GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om, hvordan ministeren vil tilgodese retterne i Grønland, så de ligesom byretterne og landsretterne kan få bugt med sagsbunkerne og de lange sagsbehandlingstider som følge af Covid-19, til justitsministeren

Grønlandsudvalget 2020-21
GRU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Grønlandsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. oktober 2021

Nordatlantkontoret

Theis Thorbjørn Bigandt

2021-0032/09-0141

2061447

Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del) fra Folketingets

Grønlandsudvalg

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 101 (Alm. del), som Fol-

ketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juli 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Nick Hækkerup

Marie Mølsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/7

GRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 101: Spm. om, hvordan ministeren vil tilgodese retterne i Grønland, så de ligesom byretterne og landsretterne kan få bugt med sagsbunkerne og de lange sagsbehandlingstider som følge af Covid-19, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 101 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:

”Der er tildelt domstolene ekstrabevillinger for 2021 og 2022 til

bekæmpelse af sagsbunker, bl.a. som følge af Covid-19. Mid-

lerne er øremærket indsatser i byretterne og landsretterne. Ret-

ten i Grønland har tidligere gjort Domstolsstyrelsen opmærk-

som på, at der i kredsretterne i Grønland har været en stigning i

kriminalsagsporteføljen på knap 25 pct. Hertil kommer, at de i

en periode på mere end et år har været nede med 2 kredsdom-

mere. Hvordan vil justitsministeren tilgodese retterne i Grøn-

land, så de ligesom byretterne og landsretterne kan få bugt med

sagsbunkerne og de lange sagsbehandlingstider?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”

1. Sagsudvikling

De opnåede merbevillinger i 2021 og 2022 vil blive anvendt til

at bekæmpe sagsbunker ved by- og landsretterne i Danmark på

straffesagsområdet. Udmøntningen af midlerne skal ses i lyset

af det aktuelt store sagspres ved retterne i Danmark, herunder en

stor overbeholdning af verserende straffesager, og sker med

henblik på at forhindre en yderligere stigning i de gennemsnit-

lige sagsbehandlingstider. Efter udmøntningen af midlerne af-

talte Domstolsstyrelsen efterfølgende med de grønlandske retter

at undersøge de grønlandske retters konkrete behov.

1.1. Kredsretterne

Sagsudviklingen ved kredsretterne (tabel 1 neden for) viser, at

antallet af verserende kriminalsager ved kredsretterne steg fra

864 sager primo januar 2020 til 971 sager primo januar 2021.

Stigningen skyldes primært etableringen af nødberedskab på

grund af COVID-19- pandemien, der bevirkede, at sager måtte

aflyses eller omberammes, at flere af kredsretternes bitingsteder

ikke kunne benyttes, som følge af de sundhedsmæssige ret-

ningslinjer om afstand i relation til COVID-19 samt længereva-

rende vakancer i to ledige kredsdommerstillinger.

Side 2/7

Tabel 1. Udviklingen i antal verserende sager ved kredsretterne 2018-2021

Verserende

sager pr. 1.

januar 2018

787

467

239

540

2.331

Verserende

sager pr. 1.

januar 2019

892

115

501

239

314

2.293

Verserende

sager pr. 1.

januar 2020

864

411

200

275

2.096

Verserende

sager pr. 1.

januar 2021

971

385

261

187

2.113

Udvikling fra

2020 til 2021

Antal sager

Kriminalsager

(undtagen bødesager)

Kriminalsager

(hvor der er nedlagt påstand om bøde)

Kriminalsager

(fremstillinger/grundlovssager)¹

Kriminalsager (beskikkelsessager)

Skiftesager

(dødsbo)

Skiftesager

(bodeling)

Anerkendte faderskabssager

Andre faderskabssager

Ægteskabs- og samværssager

Forældremyndighedssager

Civile sager

Fogedsager,

herunder inkassosager og tvangssalg

Andre sager

I alt

107

-1

-26

-35

-50

-8

-88

Retten i Grønland har efterfølgende oplyst, at der er sket et

større fald i antallet af verserende kriminalsager i 1. halvår 2021.

Udviklingen skyldes bl.a. øget effektivitet ved kredsretterne,

længerevarende bistand fra danske dommere samt at kredsret-

ternes personale løbende er blevet bedre til at foretage korrekt

registrering i DSI-kriminalsagssystemet, herunder at få opdate-

ret og afsluttet sagerne.

1.2. Grønlands Landsret

I perioden fra 2015 - 2020 har landsretten i Grønland modtaget

et forholdsvist stabilt antal ankesager. Antallet af verserende

kriminal-ankesager er faldet fra 53 sager i 2015 til 20 sager i

2020. Landsrettens årsstatistik for 2020 (bilag 1) viser bl.a., at

landsretten i alt havde 40 verserende sager (alle sagstyper) ved

udgangen af 2020. Der er således p.t. ikke en sagspukkel ved

landsretten, som der er behov for at nedbringe.

