Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Peter Juel-Jensen (V) har den 5. august 2021
stillet følgende spørgsmål nr. 245, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 245:
Er personalet i beredskabet uddannet til at håndtere brand i hybrid-
eller elbil?
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Beredskabssty-
relsen, der oplyser:
”I
Danmark er det de kommunale redningsberedskaber, der står for
den hurtige førsteindsats, bl.a. ved brand i biler. I henhold til bered-
skabslovgivningen skal det kommunale redningsberedskab identificere
og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensione-
ring af det kommunale redningsberedskab (risikoprofil). Dette udgør
grundlaget for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse.
Beredskabsstyrelsen skal ikke godkende dimensioneringen af det
kommunale redningsberedskab, men afgiver en faglig og teknisk udta-
lelse, der skal indgå i sagsgrundlaget ved den politiske godkendelse af
planen i kommunalbestyrelsen eller den fælles beredskabskommission.
Af de planudkast Beredskabsstyrelsen har udtalt sig over i 2021, er der
i langt de fleste planer peget på den risiko, som brande i el- og hybrid-
biler udgør.
Beredskabsloven bygger herudover på det princip, at den tekniske le-
der fra det kommunale redningsberedskab skal tilkalde assistance, hvis
det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. Andre
kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen er i sådanne
situationer forpligtiget til at yde assistance.
I begyndelsen af april 2020 blev der udpeget repræsentanter fra stats-
lige myndigheder, de kommunale redningsberedskaber, samt relevante
interesseorganisationer til en fælles arbejdsgruppe med fokus på red-
ningsberedskabets indsats ved brand i el- og hybridbiler. Arbejdsgrup-
pens formål er blandt andet at drøfte eventuelle udfordringer ved lithi-
um-ion batterier inden for forskellige myndigheders ressortområder.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
24. august 2021
SBH
2021/005174
270517
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3