Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del
Offentligt
2431734_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Niels Flemming Hansen (KF) har den 6. juli 2021
stillet følgende spørgsmål nr. 224, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 224:
Vil ministeren i et notat redegøre nærmere for gældende regler vedrø-
rende værnepligt, frivillig værnepligt og fritagelse, herunder bl.a. med
hensyn til hvad der gør sig gældende for personer, der tidligere frivilligt
har meldt sig til at aftjene værnepligt - men af forskellige årsager ikke
umiddelbart herefter er påbegyndt denne frivillige værnepligt - og hvor
disse personer efterfølgende finder ud af, at de alligevel ikke ønsker at
aftjene denne frivillige værnepligt?
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Forsvarsministeriets Personalestyrelse
om bidrag til besvarelse. Forsvarsministeriets Personalestyrelse oplyser
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Værnepligten
er reguleret af LBK nr. 225 af 13/03/2006 (værnepligts-
loven). I 2006 blev 76 % af værnepligtspladserne besat af værnepligti-
ge, som frivilligt havde påtaget sig pligten, hvor tallet i 2020 var 99,9
%. De resterende 0,1 procent var værnepligtige, der tidligere var ble-
vet indkaldt på baggrund af lodnummer, men som af forskellige årsa-
ger endnu ikke havde aftjent deres værnepligt. Således melder hoved-
parten af alle værnepligtige sig frivilligt, hvorfor der ikke pågår indkal-
delse pba. lod.
Værnepligt
Af værnepligtsloven fremgår, at enhver dansk mand er undergivet
værnepligt, og skal møde på Forsvarets Dag i det år, han fylder 18 år.
Når en værnepligtig bliver vurderet egnet eller begrænset egnet, skal
han trække et lodnummer. Han kan aktuelt trække et frinummer eller
et måske-nummer i forbindelse med sessionen. Hvis han trækker et
måske-nummer, kan han blive tvangsindkaldt til værnepligt. Der er
dog ikke blevet tvangsindkaldt værnepligtige på baggrund af lodnum-
mer siden 2012, hvorfor næsten alle værnepligtige i dag frivilligt har
indgået en aftale om værnepligt og dermed selv har påtaget sig plig-
ten.
Frivillig værnepligt
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
2. august 2021
KSH
2021/004474
258610
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 224: Spm. om ministeren vil redegøre nærmere for gældende regler vedrørende værnepligt, frivillig værnepligt og fritagelse, til forsvarsministeren
Værnepligtige, der ønsker at gøre værnepligtstjeneste i forsvaret eller i
det statslige redningsberedskab, kan uanset udfaldet af lodtrækningen
indgå aftale om at blive indkaldt forud for øvrige værnepligtige (Frivillig
indgåelse af værnepligtsaftale). Når den værnepligtige indgår en aftale
om værnepligtstjeneste vil han frivilligt have påtaget sig værnepligten
og derved være underlagt de samme pligter som tvangsindkaldte vær-
nepligtige. Værnepligtige, der frivilligt har en indgået en aftale om
værnepligtstjeneste, har dog en fortrydelsesfrist på 4 uger fra under-
skriftsdato.
Fritagelse for værnepligtstjeneste
Det er alene Værnepligtsnævnet, der kan træffe afgørelse om fritagelse
for værnepligtstjeneste, og alene efter den værnepligtige er givet ud-
sættelse ad flere gange.
Værnepligtige kan af Værnepligtsnævnet jf. Værnepligtslovens § 29
fritages for værnepligtstjeneste, såfremt de godtgør, at fritagelsen har
afgørende betydning for deres eller deres pårørendes velfærd. Den
værnepligtige skal dog have opnået sammenlagt 3 års udsættelse efter
værnepligtslovens § 28, før en evt. fritagelse kan være relevant.
Værnepligtsnævnet har i konkrete sager tidligere truffet afgørelse om
fritagelse på baggrund af, at en værnepligtig har haft fast ophold og
job i udlandet. Det blev af Værnepligtsnævnet anset at have negativ
betydning for den værnepligtiges velfærd, såfremt han skulle aftjene
værnepligten i Danmark. Fritagelsen er dog først opnået efter den
maksimale udsættelse.
I en anden sag blev en værnepligtig fritaget for værnepligten da han
var fyldt 30 år og fortsat var ansat som professionel fodboldspiller.
Nævnet anså det som værende uforenligt med jobbet som fodboldspil-
ler hvis han skulle aftjene værnepligt på det tidspunkt. Som fodbold-
spiller på det aktuelle niveau, skal man tjene sin løn i en relativt kort
periode, mens man har alderen til det. Værnepligtsnævnet vurderede
derfor, at det ville være meget indgribende og have negativ betydning
for hans velfærd. Fritagelsen er ligeledes opnået efter den maksimale
udsættelse.”.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Sagsnr.: 2021/004474
Dok.nr.: 258610
Side 2 af 2