Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del
Offentligt
2443733_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. september 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 102 (GRU alm. del) stillet 19.juli 2021 efter ønske fra Aki-
Matilda Høegh-Dam (SIU).
Spørgsmål GRU alm. del nr. 102
”
Vil ministeren redegøre for, hvordan og hvortil de i 2017 afsatte midler til oprydning efter
amerikansk baseaffald i Grønland hidtil er blevet brugt, hvorledes planlægges de resterende 2 års
midler anvendt, hvad intentionen med oprydningen var, og hvorvidt midlerne er blevet brugt efter
hensigten, herunder om oprydningen skulle være helt eller delvist?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU).”
Svar
Den 11. januar 2018 underskrev daværende formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og miljø- og
fødevareminister Esben Lunde Larsen en aftale, hvis formål er oprydning på tidligere amerikanske
militære lokaliteter, som ikke længere er i anvendelse, og som ikke er overdraget til andre eller
omfattet af øvrige aftaler. Der er i forsvarsforliget 2018-2023 afsat 180 mio. kr. til oprydningen.
I henhold til aftalen er der nedsat en grønlandsk-dansk styregruppe, som er ansvarlig for
implementering af den politiske aftale. Miljøministeriet samt Departementet for Landbrug,
Selvforsyning, Energi og Miljø og Forsvarsministeriet (bevillingshavende myndighed) er faste
medlemmer af Styregruppen, der i fællesskab træffer beslutning om, hvor og hvornår
oprydningsindsatsen skal gennemføres, samt hvad oprydningen omfatter. Status for arealerne efter
endt oprydning vil blive afrapporteret, så de relevante grønlandske myndigheder efterfølgende har
denne dokumentation registreret. I 2018 har styregruppen udarbejdet en foreløbig besigtigelsesliste,
der aktuelt rummer 18 lokaliteter. Der kan ske tilføjelse af lokaliteter, ligesom besigtigelser og
nærmere undersøgelser kan afdække, at der ikke er et grundlag for oprydning.
De politiske aftaleparter besluttede i januar 2019 at invitere Kommuneqarfik Sermersooq til at blive
medlem af Styregruppen, idet parterne har ønsket, at kommunen tager del i aftalens udmøntning, som
bygherre, der hvor Styregruppen forbereder og udmønter opgaver i kommunen. På de lokaliteter, hvor
der ikke er en grønlandsk bygherre, har Styregruppen besluttet, at bygherreopgaven kan varetages af
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i tæt dialog med de pågældende kommuners myndigheder mfl.
Aktuelt er Kommuneqarfik Sermersooq udvalgt som bygherre for ti af de 18 lokaliteter på
besigtigelseslisten, mens Ejendomsstyrelsen i 2019 har iværksat arbejdet med planlægning og
indledningsvise besigtigelser mv. på de øvrige otte lokaliteter.
De oprydningsaktiviteter, Styregruppen beslutter igangsat, er betinget af grønlandske myndigheders
krav og forskrifter. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv (Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu)
vurderer alle lokaliteterne i forhold til, om der skal ske besigtigelse af stedets kulturværdi. Museet kan
indlede en fredningssag eller, som har været museets praksis i de hidtidige sager, anbefale sikring af
kulturværdier. Det er i sådanne tilfælde op til den pågældende kommune at tage stilling til om museets
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om, hvordan og hvortil de i 2017 afsatte midler til oprydning efter amerikansk baseaffald i Grønland hidtil er blevet brugt, til miljøministeren
anbefalinger skal følges. Dette kan ske via udarbejdelse af et lokalplantillæg, som bl.a. beskriver, hvilke
forekomster, der ikke skal bortskaffes, såfremt kommunen ønsker dem bevaret og tilgængelige for
eftertiden. Kommuneqarfik Sermersooq er aktuelt i færd med at gennemføre en sådan
lokalplansproces i forhold til bevaring af dele af det tidligere flybaseområde BE-2 Ikateq. Museet har i
foråret 2021 desuden anbefalet, at lokaliteten Artillery Point i Sydgrønland forbliver uforstyrret, og at
ingen oprydningsaktiviteter udføres på stedet, hvorimod det efterladte på de nærtliggende lokaliteter
BW-3 og Camp Corbett med en enkelt undtagelse ikke vurderes bevaringsværdigt, men at der i
forbindelse med oprydningsarbejder skal udvises behørig hensyn til nærliggende oldtidsfund.
