FOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om ministeren vil oversende en juridisk vurdering af, hvor vidt det ville være grundlovsstridigt at omfatte kvinder af Grundlovens bestemmelse om værnepligt, til justitsministeren

Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Forsvarsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

14. september 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Simon Holmelund Lange

Sagsnr.: 2021-0032/08-0035

Dok.:

2100248

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 256 (Alm. del) fra Folketingets Forsvarsud-

valg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 256 (Alm. del), som Folketin-

gets Forsvarsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. august 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Espersen (DF).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

FOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om ministeren vil oversende en juridisk vurdering af, hvor vidt det ville være grundlovsstridigt at omfatte kvinder af Grundlovens bestemmelse om værnepligt, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 256 (Alm. del) fra Folketingets Forsvarsudvalg:

”Ministeren

bedes oversende en juridisk vurdering af, hvor vidt

det ville være grundlovsstridigt at omfatte kvinder af Grundlo-

vens bestemmelse om værnepligt.”

Svar

Grundlovens bestemmelse om værnepligt har følgende ordlyd:

»§

81.

Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at

bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser,

som loven foreskriver.«

Det følger af bestemmelsens ordlyd, at den alene omfatter våbenføre mænd.

Det er imidlertid almindeligt antaget i den statsretlige teori, at grundlovens

§ 81 ikke er til hinder for ved lov at pålægge andre at udføre værnepligt.

Der kan bl.a. henvises til Henrik Zahle (red.), Danmarks Riges Grundlov

med kommentarer (2006), s. 592:

”Den Grundlovsgivende Rigsforsamlings ønske om at undgå

kongens eller regeringens forskelsbehandling gav sig endvidere

udtryk i, at forpligtelsen til at bidrage til forsvaret skal fastsættes

nærmere i lovgivningen. På den baggrund antages det alminde-

ligt, at bestemmelsen ikke er til hinder for, at en lignende for-

pligtelse ved lov pålægges kvinder

” [understregning foretaget].

I Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), s. 539,

anføres det, at formålet med grundlovens § 81 ikke er at skabe udtrykkelig

hjemmel for at indføre værnepligt, idet en sådan hjemmel kunne gennemfø-

res ved almindelig lov uden grundlovens § 81. Det anføres herefter:

”På den baggrund antages det almindeligt, at bestemmelsen ikke

er til hinder for, at en lignende forpligtelse ved lov pålægges

kvinder […] ”

Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet ved skrivelse af 6. november

1975 til besvarelse af værnepligtsudvalgets skrivelse af 17. februar 1975 har

udtalt, at der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at bestem-

melsen i grundlovens § 81 skulle stille sig hindrende i vejen for ved lov at

Side 2/3

udstrække den almindelige værnepligt til også at omfatte andre end den per-

sonkreds, der umiddelbart omfattes af bestemmelsens ordlyd. Der henvises

til betænkning nr. 762/1976 vedrørende lighed i værnepligtsbyrden, s. 107ff.

På den anførte baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at grundlovens

§ 81 ikke er til hinder for ved lov at udvide værnepligten til også at omfatte

andre end våbenføre mænd.

Side 3/3