FOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet 22/10-20 vedrørende undersøgelsen af Forsvarets Efterretningstjeneste, til justitsministeren

Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

21. oktober 2020

2020-0035-0164

1626450

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål D og E fra

Folketingets Forsvarsudvalg stillet den 12. oktober 2020

Samrådsspørgsmål D:

”Hvad kan ministeren oplyse om, at tre medlemmer af

Tilsynet trak sig i 2017, og at det ifølge Politiken skyldes

frustration over, at det politiske niveau ikke reagerede på

deres advarsler. Hvilken begrundelse gav medlemmerne

for at udtræde, og blev Kontroludvalget orienteret om

begrundelsen?”

Samrådsspørgsmål E:

Hvad kan ministeren oplyse om undersøgelsen af FE og

hvilke dele af tilsynets kritik der vil blive undersøgt? Vil

ministeren garantere, at det bliver undersøgt om Folke-

tingets Udvalgs vedr. Efterretningstjenesterne i lighed

med TET har fået forkerte oplysninger?

FOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet 22/10-20 vedrørende undersøgelsen af Forsvarets Efterretningstjeneste, til justitsministeren

Samrådsspørgsmål D har tidligere været stillet i folke-

tingsåret 2019-20, jf. FOU alm. del

–

samrådsspørgsmål

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm

(EL).

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet.

Jeg indleder med at besvare samrådsspørgsmål D, der

handler om, hvorfor tre medlemmer af Tilsynet med Ef-

terretningstjenesterne (TET) trak sig i 2017.

Derefter besvarer jeg samrådsspørgsmål E om undersø-

gelsen af FE.

[Samrådsspørgsmål D]

Det er nyttigt, at vi har en fælles forståelsesramme for

så vidt angår Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

Lad mig derfor først kort opridse de retlige rammer for

tilsynet og processen for udpegningen af tilsynets med-

lemmer.

Tilsynet blev etableret i forbindelse med PET-loven, som

trådte i kraft den 1. januar 2014.

Tilsynet består af fem medlemmer, der udpeges af justits-

ministeren efter forhandling med forsvarsministeren.

Spørgsmålet om udpegning af tilsynets medlemmer be-

handles desuden i Regeringens Ansættelsesudvalg, der

som bekendt behandler sager om bl.a. udpegninger til be-

styrelser, råd, udvalg og nævn.

Formanden, der skal være landsdommer, udpeges dog ef-

ter indstilling fra præsidenterne for Østre og Vestre

Landsret.

Udpegning af tilsynets øvrige medlemmer skal ske efter

drøftelse med Folketingets Udvalg vedrørende Efterret-

ningstjenesterne

–

også kaldet Kontroludvalget.

Kontroludvalget har i forbindelse med drøftelserne mu-

lighed for at komme med indsigelser i forhold til de fo-

reslåede kandidater og har også mulighed for at frem-

sætte alternative forslag til medlemmer. Muligheden for

at fremsætte indsigelser og alternative

forslag omfatter

dog ikke formanden for tilsynet.

Medlemmerne af tilsynet beskikkes for en periode på fire

år og har ret til genbeskikkelse for yderligere fire år. Her-

udover kan genbeskikkelse ikke finde sted.

Justitsministeren kan ikke tilbagekalde et medlems be-

skikkelse, medmindre medlemmet selv anmoder om det,

eller forudsætningerne for medlemmets beskikkelse

bortfalder.

Så vidt de formelle rammer for tilsynet og processen

for udpegningen af tilsynets medlemmer.

Hvis jeg så vender mig mod de tre medlemmer, som

spørgsmålet omhandler, så kan jeg oplyse følgende:

I oktober 2017 udløb beskikkelserne for tre medlemmer

af tilsynet, heriblandt også den daværende formand. I

forbindelse med udløbet ønskede ingen af de tre medlem-

mer at blive genbeskikket.

Der var altså ikke tale om, at de tre medlemmer trak sig

før tid. Medlemmernes beskikkelse udløb, og de ønskede

ikke genbeskikkelse.

I den artikel fra Politiken, som spørgeren henviser til i

samrådsspørgsmål D, fremgår det, at årsagen til, at de tre

tilsynsmedlemmer ikke ønskede at fortsætte som med-

lemmer af tilsynet, angiveligt var den ændring af PET-

loven, som trådte i kraft 1. marts samme år [lov nr. 1727

af 27. december 2016 om ændring af PET-loven, som

trådte i kraft den 1. marts 2017].

