Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del
Offentligt
2335575_0001.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Taleseddel til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål O den 10.
februar 2021 kl. 1300 - 1400
***
Tak for indkaldelsen til samrådet i dag. Det er altid godt at komme her i udvalget.
Samrådet omhandler den aftale om facility management, som blev indgået i 2017, hvor
Claus Hjort Frederiksen var forsvarsminister. En aftale der betød, at ISS overtog ansva-
ret for service og vedligehold i hele landet fra 1. februar 2018.
Det er en kontrakt, der har vist sig at give store udfordringer ude på kasernerne, hvor
soldaterne oplever at kvaliteten i kantinerne er for dårlig, hvor rengøringen ikke er hvad
den bør være
og hvor der generelt er alt for mange klager.
Lad mig starte med at understrege
og det er vigtigt for mig
at dette ikke handler
om de enkelte ansatte fra ISS.
Faktum er altså, at den nuværende kontrakt med ISS er nødlidende. Forsvaret får ikke
en ordentlig service og leverancer, og det går ud over vores soldater, civile og frivillige,
som hver dag går på arbejde for at sikre danskernes tryghed og sikkerhed. Som hver
dag yder en uvurderlig indsats for Danmark. Min holdning er klar. Og det har den sådan
set været længe. Det er en uholdbar situation. Derfor igangsatte jeg allerede før som-
merferien sidste år et større arbejde, der skulle få rettet op på forholdene.
Der er således allerede igangsat en stribe initiativer til at rette op på forholdene. Men
tilbage står fortsat spørgsmålet om den kæmpe kontrakt, som blev indgået med ISS
under Claus Hjort Frederiksen. Selvom det lyder let
så er det ikke let, når der er tale
om kontakter, der rækker ud i fremtiden, og hvor partnerne ikke ser ens på graden af
svigt.
Når jeg nævner dette er det fordi, at det har været afgørende for Forsvarsministeriet,
at det er de selv samme soldater, civile og frivillige
som oplever den manglende ser-
vice
som også skal betale regningen i form af færre kolleger eller udstyr.
Derfor har kammeradvokaten som ekstern part været ind over kontrakten. Undersøgt
ansvar. Undersøgt svigt. Det har sikret, at jeg i uge 5 har kunnet give Forsvarsministe-
Side 1 af 3
FOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet 10/2-21 om forsvarets servicekontrakt med ISS, til forsvarsministeren
riets Ejendomsstyrelse mandat til
sammen med Kammeradvokaten
at indlede for-
handlinger med ISS om et eventuelt førtidigt ophør af kontrakten. Det er sket på bag-
grund af en grundig juridisk vurdering, så vi nu står bedst muligt i forhold til forhandlin-
gerne.
Jeg er selvsagt utålmodig efter, at der bliver fundet en løsning. For som nævnt kan vi
ikke være bekendt, at vores soldater, civile og frivillige ikke har ordentlige vilkår. Løs-
ningen er derfor enten, at kontrakten med ISS ophører. Eller at ISS begynder at levere
det de skal jævnfør kontrakten.
Hvad en aftale med ISS konkret kan komme til at indebære, kan jeg af forhandlings-
hensyn ikke komme nærmere ind på. Sådanne forhandlinger bør selvsagt ikke foregå i
offentligheden. Men det er min opfattelse, at ISS også ønsker, at der bliver fundet en
holdbar løsning.
Jeg vil gerne understrege, at Ejendomsstyrelsen hverken uformelt eller formelt har fået
et tilbud fra ISS om at indgå en aftale om et ophør af kontrakten. Altså
der er ikke
modtaget et konkret forslag om ophør af kontrakten fra ISS. Dette har jeg også rede-
gjort for i min besvarelse af FOU-spørgsmål 83.
Jeg vil også sige meget klart, at Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse hverken kan eller
vil indgå en aftale med ISS for enhver pris.
Dels
skal der ikke indgås en aftale, hvor ISS slipper for de forpligtigelser, som de selv
har skrevet under på. Det er jo dem selv der har lovet, at de vil levere ydelser til den
aftalte pris
og derfor er det ikke rimeligt, at regningen for svigtet ender hos vores sol-
dater, civile og frivillige.
Dels
skal en aftale med ISS i sagens natur holde sig inden for rammerne af gældende
udbuds-, forvaltnings- samt statsstøtteregler. Det er de rammer vi arbejder under
også på Forsvarsministeriets område.
I forlængelse af debatten om ISS og det her svigt mener jeg, at der gemmer sig en
rigtig interessant diskussion. En diskussion der starter i New Public Management-
tilgangen til vores offentlige sektor. For det er det, der ligger bag den kæmpe kontrakt,
som ISS blev givet. Der ligger en mangeårige politisk tænkning om at store kontrakter
og mere centralisering per automatik gav bedre og billigere løsning af opgaver i det
offentlige. Fordi store private firmaer kunne udnytte deres stordriftsfordele til at levere
Sagsnr.: 2021/000707
Dok.nr.: 197930
Side 2 af 3
FOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet 10/2-21 om forsvarets servicekontrakt med ISS, til forsvarsministeren
en billigere og bedre service end mindre, lokale firmaer. Lokale erfaringer, kendskab og
tillid tog man ikke med i vurderingen.
Dette var også tilfældet med ISS-kontrakten fra 2018. En kæmpe aftale baseret på ét
samlet udbud af alt fra arealpleje til rengøring, vedligehold og kantinedrift. Alt skulle
styres samlet af én privat leverandør.
Forventningerne var også her, at aftalen ville give stordriftsfordele, mindre administrati-
on, synergieffekter og besparelser. Men sådan gik det som bekendt ikke.
Alene i 2019 blev der registreret 6.289 klager over ISS’ serviceniveau.
Ansvaret kan ikke
alene tilskrives ISS. En uhensigtsmæssig organisering internt på ministerområdet er
også en del af forklaringen. Det har jeg som nævnt ændret på. Men tilbage står konsta-
teringen af, at partnerskabskontrakten med ISS ikke fungerer.
Jeg har allerede igangsat en række initiativer på den korte bane, som skal håndtere de
problemer, der opleves rundt omkring på vores kaserner. Jeg har også bedt Ejendoms-
styrelsen om at have fokus på, at der gøres, hvad der kan, for at sikre vores soldater og
frivillige en ordentlig service og leverancer, indtil der findes en løsning. Og senest har
jeg som sagt givet mandat til forhandlinger med ISS om et muligt ophør af kontrakten.
Tak for ordet.
Sagsnr.: 2021/000707
Dok.nr.: 197930
Side 3 af 3