Til gengæld peger landsretten på at have behov for ressourcer til

udvikling af it-området for at reducere sagsantallet mere effek-

tivt.

1.3. COVID-19

Alene ved kredsretterne og Retten i Grønland blev der i forbin-

delse med nødberedskabet på grund af COVID-19 i foråret 2020

i perioden fra den 12. marts og frem til genåbningen den 27.

april 2020 aflyst og omberammet ca. 100 kriminalsager.

Side 3/7

Da retterne genåbnede, modtog kredsretterne samtidig et meget

stort antal nye kriminalsager fra Grønlands Politi. De mange nye

sager, der kom på én gang, og de mere end 100 sager, der skulle

omberammes, betød, at antallet af verserende sager steg. Hertil

kom, at det i den efterfølgende periode af 2020 fx ikke var mu-

ligt at beramme sager ved bitingstederne foranlediget af CO-

VID-19-restriktioner om forsamlingsforbud m.m.

I 2021 har der kun i begrænset omfang været aflysning eller om-

berammelser forårsaget af COVID-19. Aktuelt er Grønlands

Domstole dog i en situation, som er påvirket af stor smittespred-

ning i det grønlandske samfund, særligt i Upernavik, Aasiaat og

Sisimiut, hvorfor de to nordlige kredsretter dels ikke har kunnet

beramme sager de nævnte steder, og dels har måtte omberamme

flere sager i de seneste uger. Ved udgangen af juni måned 2021

er der i alt 1.086 verserende personsager - domsmandssager og

bødesager - ved kredsretterne.

2. Initiativer til at reducere sagsbehandlingstiden

Domstolsstyrelsen er bekendt med, at Retten i Grønland aktuelt

arbejder med initiativer, der kan medvirke til at effektivisere

sagsgange og nedbringe sagsbehandlingstiderne. Blandt andet

har kredsretterne fokus på hurtig berammelse af sager om sek-

suelle krænkelser af børn og unge, sager om lovovertrædere un-

der 18 år og sager med mange tiltalte. Herudover afsøger kreds-

retterne løbende mulighederne for at gennemføre retsmøder i

kriminalsager via televideo med henblik på at udnytte sekretær-

, tolke- og kredsdommerressourcerne bedst muligt. Det betyder,

at tjenesterejserne til bitingstederne alene anvendes i de sager,

der kræver at alle aktører er til stede i retslokalet.

Retten i Grønland har i den forbindelse peget på, at en revision

af reglerne om brugen af televideo i kriminalsager kan overve-

jes, således at flere sager kan behandles fra via televideo fra ho-

vedtingstedet med en kortere sagsbehandlingstid til følge; selv-

følgelig under behørig hensyntagen til retssikkerheden.

Retten i Grønland har bl.a. afholdt Master Class for alle kreds-

dommerne om ”Sammenlægning og adskillelse af kriminalsa-

ger”.

Derudover har kredsretterne i perioden fra 1. juli 2020 til 1. april

2021 gennemført og deltaget i et projekt, hvor fokus var rettet

mod den administrative proces fra domsafsigelse til den skrevne

dom- og retsbog bliver fremsendt til politiet til videre foranstalt-

ning.

Side 4/7

I år er der også iværksat et projekt, som har til formål at effekti-

visere arbejdsgangene i forbindelse med tolkning og oversæt-

telse, idet der aktuelt er en længere ekspeditionstid på oversæt-

telser af rets- og dombøger, der beror på flere omstændigheder.

Der er fra centralt hold bevilliget opslag af yderligere tolkestil-

linger, så kapaciteten udvides. Retterne vil i videre omfang an-

vende freelance-tolke i Danmark og Grønland for at nedbringe

sagsbehandlingstiden.

Kredsretterne vil fra 1. september 2021 registrere årsager til om-

berammelse og udsættelse af kriminalsager. Formålet med ana-

lysen er dels at afdække omfanget af og dels identificere årsa-

gerne til omberammelser og udsættelser af planlagte retsmøder.

Analysen vil også give et indblik i omfanget af det ressourcetab,

der er ved kredsretterne, når sager omberammes eller udsættes

og derved skal berammes på ny. Analysen vil forventeligt kunne

anvendes som grundlag til at pege på nye tiltag med henblik på

at nedbringe antallet af omberammelser og udsættelser af krimi-

nalsager og dermed også med henblik på at nedbringe sagsbe-

handlingstiden.

2.2. Rekruttering

På trods af det faldende antal verserende kriminalsager er der

fortsat brug for en målrettet indsats for at få sagsbunkerne og

sagsbehandlingstiderne nedbragt yderligere. En af indsatserne

vil være at få besat den ledige kredsdommerstilling ved Qaasu-

itsoq Kredsret, som har været ledig siden marts 2020.

