Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del
Offentligt
2382280_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Forsvarsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-4120
MENA
27. april 2021
FOU alm. del
svar på spørgsmål 190 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 30. marts 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Har ministeren sendt en hilsen til selvstyremyndighederne i det nordøstlige
Syrien i anledning af deres omfattende aktion mod Islamisk Stat i
interneringslejren al-Hol (hvor en række danske statsborgere, herunder
børn, befinder sig) og i benægtende fald, hvorfor ikke?
Svar
Jeg nærer stor respekt for
SDF’s
rolle i bekæmpelsen af ISIL og
anerkender også, at den kurdiskdominerede lokaladministration yder en
stor og vigtig indsats for at varetage kontrollen og sikkerheden med
lejrene. Jeg har dog ikke sendt en hilsen ifm. den nævnte aktion. Hertil kan
generelt siges, at danske udenrigsministre kun undtagelsesvist har
kommunikeret offentligt om specifikke militære handlinger uden
involvering af danske styrker.
Jeg kan dog oplyse, at talspersonen fra Operation Inherent Resolve (OIR),
den amerikansk ledede militære operation i Syrien og Irak under den
internationale koalition mod ISIL, har lykønsket de kurdiske
sikkerhedsstyrker med en vellykket operation. Danmark er som bekendt
en del af koalitionen og har siden 2014 bidraget til OIR.
Vi har også i vores dialog med lokaladministrationen rejst spørgsmålet om
sikkerhedssituationen i lejrene
og SDF’s nyligt overståede aktion i al-Hol.
FOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 190: Spm. om ministeren har sendt en hilsen til selvstyremyndighederne i det nordøstlige Syrien i anledning af deres omfattende aktion mod Islamisk Stat i interneringslejren al-Hol (hvor en række danske statsborger, herunder børn, befinder sig) og i benægtende fald, hvorfor ikke, til udenrigsministeren
2
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod