Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del
Offentligt
2330522_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Henrik Dahl (LA) har den 13. januar 2021 stillet
følgende spørgsmål nr. 115, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 115:
Ministeren bedes redegøre for, på hvilken måde det spiller ind på for-
svarets valg af våbensystem/leverandør, om de forskellige leverandø-
rer har indgået forpligtende samarbejds- og udviklingsaftaler med
dansk industri med henblik på at placere produktion og udvikling i
Danmark?
Svar:
Det er vigtigt for mig, at Danmark råder over industrielle kompetencer
og kapaciteter på områder med strategisk betydning for Danmarks væ-
sentlige sikkerhedsinteresser.
Når Forsvaret anskaffer forsvarsmateriel og -tjenesteydelser ved uden-
landske leverandører, gennemføres der ved hver enkelt anskaffelse
over 50 mio. kr. en vurdering af, om det er nødvendigt at pålægge le-
verandøren forpligtelse til industrisamarbejde med henblik på udvikling
og opretholdelse af danske industrielle kompetencer, der er nødvendige
for varetagelsen af Danmarks sikkerhedsinteresser.
Når Forsvarsministeriet vurderer, at det er tilfældet, foretager Er-
hvervsstyrelsen en konkret vurdering og fastsætter forpligtelsen til in-
dustrisamarbejde i en kontrakt mellem den udenlandske leverandør og
Erhvervsstyrelsen.
Industrisamarbejdet kan både omfatte køb af underleverancer samt
udviklingsprojekter i danske virksomheder og skal være relateret til
den konkrete anskaffelse.
Forpligtelser til industrisamarbejde fastsættes i overensstemmelse med
EU-retten, særligt artikel 346 i Traktaten om den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF).
Forpligtelse til industrisamarbejde indgår ikke som et parameter i vur-
deringen i fm. valg af leverandør, men kan som nævnt vurderes pålagt
udenlandske leverandøre i fm. indgåelse af kontrakter om levering af
forsvarsmateriel og
–tjenesteydelser
med en værdi på over 50 mio. kr.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
4. februar 2021
PMK
2021/000459
189952
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2
FOU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om, på hvilken måde det spiller ind på forsvarets valg af våbensystem/leverandør, om de forskellige leverandører har indgået forpligtende samarbejds- og udviklingsaftaler med dansk industri med henblik på at placere produktion og udvikling i Danmark, til forsvarsministeren
Industrisamarbejde betyder således ikke noget for Forsvarets valg af
leverandør, men er der vurderet et krav til industrisamarbejde, skal
denne aftale være indgået, før Forsvaret og den valgte leverandør kan
underskrive en kontrakt.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Sagsnr.: 2021/000459
Dok.nr.: 189952
Side 2 af 2