Lovændringen vedrørte bl.a. PET’s forpligtelse til lø-

bende at slette lovligt tilvejebragte oplysninger, dvs. så-

kaldt dynamisk sletning.

Med lovændringen blev det præciseret, at hvis PET i for-

bindelse med sine aktiviteter bliver opmærksom på, at

sager eller dokumenter mv. ikke længere opfylder lovens

behandlingskriterier, så skal tjenesten slette disse, uanset

om de relevante slettefrister er udløbet.

Det blev også præciseret, at PET ikke herudover er for-

pligtet til løbende og af egen drift at gennemgå tjenestens

sager og dokumenter mv. med henblik på at overveje

sletning, før slettefristerne udløber.

Forud for lovændringen kritiserede tilsynet i sin årsrede-

gørelse vedrørende PET for 2015, at PET ikke løbende

af egen drift havde foretaget en sådan dynamisk sletning

af oplysninger.

Det udlægges i artiklen som om, at man fra den davæ-

rende VLAK-regerings side gennemførte en lovændring,

som gjorde den ulovlige praksis lovlig

–

i stedet for at

lytte til kritikken fra tilsynet.

Den fremstilling af sagen vil jeg gerne have lov til at nu-

ancere en smule. Det forholder sig nemlig sådan, at PET

ikke var enig i tilsynets fortolkning af PET-loven i for-

hold til forpligtelsen til at foretage dynamisk sletning.

Den daværende regering besluttede derfor at gøre op med

uklarheden ved at bede Folketinget om at tage stilling til,

hvordan reglerne skulle indrettes.

Omfanget

af PET’s forpligtelser til at slette oplysninger

er jo et politisk valg, som det tilkommer Folketinget at

lovgive om.

Man kan være politisk uenig i den lovændring, der den-

gang blev gennemført af et flertal i Folketinget

–

herun-

der med støtte fra mit eget parti

–

men jeg mener ikke, at

man kan påstå, at tilsynets kritik i den sag ikke blev taget

alvorligt.

Faktisk kan man vel næppe tage kritikken mere alvorligt

end ved at gå i Folketinget med den.

Hvorfor de tre medlemmer af tilsynet i 2017 ikke øn-

skede genbeskikkelse, kan jeg ganske enkelt ikke svare

på. Det er jo sidste ende kun de pågældende selv, der kan

svare på dét.

Jeg kan dog oplyse, at Justitsministeriet til brug for be-

svarelsen af samrådsspørgsmålet har gennemgået rele-

vante sager og dokumenter. Det ses ikke at fremgå af

dette materiale, at de pågældende over for Justitsministe-

riet tilkendegav, hvorfor de ikke ønskede at blive genbe-

skikket.

[Samrådsspørgsmål E]

Lad mig så vende mig mod samrådsspørgsmål E, der

drejer sig om den kommende undersøgelse af visse for-

hold vedrørende FE.

Som jeg tidligere har sagt, er der fire grundpræmisser,

der er bærende for regeringens tilgang til undersøgelsen

og dermed til det lovforslag, som regeringen har fremsat

den 8. oktober, og som er blevet 1. behandlet tidligere i

dag [lovforslag nr. L 53 om undersøgelse af visse forhold

vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste]:

For det første

er det afgørende, at der er tillid til, at efter-

retningstjenesterne agerer inden for deres beføjelser og

samarbejder med det tilsyn, der skal kontrollere dem.

For det andet

tager vi udgangspunkt i en grundlæggende

præmis om, at Danmark historisk har været og fortsat

skal være en fuldt integreret del af den vestlige sikker-

hedspolitiske alliance.

For det tredje

er det en grundpræmis, at undersøgelsen

ikke må føre til, at der udbredes meget følsomme oplys-

ninger ud over det absolut nødvendige.

Endelig og

for det fjerde

bør undersøgelsen afsluttes hur-

tigst muligt

–

både af hensyn til de involverede personer

og af hensyn til hurtigst muligt at skabe ro om FE og give

tjenesten de bedst mulige arbejdsbetingelser.

