for

Grønland, udarbejder Social- og Ældreministeriet en tidsplan for ikraftsættelsen

og udkast til de anordninger, der er nødvendige for ikraftsættelsen.

5.3.1. Forældreansvarsloven

Følgende vedtagne eller planlagte ændringer af forældreansvarsloven vil efter

ministeriets vurdering umiddelbart helt eller delvist vil kunne sættes i kraft for

Grønland:



Ved lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed,

barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for visse former for

kriminalitet af grovere karakter) blev der indført en klar formodning for,

at det er bedst for et barn, at en forælder, der er idømt ubetinget

fængselsstraf for personfarlig kriminalitet af grovere karakter såsom

manddrab, seksualforbrydelser eller grov vold, ikke mod den anden

forælders ønske har forældremyndighed over barnet, og at barnet ikke

har bopæl hos eller samvær eller anden kontakt med denne forælder.

Ved lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed,

barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for overtrædelse af

straffelovens terrorbestemmelser) blev der indført en klar formodning

for, at det er bedst for et barn, at en forælder, der er idømt ubetinget

fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser,

ikke mod den anden forælders ønske har forældremyndighed over

barnet, og at barnet ikke har bopæl hos eller samvær eller anden

kontakt med denne forælder.

Ved lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset,

lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love

(Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det

nye familieretlige system m.v.) blev adgangen til at indgå aftaler om

fælles forældremyndighed udvidet sådan, at en

forældremyndighedsindehaver har mulighed for at aftale fælles

forældremyndighed med en af barnets forældre, forudsat at dette er til

barnets bedste. Endvidere blev der indført bestemmelser om, hvornår

midlertidige afgørelser om forældremyndighed ved børnebortførelser

bortfalder.

Ved det kommende lovforslag om udmøntning af den politiske aftale

om Børnene Først forventes det foreslået, at der i

forældreansvarsloven indsættes en bestemmelse om afslag på

samvær, når barnet opholder sig på et krisecenter med en voldsramt

forælder. Lovforslaget forventes fremsat foråret 2022.



5.3.2. Børnebortførelsesloven

Følgende vedtagne eller planlagte ændringer af børnebortførelsesloven vil efter

ministeriets vurdering umiddelbart helt eller delvist vil kunne sættes i kraft for

Grønland:



Ved lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om Familieretshuset,

lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love

(Afskaffelse af tvungen delt bopæl og opfølgning på etableringen af det

nye familieretlige system m.v.) blev ordlyden af bestemmelserne om

tilbagegivelse af bortførte børn bragt i overensstemmelse med

Haagerbørnebortførelseskonventionen.



Ved et lovforslag, der forventes fremsat efteråret 2021, forventes det

foreslået, at der i børnebortførelsesloven indsættes bestemmelser, der

lovfæster, at centralmyndigheden på børnebortførelsesområdet

(Social- og Ældreministeriet) også kan varetage behandling af sager,

hvor et barn er blevet bortført til en stat, som Danmark ikke

samarbejder med om børnebortførelser. Endvidere forventes det med

lovforslaget foreslået at lovfæste muligheden for at tilbagekalde

udpegelsen af de advokater, som anbefales i bortførelsessager.

Det bemærkes, at Social- og Ældreministeriet som centralmyndighed for

Grønland og Danmark på børnebortførelsesområdet ikke har behandlet sager

vedrørende Grønland.

5.3.3. Adoptionsloven

Følgende planlagte ændringer af adoptionsloven vil efter ministeriets vurdering

umiddelbart helt eller delvist vil kunne sættes i kraft for Grønland:



Ved et lovforslag, der forventes fremsat efteråret 2021, forventes det

foreslået at etablere mulighed for, at en ægtefælle kan

stedbarnsadoptere den anden ægtefælles mindreårige barn, selvom

ægtefællerne er blevet skilt.

Ved det kommende lovforslag om udmøntning af den politiske aftale

om Børnene Først forventes det foreslået at etablere en initiativret for

adopterede børn med henblik på at søge kontakt med deres

oprindelige familie. Lovforslaget forventes fremsat foråret 2022.



5.4. Familieretshuslovgivningen

Ved den familieretlige reform i 2019 blev kompetencen til at behandle

familieretlige sager ændres sådan, at alle sagerne indledningsvist behandles af

Familieretshuset, der forbereder sagerne og i den forbindelse yder støtte og

rådgivning til børnene og tilbyder parterne rådgivning og konflikthåndtering.

Hvis der ikke findes en mindelig løsning, er det som udgangspunkt

Familieretshuset, der træffer afgørelsen. Familieretshuset indbringer dog sager

om forældremyndighed og barnets bopæl, indgribende samværssager og

sager, der i øvrigt er komplicerede, for familieretten til afgørelse.

Hvis Naalakkersuisut ønsker det, udarbejder Social- og Ældreministeriet til

brug for beslutningen herom en analyse af mulighederne for at sætte

Familieretshuslovgivningen i kraft for Grønland. Det bemærkes, at det

umiddelbart er vurderingen, at den familieretlige reform ikke fuldt ud vil kunne

omsættes til grønlandske forhold.

5.5. Bestemmelser i den familieretlige lovgivning om digital selvbetjening

De familieretlige love for Danmark indeholder bestemmelser om obligatorisk

digital selvbetjening. Efter disse bestemmelser skal en ansøgning i en

familieretlige sag som udgangspunkt indgives ved anvendelse af den digitale

løsning, som den pågældende myndighed stiller til rådighed (digital

selvbetjening).

Anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises, medmindre

ansøgeren ikke er i stand til t anvende digital selvbetjening, eller hvis der ud fra

en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for myndigheden ved at

modtage anmodningen på anden måde end digitalt.

