Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 9885
Doknr.
319739
Dato
02-11-2020
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 9. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 10
(alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 10:
”Ifølge
forældreansvarsloven og anordning om forældreansvarsloven for Grønland, § 4
og 5, skal afgørelser træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, ligesom der i alle for-
hold vedrørende barnet skal tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder
og modenhed. Vil ministeren oplyse, hvordan børn under 6 år høres for synspunkter i
bopælssager? Vil ministeren herunder oplyse, om det er gangbart, at børns perspektiv
i bopælssager udelukkende høres via den ene forælders partsindlæg, uden skelen til
den anden forælders oplysninger og uden udtalelser fra tredjeparter såsom daginstitu-
tioner?”
Svar:
Indledningsvist skal jeg understrege, at myndighederne i Grønland skal træffe afgørel-
ser om barnets bopæl ud fra, hvad der er bedst for barnet. Endvidere skal myndighe-
derne i alle forhold vedrørende barnet tage hensyn til barnets egne synspunkter, alt
efter barnets alder og modenhed.
Det er vigtigt, at barnet inddrages i bopælssager, så myndighederne kender barnets
perspektiv og synspunkter. Denne inddragelse sker især ved samtaler med barnet og
ved børnesagkyndige undersøgelser. Det er også muligt at få oplysninger om barnets
perspektiv ved at indhente udtalelser fra sociale myndigheder, fra barnets daginstitu-
tion eller skole eller fra forældrene. Inddragelsen af barnets perspektiv skal afstemmes
efter barnets alder og modenhed.
Myndighederne må ikke inddrage barnet direkte i sagen, hvis det vil være til skade for
barnet, eller hvis det er unødvendigt.
Det er den myndighed, der behandler sagen, der bestemmer, hvordan barnet skal ind-
drages i sagen. Myndigheden skal sikre, at inddragelsen af barnet sker så skånsomt
som muligt.
Når der skal træffes en midlertidig bopælsafgørelse, kan myndigheden ikke altid vente,
til den har alle oplysninger om f.eks. barnets perspektiv. I disse situationer skal myn-
digheden overveje, om det er bedst for barnet, at myndigheden træffer en midlertidig
afgørelse, også selvom afgørelsen træffes på et mere ufuldstændigt grundlag. Det kan
være en svær beslutning, som altid skal være båret af, hvad myndigheden mener er
den bedste løsning for barnet.