Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del
Offentligt
2451120_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Anne Honoré Østergaard (V) har den 31. august
2021 stillet følgende spørgsmål nr. 265, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 265:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange henvendelser OPRK har mod-
taget fra Forsvaret? Vil ministeren redegøre for, om ministeren mener,
at mængden af henvendelser ligger på et rimeligt niveau?
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Forsvarsministeriets Personalestyrelse
om bidrag til besvarelsen. Forsvarsministeriets Personalestyrelse oply-
ser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Forsvarsministeriets
Personalestyrelse har forstået spørgsmålet såle-
des, at der ønskes en redegørelse for kønskrænkende sager. Det kan i
den forbindelse oplyses, at der i perioden fra 2015-2020 er registreret
mellem 10 og 32 årlige henvendelser på Forsvarsministeriets område.
OPRK er, så vidt oplyst, den eneste af organisation af sin art i Dan-
mark. OPRK er et vigtigt element i Forsvarsministeriets indsats i relati-
on til forebyggelse og håndtering af bl.a. kønskrænkende adfærd.”
Det er vigtigt for mig at understrege, at der på Forsvarsministeriets
område er nultolerance overfor krænkende adfærd. Jeg har en klar
forventning om, at cheferne sikrer, at medarbejdere i forsvaret ople-
ver, at de trygt kan fortælle om deres oplevelser og at de bliver taget
alvorligt samt at der bliver handlet på uacceptabel adfærd.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
27. september 2021
TAV
2021/006277
277826
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Side 1 af 1