FOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/12-20 vedrørende NATO's kritik af danske kapaciteter, til forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del
Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER

FOU SAMRÅDSSPØRGSMÅL H OG I OM NATO-KRITIK

Jeg er stolt over vores bidrag til NATO. Vi bidrager med styrker. Vi bruger

flere penge. Og vi har dygtige soldater og leverer moderne kapaciteter.

Vi er godt i gang med at implementere et forsvarsforlig – et forlig som vi er

gået ind i med åbne øjne, og som vi har været fælles om.

NATO’s bedømmelse handler om, i hvor stor en grad vi følger NATO’s ønsker i

vores forsvarsplanlægning. Derfor tages der ikke hensyn til særlige nationale

prioriteter. Samtidig forholder bedømmelsen sig heller ikke tilstrækkeligt til de

konkrete operative bidrag, vi rent faktisk leverer til NATO.

Vi er ikke den eneste allierede, der har fået kritik af NATO i forhold til forsvar-

splanlægningen. Og flere allierede har i virkeligheden fået kraftigere kritik end

Danmark.

Men vi er bare én af kun tre allierede, der vælger at offentliggøre kritikken.

Det gør vi, fordi vi gerne vil være åbne om vores prioriteringer.

Nogle af de prioriteringer, tror jeg, at vi alle er fuldt ud opmærksomme på

rækker udover, hvad NATO ønsker. For NATO har fx ikke i tilstrækkelig grad

prioriteret kapaciteter til Arktis.

Dermed ikke sagt, at vi ikke skal lytte til NATO. Det skal vi og det gør vi.

Derfor anskaffer vi nye kampfly. Og derfor får vi flere kampvogne, der er

blandt de bedste i NATO. De indgår i den brigade, som NATO efterspørger, og

som vi er godt i gang med at opbygge. Vi får også en anti-ubådskapacitet og

områdeluftforsvar.

NATO har et stort fokus på, at de militære kapaciteter passer ind i deres defi-

nitioner i regnetabellerne. Jeg vil gerne have NATO til at se mere på den ef-

fekt og de bidrag, der rent faktisk leveres.

For her er vi i top. Det gælder for eksempel andelen af vores styrker, der kan

deployeres og holdes udsendt, hvis behovet skulle opstå.

Vi er derfor blandt de mest effektive, når det handler om at ’omsætte’ vores

forsvarsudgifter til styrker, der kan anvendes i operationer og missioner.

Vi har næsten 2.800 medarbejdere indsat og på beredskab. 800 er udsendt til

internationale operationer, heraf 500 i NATO-operationer og i fremskudt til-

Side 1 af 3

FOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/12-20 vedrørende NATO's kritik af danske kapaciteter, til forsvarsministeren

stedeværelse i Estland. Hertil kommer styrker tilmeldt NATO’s reaktionsstyr-

ker.

Vi er derfor allerede klar med kapable styrker på jorden og på højt beredskab,

hvis behovet opstår. Det tæller i min verden mere end, at styrkerne passer

ind i NATO’s definition i et regneark.

Hertil kommer så vores indsats i Arktis, altså i NATO’s nordligste område. Det

forstår NATO som national opgaveløsning. Det er jeg ikke helt enig i. Og jeg

finder det ærgerligt, at NATO ikke i sine styrkemål fuldt ud anerkender de ka-

paciteter, som det kræves for at operere i et ekstremt klima og over store af-

stande.

Det har jeg rejst over for NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg, som si-

ger, at NATO sætter stor pris på vores indsats i Arktis. Det er desværre en

tung proces at ændre. NATO’s forsvarsplanlægning foregår i en fireårig cy-

klus. Det kommer til at tage tid.

Men at de arktiske kapaciteter ikke fuldt ud anerkendes af NATO betyder jo

ikke, at vi skal til afskaffe vores arktiske skibe, Siriuspatruljen og vores flyv-

ninger i området. Der må vi stå fast på, at det er en klar prioritet for rigsfæl-

lesskabet. Og i tråd med NATO’s behov. NATO har blot endnu ikke afspejlet

det i styrkemålene.

Det arbejder jeg aktivt på at ændre, så NATO’s behov bliver mere afstemt

med vores. Det synes jeg er vigtigt. For NATO er hjørnestenen i Danmarks

sikkerhed og forsvar. Det må der ikke være tvivl om. Men NATO’s kritik hand-

ler også om politisk signalgivning.

Meget af NATO’s konkrete kritik er ikke ny, men tonen er skærpet og barren

er hævet. Det handler også om ønsket om, at vi øger forsvarsudgifterne.

Og vi er i fuld gang med at tilføre forsvaret ekstra midler. Vi er midt i et forlig.

Det, vi kan gøre – og som jeg vil sikre mig, og som Forsvaret også er i gang

med – er at forberede os bedst muligt.

Når materiellet leveres, så skal vi hurtigst muligt i gang med at tage det i

brug. Det tror jeg faktisk også, at vores soldater er topmotiverede for.

oOo

I spørger også ind til, om jeg vil fremlægge en præcis plan for, hvordan vi kan

imødekomme NATO’s kritik. Det hænger jo tæt sammen med spørgsmål ”I”

om, hvad vi vil gøre i forhold til NATO’s næste bedømmelse.

Sagsnr.: 2020/007550

Dok.nr.: 177464

Side 2 af 3

FOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 3/12-20 vedrørende NATO's kritik af danske kapaciteter, til forsvarsministeren

Når forsvarsforliget er fuldt implementeret, så kommer det til at imødekomme

en række af de områder, som NATO kritiserer. Det anerkender NATO også i

bedømmelsen.

Dertil investerer vi 1,5 mia. kr. i en Arktisk kapacitetspakke. Her ønsker vi

bl.a. at styrke vores kapaciteter og kompetencer i rummet med satellitter. Et

område som har stor betydning for vores sikkerhed.

Vi er samtidig i gang med et arbejde, der skal udmønte cyberpuljen på 500

mio. kr.

Både rumområdet og cyber er i lighed med de arktiske-kapaciteter, endnu

ikke fuldt ud afspejlet i NATO’s styrkemål.

Det synes jeg er ærgerligt, for vi skal helst ikke få kritik for at investere i

fremtidens kapaciteter. På de områder er Danmark simpelthen på forkant

med NATO.

Forsvaret og de øvrige styrelser er i fuld gang med at implementere forsvars-

forliget. Det skal vi skabe ro om.

Vi skal samtidig forberede os bedst muligt frem mod et nyt forsvarsforlig, så

vi kan bygge videre på det vigtige arbejde, som blev igangsat med forliget i

2018 under den tidligere regering.

Det arbejde har regeringen allerede iværksat, herunder med den nedsatte

analysegruppe, der skal analysere den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situa-

tion og dens betydning og konsekvenser for Danmark og Forsvaret.

Forsvarsforligskredsen blev i forbindelse med tillægsaftalen i 2019 enige om,

at det næste forlig skal have Wales-målsætningerne som forudsætning. Siden

er der i min optik ikke tvivl om, at den sikkerhedspolitiske udvikling ikke er

blevet bedre.

Og her er NATO’s styrkemål selvsagt relevante. De afspejler det behov, som

NATO har for at kunne løse sine opgaver, herunder kollektivt forsvar.

Det skal vi selvsagt inddrage i vores overvejelser, når vi skal forberede et nyt

forsvarsforlig. Det betyder også, at vi i de kommende år ikke kommer til at

bruge færre penge på Forsvaret. Det ser jeg frem til at samarbejde om i for-

ligskredsen.

Tak.

Sagsnr.: 2020/007550

Dok.nr.: 177464

Side 3 af 3