Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del
Offentligt
2419554_0001.png
lingerieFolketingets
Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Niels Flemming Hansen (KF) har den 1. juni
2021 stillet følgende FOU spørgsmål nr. 205, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 205:
Hvilket erstatningssystem vil en soldat, der har været udsendt til f.eks.
Afghanistan som overenskomstansat, men som efter hjemkomst er
blevet tjenestemandsansat, og som diagnostiseres med PTSD relateret
til udsendelsen som overenskomstansat, men først et par år efter at
være blevet tjenestemandsansat, falde ind under, hvis han indstilles til
afskedigelse som følge af skaden? Vil han kunne få tilskadekomstpen-
sion efter tjenestemandsreglerne eller efter aktstykke 425 ordningen,
som skal sidestille overenskomstansatte med tjenestemænd?
Svar:
Til brug for besvarelsen har Forsvarsministeriets Personalestyrelse op-
lyst følgende:
”En
tjenestemandsansat soldat, som bliver afskediget på grund af en
arbejdsskade pådraget under tidligere overenskomstansættelse, er en
del af personkredsen for aktstykke 425 ordningen. Vedkommende har
derfor samme mulighed inden for aktstykke 425 som andre overens-
komstansatte, der afskediges som følge af en arbejdsskade.
Såfremt en tjenestemandsansat soldat bliver afskediget på grund af en
arbejdsskade pådraget som overenskomstansat, kan vedkommende
ikke komme i betragtning til tilskadekomstpension efter tjeneste-
mandsreglerne.”
Dato
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
22. juni 2021
KSA
2021/003667
244874
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Side 1 af 1