Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del
Offentligt
2306223_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Dato:
Enhed:
Sagsbeh.:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
15. december 2020
PMK
FMN-JLT
2020/008635
176633
Ingen
Folketingets Forsvarsudvalg har den 1. december 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 88, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 88:
I forlængelse af besvarelsen af FOU alm. del spm. 19 bedes ministeren
uddybe, om hun finder det rimeligt, at danske virksomheder har inve-
steret flere hundrede mio. kr. i at blive ISO 14001 certificeret, som var
påkrævet for at byde på opgaven med at opbygge tankbiler til forsva-
ret, når det herefter viser sig, at den vindende virksomhed, Scania, har
indgået en aftale med en underleverandør, Stokota, der ikke er ISO
14001 certificeret og som dermed ikke opfylder udbudskravene.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Forsvarsministeriets Materiel- og Ind-
købsstyrelse, som oplyser følgende, hvilket jeg henholder mig til:
”Ved gennemførelse af udbud kan udbyder vælge at stille forskellige
krav om kvalitetssikringssystemer tilpasset udbuddets karakter. Da der
her bl.a. er tale om beskyttede og terrængående lastvogne, valgte FMI,
at der i udbudsmaterialet blev stillet krav til opfyldelse af NATO krav til
kvalitetsstyringssystemer (NATO Quality Assurance Requirements for
Production (AQAP) 2120 og 2130). Kravet kan opfyldes ved at bruge et
certificeret kvalitetsstyringssystem, hvor ISO er ét kvalitetsstyringssy-
stem, men der er også andre, der potentielt kunne bringes i spil.
Scania bød ind med ISO 9001 og ISO 14001. Da kontrakten blev ind-
gået med Scania, blev ISO 9001 og ISO 14001 derfor gældende for
hele kontraktperioden. I det omfang Scania bruger underleverandører,
skal disses produkter og ydelser derfor også være omfattet af tilsva-
rende dokumenterede kvalitetsprocesser.
Adspurgt har Scania oplyst, at deres belgiske underleverandør har fore-
lagt en plan for implementering af ISO 14001 i løbet af 2021, hvilket
betyder, at certificering er tilendebragt inden igangsættelse af produk-
tion og første leverance af tankvogne til Forsvaret.”
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Sagsbehandleren direkte:
Tlf.: +45 7281 0129
E-mail: [email protected]
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om ministeren finder det rimeligt, at danske virksomheder har investeret flere hundrede mio. kr. i at blive ISO 14001 certificeret, som var påkrævet for at byde på opgaven med at opbygge tankbiler til forsvaret, når det herefter viser sig, at den vindende virksomhed, Scania, har indgået en aftale med en underleverandør, Stokota, der ikke er ISO 14001 certificeret og som dermed ikke opfylder udbudskravene, til forsvarsministeren
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Sagsnr.: 2020/008635
Dok.nr.: 176633
Side 2 af 2