Efter bestemmelser om obligatorisk digital selvbetjening vil en ansøger som

udgangspunkt ikke kunne indgive en ansøgning i en familieretlige sag ved brev

eller mail.

Indførelse af bestemmelser om obligatorisk digital selvbetjening forudsætter, at

den digitale infrastruktur i Grønland understøtter anvendelse af digital

selvbetjening, navnlig at borgerne har adgang til en digital underskrift som

f.eks. NemID.

Det bemærkes, at bestemmelser om obligatorisk digital selvbetjening kun

omfatter den indledende ansøgning. Efterfølgende korrespondance mellem

ansøgeren og myndigheden er ikke omfattet af digital selvbetjening.

I Grønland vil bestemmelser om obligatorisk digital selvbetjening først og

fremmest omfatte ansøgninger til Rigsombudsmanden. Bestemmelserne vil

dog også omfatte grønlandske myndigheder. Det drejer sig navnlig om

kommunerne som vielsesmyndighed og ministerialbogførerne. Hvis disse

myndigheder ikke kan tilbyde digital selvbetjening, vil det ved ikraftsættelse for

Grønland af bestemmelserne om digital selvbetjening kunne bestemmes, at

bestemmelserne i relation til disse myndigheder først træder i kraft på et

senere tidspunkt.

Hvis Naalakkersuisut ønsker bestemmelserne om digital selvbetjening sat i

kraft for Grønland, vil bestemmelserne herom blive indsat i de kommende

anordninger, hvorved de enkelte familieretlige love sættes i kraft for Grønland.

For så vidt angår de love, der er blevet ajourført, jf. punkt 2, vil bestemmelser

om obligatorisk digital selvbetjening blive sat i kraft ved en særskilt anordning.

5.6. Adoptionsloven

–

adoption uden samtykke, adoptionsforberedende

kurser og international adoption

Ved ajourføringen af adoptionsloven for Grønland er ændringer vedrørende

følgende tre lovgivningsområder ikke blevet sat i kraft for Grønland:



Adoption uden samtykke



Adoptionsforberedende kurser som betingelse for godkendelsen som

adoptant



International fremmedadoption

5.6.1. Adoption uden samtykke

Ændringerne af reglerne om adoption uden samtykke har til formål at udvide

adgangen til at gennemføre adoption uden samtykke. Samtidig har

ændringerne til formål at styrke afgørelsesgrundlaget og barnets og

forældrenes retsstilling i disse sager.

Det bemærkes, at reglerne i adoptionsloven om adoption uden samtykke

hænger snævert sammen med reglerne i den sociale lovgivning om

anbringelse af børn uden for hjemmet, da det er kommunerne, der forbereder

sager om adoption uden samtykke.

Rigsombudsmanden i Grønland har oplyst, at der i perioden 2015-2020 ikke er

blevet behandlet nogen sager om adoption uden samtykke i Grønland. Da

adoptionsloven for Grønland indeholder mulighed for at træffe afgørelse om

adoption uden samtykke, ses der ikke umiddelbart behov for at sætte de

senere ændringer af reglerne om adoption uden samtykke i kraft.

Hvis Naalakkersuisut ønsker det, udarbejder Social- og Ældreministeriet til

brug for beslutningen herom en analyse af mulighederne og behovet for at

sætte bestemmelserne om adoption uden samtykke i kraft for Grønland. Det

bemærkes, at ikraftsættelse af disse bestemmelser vil medføre behov for

ændring af lovgivning, der er overtaget grønlandske myndigheder, navnlig

lovgivning om anbringelse af børn uden for hjemmet.

5.6.2. Adoptionsforberedende kurser som betingelse for godkendelsen som

adoptant

Efter adoptionslovgivningen for både Danmark og Grønland må adoption af et

barn, som ansøgeren ikke i forvejen har en tæt tilknytning til, kun bevilges, når

ansøgeren er godkendt som adoptant. Sådanne adoptioner kaldes

fremmedadoptioner.

Efter adoptionsloven for Danmark kræver godkendelse som adoptant bl.a., at

adoptanterne gennemgår et adoptionsforberedende kursus. Hver ansøger skal

betale et gebyr på 2.500 kr. (2021) for deltagelsen i kurset.

Reglerne om adoptionsforberedende kurser er ikke sat i kraft for Grønland.

Rigsombudsmanden i Grønland har oplyst, at der i perioden 2015-2020 blev

behandlet 46 sager om fremmedadoption i Grønland, svarende til omkring 8

sager årligt.

Hvis Naalakkersuisut ønsker det, udarbejder Social- og Ældreministeriet

til brug for beslutningen herom en analyse af mulighederne for at sætte

reglerne om adoptionsforberedende kurser i kraft for Grønland.

5.6.3. International fremmedadoption

I 2016 blev der ved en ændring af adoptionsloven etaleret et nyt system i

relation til international fremmedadoption, dvs. adoption af udenlandske børn,

som adoptanten ikke i forvejen har en tilknytning til. Da der stort set ikke

formidles udenlandske børn til fremmedadoption i Grønland, blev reglerne om

det nye system ikke umiddelbart sat i kraft for Grønland. Efterfølgende er

antallet af udenlandske børn, der formidles til adoption i Grønland og Danmark,

faldet drastisk.

Rigsombudsmanden i Grønland har oplyst, at der i Grønland i perioden 2015-

2020 ikke er blevet behandlet nogen sager om fremmedadoption af

udenlandske børn.

Hvis Naalakkersuisut ønsker det, udarbejder Social- og Ældreministeriet

til brug for beslutningen herom en analyse af mulighederne for at sætte

reglerne om international fremmedadoption i kraft for Grønland.