FOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 273: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 6/9-21 om NSA's adgang til spionage mod andre lande gennem danske internetkabler, til justitsministeren

Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

11. august 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Bo Ruby Nilsson

Sagsnr.: 2021-0035-0230

Dok.:

2006007

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelse af samråd T fra Folketingets Forsvarsudvalg

Spørgsmål T:

”Hvad

kan ministrene oplyse om NSA-aflytning af politikere i vores na-

bolande via danske kabler? Kan ministrene garantere vores nabolande og

Folketinget, at det vil blive undersøgt i Undersøgelseskommissionen om

FE?”

Samrådsspørgsmål T er stillet til både forsvarsministeren og justitsministe-

ren.

Det er aftalt med Forsvarsministeriet, at forsvarsministeren indleder med

at besvare samrådsspørgsmål U (som alene er stillet til forsvarsministeren)

og første halvdel af samrådsspørgsmål T, hvorefter justitsministeren får or-

det med henblik på besvarelse af sidste halvdel af samrådsspørgsmål T, der

vedrører undersøgelseskommissionen om FE.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

FOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 273: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet 6/9-21 om NSA's adgang til spionage mod andre lande gennem danske internetkabler, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for ordet.

Som jeg ved flere tidligere lejligheder har redegjort for,

er der fire grundpræmisser, som er bærende for regerin-

gens tilgang til kommissionsundersøgelsen vedrørende

Forsvarets Efterretningstjeneste:

For det første

er det afgørende, at der er tillid til, at efter-

retningstjenesterne agerer inden for deres beføjelser og

samarbejder med det tilsyn, der skal kontrollere dem.

For det andet

tager regeringen udgangspunkt i en grund-

læggende præmis om, at Danmark historisk har været og

fortsat skal være en fuldt integreret del af den vestlige

sikkerhedspolitiske alliance.

For det tredje

er det en grundpræmis, at undersøgelsen

ikke må føre til, at der udbredes meget følsomme oplys-

ninger ud over det absolut nødvendige.

Endelig og

for det fjerde

bør undersøgelsen afsluttes hur-

tigst muligt

–

både af hensyn til de involverede personer

og af hensyn til hurtigst muligt at skabe ro om FE og give

tjenesten de bedst mulige arbejdsbetingelser.

Undersøgelsen er derfor udtryk for en afvejning mellem

på den ene side hensynet til, at FE fortsat skal kunne va-

retage sin opgave så effektivt som muligt af hensyn til

Danmarks sikkerhed, og på den anden side at få belyst

sagens centrale forhold, drage læring og skabe grundlag

for at vurdere, om der foreligger ansvarspådragende for-

hold.

[Og lad mig bare sige det helt klart: Der kommer til at

være spørgsmål om efterretningstjenesterne, som jeg

ikke kan besvare på et samråd. Det skyldes bl.a., at det

for regeringen er fuldstændig centralt, at vi har stærke ef-

terretningstjenester i Danmark, og at Danmark er en

stærk partner i den vestlige sikkerhedspolitiske alliance,

NATO.

Det kan ikke understreges nok, hvor meget vægt regerin-

gen lægger på det. For kun ved at have stærke og effek-

tive efterretningstjenester kan vi beskytte Danmark og

vores allierede mod mørke kræfter, der vil os det ondt.

For regeringen er det et uomtvisteligt udgangspunkt, at

det vigtigste er at passe på Danmark og danskerne.

Og når det er udgangspunktet, så er det klart, at der er

grænser for, hvad jeg kan sidde og sige om efterretnings-

tjenesterne på et åbent samråd. For det er jo ikke kun vo-

res venner, der sidder og lytter med. Det gør alle dem,

der vil os det ondt, også.

Når det er sagt, så er det naturligvis også vigtigt for rege-

ringen, at der i vores samfund og bredt her på Christians-

borg er tillid til vores efterretningstjenester. At der er til-

lid til, at de agerer inden for deres beføjelser, og at de

samarbejder med det tilsyn, der er sat i verden for at

holde øje med dem. Og det er lige præcis derfor, at un-

dersøgelseskommissionen er nedsat.

