Granskningsudvalget 2020-21
GRA Alm.del
Offentligt
2426791_0001.png
Folketingets Granskningsudvalg
Christiansborg
Folketingets Granskningsudvalg har den 17. juni 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 8, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
Vil ministeren redegøre for, på hvilke tidspunkter og i hvilket omfang
ministeren personlig blev gjort bekendt med forsvarets og Beredskabs-
styrelsens involvering i indsatsen vedrørende aflivning af mink, og hvil-
ke beslutninger ministeren personlig var involveret i i den forbindelse?
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
1. juli 2021
TFCOVID
2021/003984
249870
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Som det fremgår af det oversendte materiale i forbindelse med min
besvarelse af GRA alm. del spm. nr. 1 (bilag 7), støttede Beredskabs-
styrelsen allerede i sommeren 2020 Fødevarestyrelsen med aflivning af
mink smittet med COVID-19. Denne støtte blev iværksat med hjemmel
i beredskabslovens § 8 og på baggrund af den stående samarbejdsafta-
le mellem Beredskabsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Denne indsats
fandt sted på det operative niveau, og som jeg oplyste under min be-
svarelse af samrådsspørgsmål A fra Granskningsudvalget den 4. juni
blev jeg først den 18. december 2020 orienteret om, at medarbejdere
fra Beredskabsstyrelsen i den forbindelse havde aflivet mink i områder
med smittede minkbesætninger eller de tilstødende risikozoner, hvilket
der altså var hjemmel til.
I forhold til Forsvarets og Beredskabsstyrelsens indsats til støtte for
fødevaremyndighedernes indsats mod coronasmitte fra mink blev jeg -
efter regeringens pressemøde den 4. november 2020 - løbende
orienteret om indsatsen på Forsvarsministeriets område, som havde
hjemmel i forsvarslovens §7, som også oplyst under min besvarelse af
samrådsspørgsmål A fra Granskningsudvalget den 4. juni 2021.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Side 1 af 1