Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del
Offentligt
2368250_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 2616
Doknr.
399850
Dato
09-04-2021
Svar på spørgsmål fra Forsvarsudvalget stillet den 12. marts 2021.
Spørgsmål nr. 180:
”Kan ministeren oplyse, i hvilket omfang der er pligt til at involvere det kommunale
redningsberedskab, som er myndighed for brandsyn og har faglig viden om brandsik-
kerhed, i vurderingen af, om en ansøgning om dispensation fra bygningsreglementet
omfatter funktionskrav, hvor hensynet bag er brand-
eller sikkerhedshensyn.”
Svar:
Det følger af byggelovgivningen, at kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed
kun kan meddele en ansøger dispensation til at fravige bestemmelser, som er fastsat i
bygningsreglementet, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger bag be-
stemmelsen, der søges dispensation fra.
Selvom der hverken burde kunne søges eller gives dispensationer fra brandkravene i
bygningsreglementet, afdækkede undersøgelsen af brandsikkerhed i plejeboliger mv.,
at det alligevel var sket i nogle bygninger. For at forhindre dette fremadrettet er det
blevet præciseret i bygningsreglementet, at dispensationsadgangen ikke omfatter
funktionskrav, hvor hensynet bag er brand- eller sikkerhedshensyn. Præciseringen af
bygningsreglementet skete som opfølgning på V75 og trådte i kraft den 1. januar 2020.
Der kan således ikke gives dispensation fra det sikkerhedsniveau, som er beskrevet i
bygningsreglementet.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek