Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Lars Christian Lilleholt (V) har den 17. november
2020 stillet følgende spørgsmål nr. 53, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 53:
Ministeren har ved tidligere lejligheder udtalt, at ministeren gerne vil
understøtte danske industrivirksomheder, når det gælder forsvarets
nyindkøb, men i Nordjyske Stiftstidende den 7. oktober 2020, i artiklen
”Forsvaret
om nye redningsbåde: Den bedste vinder”
synes
FMI ikke at
have samme prioritering ved indkøb af redningsbåde for 250 mio. kr.
Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at Forsvarsministeriets Materiel-
og Indkøbsstyrelse følger ministerens politiske linjer, når det gælder
større indkøb som det her nævnte?
Svar:
Danske statslige ordregivere er forpligtede til at følge reglerne i ud-
budsdirektiverne samt udbudsloven. Direktiverne og udbudsloven fast-
lægger procedurerne for offentlige indkøb med det formål at sikre, at
der gennem en effektiv konkurrence opnås den bedst mulige udnyttel-
se af de offentlige midler.
Ordregiver har pligt til igennem hele udbudsproceduren at behandle
alle tilbudsgivere lige, hvilket betyder, at ordregiver lige fra de forbere-
dende faser til og med kontraktindgåelsen skal sikre, at alle tilbudsgi-
verne får mulighed for at konkurrere på lige fod. Det er forbudt at for-
skelsbehandle eksempelvis på baggrund af nationalitet.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) iværksatte i
efteråret 2018 et arbejde med at justere og udvikle den samlede ind-
købspolitik. Den nye forstærkede indkøbspolitik understøtter i større
omfang små og mellemstore virksomheders muligheder for at deltage i
udbudsprocesserne. Mange af disse virksomheder er danske, og der er
fokus på at støtte dem bedst muligt inden for rammerne af lovgivnin-
gen.
Forsvarets indkøb skal tilgodese flere hensyn. Indkøbende skal natur-
ligvis understøtte opgaveløsningen i Forsvaret, Hjemmeværnet og Be-
redskabsstyrelsen. Samtidigt skal de foregå på en økonomisk hen-
sigtsmæssig måde, så vi får mest/bedst muligt materiel for pengene.
Endeligt skal indkøb gennemføres i overensstemmelse med den danske
lovgivning.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
10. december 2020
PMK
2020/008228
169773
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2