Den undersøgelse, vi har foreslået, er derfor udtryk for

en afvejning mellem på den ene side hensynet til, at FE

fortsat skal kunne varetage sin opgave så effektivt som

muligt af hensyn til Danmarks sikkerhed, og på den an-

den side at få belyst sagens centrale forhold, drage læring

og skabe grundlag for at vurdere, om der foreligger an-

svarspådragende forhold.

Med det udgangspunkt er der lagt op til i første om-

gang at fokusere undersøgelsen på de mest centrale og

konkrete punkter i tilsynets kritik, herunder på

spørgsmål om FE’s eventuelle tilbageholdelse af

oplysninger og afgivelse af urigtige oplysninger til

tilsynet,

- spørgsmål om mulig indhentning og videregivelse

af oplysninger vedrørende danske statsborgere,

- orientering af skiftende forsvarsministre og

spørgsmål om FE’s uberettigede behandling af op-

lysninger om en ansat i tilsynet.

Når undersøgelsen er afgrænset, som den er, hænger det

grundlæggende sammen med, at det er afgørende, at un-

dersøgelsen gennemføres relativt hurtigt, og at kendska-

bet til meget sensitive oplysninger ikke udbredes unø-

digt.

Desuden lægges der med lovforslaget op til, at kommis-

sionen skal have mulighed for at henvende sig til mig

som justitsminister, hvis kommissionen anser det for at

være af væsentlig betydning, at der gennemføres en un-

dersøgelse af andre forhold. Det gælder både i forhold til

bredden i de temaer, der undersøges, og den tidsmæssige

afgrænsning. Jeg træffer i givet fald i samråd med for-

svarsministeren og Folketingets Udvalg vedrørende Ef-

terretningstjenesterne beslutning om, hvorvidt disse for-

hold skal omfattes af undersøgelsen.

Samlet set er det efter regeringens opfattelse den rigtige

afvejning.

Det nærmere indhold af undersøgelsen fastlægges i et

kommissorium, som fastsættes af mig som justitsmini-

ster. Kommissoriet vil nødvendigvis indeholde klassifi-

cerede oplysninger. Derfor ligger den parlamentariske

forankring også i Udvalget vedrørende Efterretningstje-

nesterne.

Det hænger også sammen med, at en nærmere drøftelse

af, hvordan undersøgelsen skal afgrænses, kræver ind-

dragelse af det klassificerede materiale, som lå til grund

for Tilsynets særlige undersøgelse af FE.

Og det er jo som bekendt sådan, at efterretningsmæssige

forhold drøftes i det Udvalget vedrørende Efterretnings-

tjenesterne. Det er de spilleregler, vi har aftalt

–

og som

vi også har en særlig lov om [lov om etablering af et ud-

valg om forsvarets og politiets efterretningstjenester].

Derfor kommer jeg heller ikke til at sige yderligere om

afgrænsningen.

Ud over den undersøgelse, der foreslås med lovforslaget,

vil der blive igangsat et arbejde med henblik på bl.a. at

revidere FE-loven. Evalueringsarbejdet vil omfatte både

FE og PET.

Som led i det arbejde vil der også blive set på rammerne

for tilsynet. Og der vil blive set på forholdet mellem Kon-

troludvalget og forsvarsministeren og justitsministeren,

herunder i forhold til tilsynet.

[Afslutning]

Lad mig afslutningsvist slå fast:

Det er i et demokratisk samfund helt afgørende, at der er

den fornødne tillid til vores efterretningstjenester. At der

er tillid til, at efterretningstjenesterne agerer inden for de-

res beføjelser og samarbejder med det tilsyn, der skal

kontrollere dem.

Det er derfor helt centralt, at der føres et effektivt tilsyn

med efterretningstjenesterne, og at der er åbenhed om re-

sultaterne af tilsynets arbejde.

Det er afgørende, at der bliver fulgt op på den kritik og

de anbefalinger, som tilsynet måtte komme med.

Det er også derfor, at regeringen nu har fremsat et lov-

forslag, der skal skabe den retlige ramme for nedsættel-

sen af en særlig undersøgelseskommission vedrørende

FE-sagen, og at regeringen som nævnt tager øvrige initi-

ativer som opfølgning på tilsynets kritikpunkter.

Tak for ordet.