Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Lars Christian Lilleholt (V) har den 10. marts
2021 stillet følgende spørgsmål nr. 158, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 158:
Ministeren bedes kommentere artiklen
”Rapport:
Store mangler i Dan-
marks nye totalforsvarsstyrke”, bragt i Altinget den 8. marts 2021, og
redegøre for, hvorvidt ministeren - i lighed med Center for Militære
Studier - mener, at Totalforsvarsstyrken er for dårligt organiseret.
Svar:
Rapporten fra Center for Militære Studier er et velkomment indspil i
forsvarsdebatten.
Med afsæt i Aftale på Forsvarsområdet 2018-2023 arbejder Forsvaret
og Hjemmeværnet målrettet med den løbende implementering af To-
talforsvarsstyrken. Jeg har derfor også anmodet Forsvarskommandoen
og Hjemmeværnskommandoen om bidrag til min besvarelse.
Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen har i et fælles
svar oplyst følgende:
”Totalforsvarsstyrken
ses som en styrkelse af det nationale forsvar og
muliggør indsættelse af op til 20.000 soldater fra Hjemmeværnet og
Totalforsvarsstyrken. Der er et godt og tæt samarbejde samt en hen-
sigtsmæssig ansvarsfordeling mellem Forsvaret og Hjemmeværnet
vedr. Totalforsvarsstyrken. Samarbejdet indebærer blandt andet, at
Hjemmeværnet opstiller, uddanner og understøtter Hjemmeværnsen-
heder og Totalforsvarsstyrken, så Forsvaret kan fokusere på indsættel-
se af enhederne og den operative opgaveløsning.”
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
7. april 2021
SBH
2021/001880
213000
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Side 1 af 1