Kommune Kujalleq skal på den baggrund vurdere, om de ønsker at følge Nationalmuseets anbefalinger
og dermed udstede et lokalplanstillæg vedr. amerikanske efterladenskaber, som de eventuelt vælger at
bevare frem for at få fjernet.
Oprydningsaktiviteterne skrider fremad. Der er i 2019, 2020 og 2021, i det omfang Covid-19
restriktionerne har tilladt det, gennemført oprydningsaktiviteter og miljøvurderinger. De største
mængder, som hidtil er blevet bortskaffet, stammer fra ovennævnte lokalitet ved Ikateq i Østgrønland
og fra nødlandingsbaneområdet BW-4 Marraq syd for Nuuk. I 2019 samledes og bortskaffedes alene
fra Ikateq omkring 14.000 tomme, rustne brændstoftromler. Desuden er en mindre lokalitet ved
Ittoqqortoormiit (Hvalrosbugten) opryddet i 2020, hvorfra det sidste affald planlægges udskibet i
2021. Der er gennemført besigtigelser ift. yderligere lokaliteter, ligesom der aktuelt planlægges
gennemført besigtigelse af to lokaliteter i efteråret 2021, mens tre yderligere planlagte besigtigelser må
udskydes til 2022, som følge af Covid-19-restriktioner.
Det må forudses, at tidsforbruget ift. de resterende lokaliteter også uden COVID-19 restriktioner kan
være præget af flere forhold, som aktuelt gør det vanskeligt at udarbejde en samlet detailplan for,
hvornår alle aktiviteterne kan være afsluttet. Det gælder særligt, at grønlandske myndigheder kan
finde anledning til at gennemføre flere af de nævnte kulturbevaringsprocesser, og at der på visse
lokaliteter er behov for kommunal afklaring af adkomsten til det efterladte. Der er således steder, hvor
der har været andre ejere eller brugere efter den amerikanske tilstedeværelse ophørte. Nogle aktører er
der fortsat, mens andre har forladt stederne igen. Endelig er lokaliteterne som oftest svært
fremkommelige, og detailkendskabet til forekomsterne er før besigtigelse lavt. Arbejdssæsonen er
samtidig kort og vejrforholdene udfordrende.
Forbrug af bevillingen
Forsvarsministeriet har oplyst, at der pr. august 2021 er registreret et samlet forbrug på ca. 24 mio. kr.
af bevillingen på 180 mio. kr. Der udestår imidlertid afregning for en række aktiviteter, der er udført i
2021. Forbruget omfatter, jf. principperne i den politiske aftale, blandt andet rådgivningsydelser,
miljøvurderinger og entreprenørarbejder samt betaling til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv for
besigtigelsesrejser og rapporteringer, der gennemføres på basis af museets myndighedskrav herom i
henhold til Grønlands kulturmindelovgivning.
Der blev indledningsvis budgetteret med et gennemsnitlig årligt forbrug på 30 mio. kr. I forhold hertil
har afløbet hidtil været mindre. Det er vurderingen, at de resterende indsatser samlet set ikke kan
færdiggøres inden udgangen af 2023. Forsvarsministeriet foretager løbende rammejusteringer af
bevillingen, og der er i efteråret 2020 sket justering af rammerne for 2020 og 2021 med 55 mio. kr.,
som aktuelt er lagt i år 2024.
./.
Senest i 2023 vil Styregruppen i henhold til aftalen blandt andet evaluere indsatsen og organiseringen.
Den politiske aftale af 11. januar 2018 vedlægges som bilag til udvalgets yderligere orientering.
2
 GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 102: Spm. om, hvordan og hvortil de i 2017 afsatte midler til oprydning efter amerikansk baseaffald i Grønland hidtil er blevet brugt, til miljøministeren
Lea Wermelin
/
Henrik Hedeman Olsen
3