Forsvarsudvalget 2020-21
FOU Alm.del
Offentligt
2321246_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Niels Flemming Hansen (KF) har den 11. januar
2021 stillet følgende FOU spørgsmål nr. 107, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 107:
Vil ministeren redegøre for, hvordan leveringssikkerheden for de an-
skaffede Side Scan Sonar systemer og deres levetid er vurderet?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Forsvarsministeriets Materiel- og Ind-
købsstyrelse, som oplyser følgende, hvilket jeg henholder mig til:
”Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse vurderer, at leve-
ringssikkerheden for de anskaffede Side Scan Sonar systemer er god.
Leverandøren Kraken har inden for de seneste par år leveret flere Side
Scan Sonar systemer af typen KATFISH, som er den type, der er an-
skaffet til det danske Søværn. Kraken har samtidig ordrer på yderligere
leverance af KATFISH til et andet NATO land. Selve sonardelen, som er
den mest højteknologiske del af KATFISH, har været i produktion i flere
år ved Kraken, og er leveret til en række NATO lande.
Firmaet Kraken er vokset betragteligt de seneste år og har nu over 100
ansatte i Canada og datterselskaber i andre lande, herunder Danmark.
Endvidere er leveringssikkerheden styrket af, at firmaet Ultra Electro-
nics (UK) er involveret i kontrakten både som økonomisk støtte og som
underleverandør. Ultra Electronics er en af de større aktører i forsvars-
industrien inden for undervandsakustik (sonarer).
Levetiden af det anskaffede Side Scan Sonar system forventes at være
17 år fra idriftsættelse, hvilket understøttes af en drift- og vedligehol-
delsesaftale, der er indgået samtidig med anskaffelseskontrakten med
Kraken. Som del af tilbudsevalueringen er livscyklusomkostningerne på
alle de tilbudte systemer evalueret over en 17-årig driftsperiode.”
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
20. januar 2021
PMK
2021/000387
190966
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Side 1 af 1