To kredsdommerkandidater er under uddannelse for nuværende

og Retten i Grønland har oplyst, at de forventes at afslutte deres

uddannelse i maj 2022. Det er forventningen, at den ledige

kredsdommerstilling ved Qaasuitsoq Kredsret vil kunne besæt-

tes af en af de færdiguddannede kredsdommerkandidater. Det er

ligeledes forventningen, at den anden kredsdommerkandidat un-

der uddannelse forhåbentlig efter endt eksamen kan fastholdes

ved Retten i Grønland, således den ekstra kredsdommer vil

kunne bistå de øvrige kredsdommere med sagsbehandling samt

afvikling af tjenesterejser til bitingstederne. Dette vil være i

overensstemmelse med Retten i Grønlands ønsker, og de øko-

nomiske konsekvenser heraf er der allerede taget højde for.

Retten i Grønland har oplyst, at det er vanskeligt at rekruttere

kvalificerede sekretærer ved nogle af kredsretterne, hvorfor der

af og til er ledige stillinger i længere perioder, og der anvendes

mange ressourcer på oplæring af nye medarbejdere.

Side 5/7

Retten i Grønland foreslår, at det udover lokal rekruttering kan

overvejes igen at indgå aftaler med retssekretærer fra Danmark,

der i en kortere eller længere periode kan bistå kredsretterne.

Hvis sekretariaterne er fuldt bemandet, vil det ifølge Retten i

Grønland aflaste kredsdommerne, idet de aktuelt udfører opga-

ver, der kan og bør varetages af retssekretærer.

Det kan oplyses, at retssekretærer fra Danmark tidligere har ydet

bistand blandt andet i forbindelse med tidligere bunkebekæm-

pelsesindsatser ved retterne i Grønland. Tilsvarende har danske

jurister i de seneste mange år ydet og yder fortsat periodevis bi-

stand til både kredsretterne, Retten i Grønland og Grønlands

Landsret. Dette har været muligt, da der de senere år har været

afsat ressourcer til juristbistand fra Danmark, og der afsættes

fortsat betydelige ressourcer til dette formål. De nuværende af-

satte ressourcer til bistand fra Danmark samt midler fra ledige

stillinger ved Retten i Grønland vil fortsat kunne anvendes til en

målrettet indsats, idet retssekretærer eller jurister fra Danmark

gerne må bistå retterne i Grønland, hvis der konkret kan indgås

aftale herom med retterne i Danmark.

Derudover bemærkes det, at Retten i Grønland i en længere pe-

riode har haft en ledig stilling som yderligere fast dommer. Pr.

1. juli 2021 er en kandidat med erfaring fra Retten i Grønland

imidlertid blevet udnævnt i dommerstillingen. Det er Domstols-

styrelsens forventning, at den ekstra dommer inden for forholds-

vis kort tid vil kunne bidrage til en nedbringelse af sagsbunkerne

og sagsbehandlingstiderne.

3. Økonomi og it

Retten i Grønland har i de senere år har haft et mindreforbrug

på lønsum, hvorfor der efter Domstolsstyrelsens vurdering ikke

er grundlag for at konkludere, at manglende økonomiske res-

sourcer er hovedårsag til de nuværende udfordringer ved kreds-

retterne. Efter Domstolsstyrelsens opfattelse er det vigtigste i

første omfang at få besat de ledige stillinger

–

og dermed i højere

grad bedre kunne udnytte de økonomiske ressourcer, der stilles

til rådighed.

I takt med, at de ledige stillinger forhåbentlig kan besættes og

effekten heraf kendes, vil styrelsen vurdere, om der er behov for

at prioritere yderligere økonomiske midler til retterne i Grøn-

land. Her hører det dog med til billedet, at navnlig byretterne og

landsretterne i Danmark aktuelt har en overbeholdning af sager,

hvilket påvirker de gennemsnitlige sagsbehandlingstider, hvor-

for der i de kommende år er behov for øget kapacitet. Det vil

Side 6/7

derfor være vanskeligt at finde ekstra midler til retterne i Grøn-

land inden for det nuværende stramme budget.

Endelig vil der fortsat være behov for øget fokus på udvikling

og stabilisering af it-området, da de grønlandske retter ikke har

opdaterede og funktionelle it-systemer, som er på niveau med

retterne i Danmark. De grønlandske retter oplever ikke sjældent

meget lange responstider på det nuværende it-system og hertil

kommer, at it-systemerne

ofte er ”nede”, i nogle tilfælde

flere

dage i træk, hvor der fx ikke kan berammes sager. Det er fortsat

heller ikke muligt at sende og modtage sikker mail eller modtage

eller sende via e-Boks ved de grønlandske retter.

Domstolsstyrelsen er opmærksom på de nuværende it-mæssige

udfordringer ved de grønlandske retter og er i gang med at un-

dersøge, hvordan udfordringerne kan løses. De grønlandske ret-

ter står derudover foran at få implementeret det Civilsystem,

som anvendes af retterne i Danmark, i efteråret 2021.”

Justitsministeriet kan henholde sig til udtalelsen fra Domstolsstyrelsen.

Side 7/7