Er det let at finde den rigtige balance mellem på den ene

side den åbenhed, som vi alle sammen gerne vil have så

meget som muligt af, fordi den grundlæggende er det,

vores demokrati næres af, og så på den anden side hen-

synet til, at vi har effektive efterretningstjenester? Nej,

det er det naturligvis ikke.

Men

–

og det er helt centralt

–

så har vi Udvalget vedrø-

rende Efterretningstjenesterne her i Folketinget, hvor de

5 største partier er repræsenteret. Det udvalg er sat i ver-

den for at sikre indseende med vores efterretningstjene-

ster og sikrer dermed den demokratiske forankring af det

arbejde, der foregår. Det er sådan, Folketinget har valgt,

at spillereglerne skal være.]

[Undersøgelsens fokus]

Med det udgangspunkt er der lagt op til i første omgang

at fokusere undersøgelsen på de mest centrale og kon-

krete punkter i tilsynets kritik, herunder på

spørgsmål om FE’s eventuelle tilbageholdelse af

oplysninger og afgivelse af urigtige oplysninger til

tilsynet,

- spørgsmål om mulig indhentning og videregivelse

af oplysninger vedrørende danske statsborgere,

- orientering af skiftende forsvarsministre og

spørgsmål om FE’s uberettigede behandling af op-

lysninger om en ansat i tilsynet.

Afgrænsningen af undersøgelsen hænger grundlæggende

sammen med, at det er afgørende, at undersøgelsen gen-

nemføres relativt hurtigt, og at kendskabet til meget sen-

sitive oplysninger ikke udbredes unødigt.

I lovgrundlaget er det dog sikret, at kommissionen kan

henvende sig til mig som justitsminister, hvis kommissi-

onen anser det for at være af væsentlig betydning, at der

gennemføres en undersøgelse af andre forhold. Det gæl-

der både i forhold til bredden i de temaer, der undersøges,

og den tidsmæssige afgrænsning. Jeg træffer i givet fald

i samråd med forsvarsministeren og Folketingets Udvalg

vedrørende Efterretningstjenesterne beslutning om,

hvorvidt disse forhold skal omfattes af undersøgelsen.

Samlet set er det efter regeringens opfattelse den rigtige

afvejning.

Det nærmere indhold af undersøgelsen er fastlagt i et

kommissorium, som er fastsat af mig som justitsminister.

Kommissoriet indeholder klassificerede oplysninger.

Derfor ligger den parlamentariske forankring også i Ud-

valget vedrørende Efterretningstjenesterne.

Det hænger også sammen med, at en nærmere drøftelse

af, hvordan undersøgelsen skal afgrænses, bl.a. kræver

inddragelse af det klassificerede materiale, som lå til

grund for Tilsynets særlige undersøgelse af FE.

Og det er jo som bekendt sådan, at efterretningsmæssige

forhold drøftes i Udvalget vedrørende Efterretningstje-

nesterne. Det er de spilleregler, vi har aftalt

–

og som vi

også har en særlig lov om [lov om etablering af et udvalg

om forsvarets og politiets efterretningstjenester].

Derfor kommer jeg ikke til at sige yderligere om af-

grænsningen.

[Afrunding]

Lad mig afslutningsvis slå fast:

Det er i et demokratisk samfund helt afgørende, at der er

den fornødne tillid til vores efterretningstjenester. At der

er tillid til, at efterretningstjenesterne agerer inden for de-

res beføjelser og samarbejder med det tilsyn, der skal

kontrollere dem.

Og at der bliver fulgt op på den kritik og de anbefalinger,

som tilsynet måtte komme med.

Det er også derfor, regeringen har taget initiativ til at ned-

sætte den særlige undersøgelseskommission vedrørende

FE-sagen.

Tak for ordet.