Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del
Offentligt
2330501_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Henrik Dahl (LA) har den 13. januar 2021 stillet
følgende spørgsmål nr. 113, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 113:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det er Forsvarsministeriets op-
fattelse, at et luftværnssystem, der er baseret på genbrug af ældre
luft-til-luft missilsystemer, kan opdateres, omprogrammeres og udvik-
les, så det kan danne kernen i et relevant kortrækkende mobilt luftfor-
svarssystem til hæren med en forventet levetid på 30 år?
Svar:
Det er væsentligt, at Forsvarets kapaciteter baseres på effektive og
fremtidssikrede løsninger under hensyntagen til den økonomiske ram-
me, ligesom anskaffelsen skal leve op til NATO-standarder, der gør det
muligt for Danmark at indgå i et samarbejde med vore allierede. Sam-
let giver det Forsvaret mulighed for til stadighed at håndtere nye,
komplekse og uforudsigelige udfordringer.
En moderne og fleksibel luftværnskapacitet består af flere elementer.
Et element anvendes til at styre den samlede kapacitet og føre kontrol
hermed. Et andet element indeholdende sensorer (eksempelvis rada-
rer) kan opdage fly og andre luftfartøjer, der herefter søges identifice-
ret, så der kan tages stilling til håndtering af situationen. Endeligt er
selve våbensystemerne et væsentligt element, som typisk består af en
våbenplatform og forskellige typer ammunition, herunder også missiler.
For så vidt angår anskaffelsen af luftværnsystemer til Hæren pågår der
stadig et analysearbejde, som forventes afsluttet i løbet af i år. I dette
arbejde søger Forsvaret at identificere en moderne, fleksibel og frem-
tidssikret luftværnskapacitet. Der er således endnu ikke truffet beslut-
ning om de enkelte elementer i anskaffelsen af en luftværnskapacitet til
Hæren.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
4. februar 2021
PMK
2021/000459
189938
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Trine Bramsen
Side 1 af 1