Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Ikkemedlem af udvalget Morten Messerschmidt (DF) har den 26. januar
2021 stillet følgende FOU spørgsmål nr. 127, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 127:
Det fremgår af artiklen: ”Stadig problemer i Forsvaret: Løsning på
uhumske toiletter og dårlig mad gik i vasken” på DRs hjemmeside den
22. januar 2021, at forsvaret og ISS var tæt på at lægge en forhadt
udliciteringsaftale i graven, og at Ejendomsstyrelsen gradvist skulle
hjemtage opgaverne i aftalen. På den baggrund bedes ministeren re-
degøre for, hvorfor løsningen om, at Ejendomsstyrelsen gradvist skulle
hjemtage de opgaver, som ellers var overdraget til ISS, ikke er blevet
gennemført.
Svar:
På samrådet den 10. februar 2021 redegjorde jeg for, at jeg på bag-
grund af Kammeradvokatens vurdering har bemyndiget Forsvarsmini-
steriets Ejendomsstyrelse til at igangsætte forhandlinger med ISS om
et eventuelt førtidigt ophør af partnerskabsaftalen. Forhandlingerne
blev indledt med et møde mellem Ejendomsstyrelsen og ISS fredag den
5. februar 2021.
I relation til den tidligere dialog mellem Ejendomsstyrelsen og ISS kan
jeg
–
som tidligere anført ved besvarelse af FOU-spørgsmål 83
–
oply-
se, at Ejendomsstyrelsen den 7. september 2020 modtog en mail, hvor
en ansat hos ISS gjorde sig tanker om, hvordan fremtiden kunne se ud
for kontrakten. Mailen var således hverken et formelt eller uformelt
tilbud fra ISS.
Det bemærkes, at det afgørende ved et eventuelt førtidigt ophør af
partnerskabskontrakten er, hvordan Kammeradvokaten vurderer de
juridiske muligheder for at indgå en aftale med ISS. Ejendomsstyrelsen
kan i sagens natur ikke indgå en aftale med ISS, som er i strid med
gældende udbuds-, forvaltnings- og statsstøtteregler.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
22. februar
KCO
2021/000765
194456
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Trine Bramsen
Side 1 af 1